Ledig

Sidste dag med systemet!

Så har jeg fået opgjort hvor mange dage jeg kan holde ferie med dagpenge. Så nu kan jeg sætte den præcise dato for sidste dag med systemkrav: 25/7-2016 mindre end 4 måneder tilbage. Mentalt har jeg forberedt mig i 2 år på at forlade arbejdsmarkedet. Nye og gamle interesser er stille og roligt dukket op. Men helt grundliggende har jeg brug for et stille liv tilpasset de ressourcer, både materielt og mentalt, jeg har til rådighed.

Mange parforhold ville være revet i stykker, hvis de havde været udsat for det vi har gået igennem de seneste 5 år.
Alvorlig sygdom både fysisk og psykisk. En kæmpe økonomisk lussing – og et kæmpe tab på grund af finanskrisen.

Alligevel stå vi stadig på fødderne, med mulighed for at komme ud af gælden og komme videre. Med noget at se frem til. Glæder mig til næste skridt!

Stadig sårbar

Usikkerhed.

Påskeugen har vist, at min PTSD altid vil ligge og lurer. Sygdom betød at jeg pludselig skulle alene til vin og madsmagning og koncert med Nikki Hill. Hele dagen brugte jeg på at finde undskyldninger for ikke at tage afsted. Droppede vin og mad og tog mig til sidst sammen og tog til koncert – meget usikker! Var der ½ time inden koncerten startede og havde det virkelig dårligt, med rysten og svimmelhed. Så at flygte derfra trak voldsomt i mig. Heldigvis blev jeg og fik en fed oplevelse. Da koncerten startede forsvandt usikkerheden, rysten og svimmelhed. Og det blev en super oplevelse – en af de bedste koncerter jeg har oplevet.

Vrede og skuffelse.

Ikke fordi folk skal være enige med mig eller stryge mig med hårene. Men det er fandeme skuffende at opleve venner der ganske enkelt ikke tror på det jeg har oplevet – og antyder at jeg er fuld af løgn. Og at alle arbejdsløse skal behandles ens! Uanset uddannelsesniveau, erfaring og kompetencer. Stenaldersocialisme! Hvor vi spilder hinandens tid. Jeg kan ikke forvente at folk har indsigt i det jeg har gennemgået, men det er så utroligt skuffende at møde indavlet bedreviden. Egentlig ønsker jeg det bedste for mennesker, men i det her tilfælde kunne jeg ønske mig, at de gennemgik mit forløb på deres egen krop!
Jeg er her 2 dage efter stadig rystet i min grundvold – vred og skuffet.

Havde gode timer med børneungerne, men følte mig præget af de dårlige oplevelser.

Men blev også klog på nogen ting. 2 år hos psykolog og en udgift på omkring 25.000,- har kun gjort ondt værrer,
Som 57 årig skulle jeg have opsagt mit arbejde i stedet for at blive syg af det. Hjælpen fra psykologen var ubrugelig og fastholdt mig i en situation, der langsomt men sikkert nedbrød mig.

 

Den dårlige leder!

Faldt over denne artikel på finans.dk:

I det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har stifteren af Human Workplace, Liz Ryan, udarbejdet en liste med 10 tegn på, at din chef hader dig.

Så hold godt øje, når du møder på arbejdet mandag.

  1. Din jobbeskrivelse er gået i kludder. Din chef giver dig opgaver og tager dem fra dig igen, så du kommer ud af balance.
  2. Dine projekter og initiativer sygner hen, fordi din chef ikke besvarer dine e-mails eller spørgsmål.
  3. Adgangen til din leder, som du tidligere tog for givet, er nu begrænset eller helt utilgængelig.
  4. Dine kollegaer spørger: “Hvad gik der galt mellem dig og chefen?”
  5. Frynsegoderne som forretningsrejser på første klasse, som du fik førhen, forsvinder uden forklaring.
  6. Din chef laver ændringer, der får konsekvenser for dit arbejde, uden at fortælle dig om dem.
  7. Din chef sætter dig på plads – via mail, ansigt-til-ansigt eller måske endda foran andre.
  8. Din chef gør sig bagklog ved enhver lejlighed for at ydmyge og demoralisere dig.
  9. Du har ikke et godt svar til spørgsmålet: “Hvad arbejder du med i dit job om seks måneder?”
  10. Din chef holder dig ude fra vigtige samtaler og beslutningsprocesser, så du ikke er i tvivl om, at du ikke er en del af inderkredsen.

Human Workplace, som Liz Ryan er direktør hos, er en tænketank, der beskæftiger sig med coaching og konsulentvirksomhed rettet mod lønmodtagere, undervisere, iværksættere, karriere-coaches og HR-folk.

Og hvis du efter at have gennemgået listen konkluderer, at din chef ikke bryder om dig, så er Liz Ryans råd: Begynd med at søge nyt job i smug og flyt så til et sundere sted med en voksen chef, der kan tale om tingene i stedet for at agere som en otteårig.

Af de 10 punkter han jeg sætte flueben ved de 9, da forretningsrejser og lignende ikke har været en del af mit arbejde.
De 10 punkter udpejer i uhyggelig grad min sidste leder.

Det der mangler i artiklen er hvad der sker for medarbejderen efter at have været udsat for de 10 punkter. Jeg kunne sige stress – depression – PTSD – somatiske sygdomme – sociale katastrofer – you name it!

Nu føler jeg at tiden er kommet til et nyt kapitel

Det er så små ved at gå op for mig, at jeg er ved at være færdig på arbejdsmarkedet, men nok så vigtigt for mig selv – om 6 måneder, hvoraf der er 6 – 7 ugers ferie, er jeg HELT ude af forpligtigelser overfor systemet. Min fornemmelse siger mig, at jeg ikke bliver presset ud i noget, bortset fra deres kontrolmøder. Dem er der 5 tilbage af. Og i samme periode skal jeg søge mindst 32 jobs. Hold da kæft hvor jeg glæder mig til at det er overstået. Det er jo kun for systemets skyld at jeg søger. Ingen vil ha’ en “gammel” mand på 61 år med diagnosen PTSD, Den lille chance der er for at jeg kan få ønskejobbet tror jeg ikke på længere. Så nu skal jeg begynde at lægge det fra mig, og bare gøre det jeg skal – og så lære at leve livet og nyde nuet – og være klar, når jeg kommer på efterløn i august. Jeg glæder mig så meget til kun at fokusere på mit liv og ikke alt det lort jeg er blevet rodet ud i gennem de sidste 2 år. Når jeg kigger ned over mit CV, kan jeg også være både stolt og tilfreds. Mere end 40 år i kommunens tjeneste. Jeg har gjort det godt – skabt glade børn – dygtige pædagoger – der til stadighed refererer til mig som deres læremester. Det er jeg faktisk stolt over. Jeg får aldrig slettet de sidste 2 arbejdsår. Men jeg har lært at leve med det. Det betyder også at den angst og depression der fulgte i kølvandet på de sidste 2 år, er blevet meget mindre og håndterbare. Og jeg kender min angst og er ikke længere bange for den. Det er nu mig der har kontrollen over angsten – og ikke længere omvendt.

Jobcenter

Så har jeg igen været til møde på Jobcenter. Det bliver mere og mere indholdsløst. Selvom det ikke bliver sagt direkte, kan jeg mærke, at de erkender min situation og samtidig passer deres arbejde. Der skal læges pres på mig og der er forskellige tilbud de skal give mig. Men jeg har har opfyldt alle betingelse så jeg siger nej. Fordi jeg synes det er uværdigt at sende mig i aktivering eller praktik. Indenfor det område hvor jeg har 34 års erfaring i. Så jeg siger med fuldt ret NEJ. Som tingene har udviklet sig, har jeg ikke en chance for et reelt arbejde og deres tilbud vil sende mig i fuldt arbejde uden løn og uden ansvar. Det er ren udnyttelse. Jeg er så glad for at jeg valgte kursus i den lovpligtige aktivering.

Haven februar 2016

Bortset fra en meget kold uge, har det været en mild grøn vinter. En tur i haven viser en helt fantastisk grøn plæne. Men det er kun mos. Vintergækkerne har blomstret længe det samme har Erantiserne. Ellers virker det dom om at der for alvor bliver samlet krudt til det store forår. Det store udspring. Men der går en måneds tid endnu, hvor jeg kan gå og rydde op efter efterår og vinter. Og gøre klar.

Drivhuset gjorde jeg klar allerede da jeg ryddede op i efteråret. Her har jeg samlet de 450 liter plantejord fra plantesækkene. Det skal blandes med en halv børfuld rent hønsemøj og bruges enten alle blomsterkrukkerne – eller i et nyt jordbærbed, – eller i højbedene. I drivhuset har jeg 9 plantekasser klar til tomater – chili – agurker -snackpeber og så dropper jeg auberginerne, som er så flotte – men ikke giver ret meget

2 af de 7 højbede skal nedlægges på grund af slidtage og nedbrud af træet. Jorden  flyttes over i de 5 andre. Derfor skal produktionen begrænses til primært kartofler og løg. Og så må vi se hvad der ellers bliver plads til.
Vi har stadig brugbare rødbeder og grønkål stående. Desuden står hvidløgene fint. De har jo en helt anden cyklus end løgene. Vi har sat hvidløgene i starten af september. Og de står nu i starten af februar med fine grønne stængler, og det er så spændende hvad der sker under jorden. Vi har brugt helt almindelige hvidløg købt i supermarkedet. Og hvidløg dyrket på Bornholm. Det sidste giver god mening i f.t. vækst i vores klima. Det kunne være rigtig sjov at lave en “egen” stamme hvor vi gemme løg til næste sæson. 5 hele hvidløg kan deles i mindst 10 fed og blive til 50 løg året efter. Det giver mening. På Bornholm købte vi et figentræ som voksede videre i drivhuset. I efteråret plantede vi det ud en et af højbedene, sammen med nogle kviste vi indsamlede i Gudhjem. Det er også spændende hvad det bliver til. Det har jo, indtil nu, været en meget mild vinter, med gode muligheder for projektet at lykkes.

Så skal der tages noget af jorden i hønsegården. Den er gennem årene hævet ca. 10 cm.  Jorden er en god blanding af sand, hønsemøj og masser af græsafklip. Dejligt løst og lige til at hælde i højbede – bede omkring roser/bonderoser med meget mere. I år skal der ikke tilføres udefra kommende gødning.

Men det allermest vigtige er, at jeg glæder mig enormt til at komme i gang for alvor. Jeg har nu tid og overskud til, at alle hjørne skal ordnes og pusles om og ukrudt skal fjernes med håndkraft. Specielt hækken mod Holmevej skal have bedre betingelse. Sidste år blev den klippet ned og ind. Og uvedkommende planter fjernet med vold og roundup! Hyld, Ask, Roser, snerler og skvalderkål fik virkelig tæsk. I år får vi at vide hvor meget der er tilbage. Og plejen bliver alene med håndkraft og hønsemøj 🙂

 

Magtens uovervindelighed

Systemet har den fulde magt over mig. Jeg troede at A-kassen var på min side – og ville hjælpe mig med de udfordringer der opstår når man står i en helt ny og ukendt situation. Sagsbehandlerne er blevet paragrafryttere og skrankepaver i en grad jeg troede var løgn. Jeg havde åbenbart glemt at sætte nogle flueben og det afstedkom en opringning fra en fuldstændig hysterisk kælling fra a-kassen. En kælling der i den grad talte ned til mig: nu må vi set at få det her på plads – det må du da kunne finde ud af – du har jo været leder i mange år! Ja kælling og der er en årsag til at det er 6 år siden at jeg var leder – sæt dig ind i min sag. Så siger du at jeg skal lyve i mine ansøgninger. At jeg går på efterløn om ½ år må/skal jeg ikke sige noget om. Hendes eksempel var at man jo heller ikke skal fortæller at man er gravid i 7.  uge, for man kunne jo tabe barnet. Det vil sige, at vi skal tie og lyve overfor en kommende arbejdsgiver – og derefter ansættelsen – gå på barsel eller efterløn. Det kan man fandeme ikke tilbyde andre mennesker – at fortie sandheden. Så hvis jeg ikke lyver og bedrager kan jeg ikke få min understøttelse.

På trods af at jeg skulle sørge for at rette tingene inden mandag eftermiddag, og at jeg gjorde det, måtte jeg rykke for at få en endelig godkendelse af min jobsøgning. Efter min rykker fik jeg en mail 3 kvarter efter; “Jeg har netop godkendt din jobsøgning.”  Du havde glemt at gøre dit arbejde og gjort mig usikker på om jeg kunne få min understøttelse. Det er fandeme for dårligt Kælling! Som en del af systemet har du mistet din menneskelighed og mulige empati. Men hvad – du hæver din fede hyre og er ligeglad med de enkelte mennesker du er sagsbehandler for.

 

Minder

Im gonna leave a scareBillede fra en af de bedste perioder i mit arbejdsliv. Efter en voldsom omgang stress, blev nedtur vendt til optur, da jeg trådte ud af ledelse og vendte tilbage til det jeg virkelig kan. Perioden varede dog kun godt 2 år. En psykopat overtog ledelsen sammen med en fuldstændig værdiløs person uden det  ringeste kendskab til området. Men det er en historie jeg næsten har lagt bag mig. Jeg kæmper for en overvægt af de gode minder, og de væltede frem, da jeg stødte på dette billede på en gammel harddisk. Her fandt jeg også en udtalelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik, der fastslår, at jeg har pådraget mig arbejdsbetingede skader, der bør anmeldes til arbejdsskadestyrelsen. Nu står jeg og mangler en masse penge, så det er fristende at få lagt sag an. Men det er også fristende at lade det ligge. At få lagt det traumatiske helt bag mig – og alene glædes over alt det gode jeg har gjort for ungerne gennem mere end 35 år.

 

Motion

Har bare siddet på røven den sidste uge. Det er blevet til nogle småture på i alt 35 km. I perioden har jeg konstant haft ondt i benene. Men i dag skal det være. På trods af benene – så må jeg se, hvordan de reagerer. Planen er at køre ca. 40 km. Kører kl. 13.30

Pludselig blev der stille

Kan virkelig mærke at jeg har brug for noget at se frem til. For ganske kort tid siden gennemførte vi en helt vild koncertturne og havde de fedeste og største musikalske oplevelse. Den mest intense var måske den aften på Cafè Klint. Det var magisk. Men vi kom meget rundt – Næstved – Vordingborg – København – Roskilde. Og så var vi lige en lang weekend på Bornholm. Og pludselig var der helt stille! Pludselig var det eneste i kalenderen alt det lort med møder på jobcenter – med ny psykolog – hos lægen. Nærmest konstant blev jeg konfronteret med min tilstand – min situation og der var ingen åndehuller – jeg har brug for åndehuller – og de eneste jeg har haft den senest lille måned er når jeg har sat mig på cyklen – og kørt ud i landet. Udsigt til en uges primitiv ferie i den svenske ødemark var væk – noget jeg virkelig lever højt på i laaaang tid. Både før og efter. Det gør det bare så utrolig meget nemmere at komme igennem desvære perioder – at der er udsigt . . . !

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey's *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****