Rehabilitering

Optur

Efter 16 år på beroligende medicin, dog med et par længerevarende perioder på lav dosis, er jeg nu trappet helt uf af den beroligende medicin. For en uge siden, havde jeg simpelthen ikke behov mere. Selvfølgelig har der været bivirkninger ved at stoppe helt. Men det letter allerede i løbet af en uge. Samtidig har jeg fået helt styr på et eskalerende ølforbrug. En næsten livslang kærlighed til øl blev lidt for meget til selvmedicinering.

Den helt grundliggende årsag til at det har kunnet lade sig gøre, er et terapiforløb jeg fulgte i januar/februar.
Meta Cognitiv Terapi og at jeg har skiftet læge. Det har hidtil været for let at få de beroligende piller. På 5 måneder er jeg trappet helt ud, fra 30 mg til NUL. Jeg er glad og stolt. Jeg har fået ryddet op i mine tanker – og jeg er blevet i stand til at håndtere de negative tanker.

Og at dette er sket i min normalt sværeste årstid – det sene efterår.

Min angst er erstattet af glæde, optimisme og nærvær. Eneste tilbageværende problem er et elendigt søvnmønster. Heldigvis er jeg nu på efterløn, så det er jo kun et problem, hvis jeg selv gør det til det. Og det gør jeg ikke <3

 

Præcis 2 år

I dag er det præcis 2 år siden, at jeg blev bortvist og fyret fra min arbejdsplads gennem 19 år. Baggrunden har jeg beskrevet i tidligere indlæg. Det kostede arbejdspladsen en lille halv million at komme af med mig. Mine forseelser var 2 gange forkert sygemelding – og at jeg havde stillet spørgsmålstegn ved 3 kollegers frihed i forbindelse med mødepligt til en pædagogisk dag – en episode der varede mindre end 5 minutter. Desuden har jeg gjort mig morsom over nye garderober, der ikke dækkede behovet. Samtidig har jeg påvist og dokumenteret store fejl i ledelsens håndtering af løn og arbejdsvilkår. Forhold der var klart i strid med overenskomsten. Manglende udbetaling af løn, forkerte årsnormer. Alene arbejde med 45 børn. Og det er de sidste forhold ledelsen ikke kunne holde til blev påpeget – alene overfor ledelsen. Derudover uvarslede ændringer af arbejdsforhold og afholdelse af terrorpersonalemøder. En psykopat af en leder og en souschef uden indsigt i overenskomster og arbejdsvilkår. Folk uden dannelse og uddannelse – og uden indsigt i den reelle ressource de forvaltede. Da ledelsen blev ansat, var mantraet: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet kan du skride. Først blev 3 kolleger fjernet fra afdelingen – dernæst blev 3 fyret. Herefter yderligere 3 fjernet. Tilbage var efter 2 år 1 kollega og en kæmpe røvfuld af unge vikarer. Siden har det vist sig, at der var en underliggende dagsorden: Ressourcerne skulle omplaceres fra de ældre børn til de yngste. Og alle tiltag og projekter for de ældre børn afvikles. En proces helt uden involvering eller information af medarbejderne.

Jeg tænker tit på hvor meget børnene blev snydt. Jeg havde skabt en velfungerende afdeling med masser af kontinuitet og traditioner. Hvilket naturligt skabte forventninger hos børn og forældre. Siden jeg blev fyret har de ældste gået for lud og koldt vandt – og det er imponerende, at så få er blevet meldt ud.

Jeg ville så gerne have afsluttet dette arbejde her i august. Det fik jeg ikke lov til – og ledelsen påtog sig en udgift på en halv million for at få det stoppet.

Jeg tror, uden at kunne dokumentere det, at den pågældende leder er blevet opfordret til at finde et andet arbejde. Jeg tror at nogen har kigget hans historik igennem – og set hvordan han agerede.

Stadig sårbar

Usikkerhed.

Påskeugen har vist, at min PTSD altid vil ligge og lurer. Sygdom betød at jeg pludselig skulle alene til vin og madsmagning og koncert med Nikki Hill. Hele dagen brugte jeg på at finde undskyldninger for ikke at tage afsted. Droppede vin og mad og tog mig til sidst sammen og tog til koncert – meget usikker! Var der ½ time inden koncerten startede og havde det virkelig dårligt, med rysten og svimmelhed. Så at flygte derfra trak voldsomt i mig. Heldigvis blev jeg og fik en fed oplevelse. Da koncerten startede forsvandt usikkerheden, rysten og svimmelhed. Og det blev en super oplevelse – en af de bedste koncerter jeg har oplevet.

Vrede og skuffelse.

Ikke fordi folk skal være enige med mig eller stryge mig med hårene. Men det er fandeme skuffende at opleve venner der ganske enkelt ikke tror på det jeg har oplevet – og antyder at jeg er fuld af løgn. Og at alle arbejdsløse skal behandles ens! Uanset uddannelsesniveau, erfaring og kompetencer. Stenaldersocialisme! Hvor vi spilder hinandens tid. Jeg kan ikke forvente at folk har indsigt i det jeg har gennemgået, men det er så utroligt skuffende at møde indavlet bedreviden. Egentlig ønsker jeg det bedste for mennesker, men i det her tilfælde kunne jeg ønske mig, at de gennemgik mit forløb på deres egen krop!
Jeg er her 2 dage efter stadig rystet i min grundvold – vred og skuffet.

Havde gode timer med børneungerne, men følte mig præget af de dårlige oplevelser.

Men blev også klog på nogen ting. 2 år hos psykolog og en udgift på omkring 25.000,- har kun gjort ondt værrer,
Som 57 årig skulle jeg have opsagt mit arbejde i stedet for at blive syg af det. Hjælpen fra psykologen var ubrugelig og fastholdt mig i en situation, der langsomt men sikkert nedbrød mig.

 

Den dårlige leder!

Faldt over denne artikel på finans.dk:

I det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har stifteren af Human Workplace, Liz Ryan, udarbejdet en liste med 10 tegn på, at din chef hader dig.

Så hold godt øje, når du møder på arbejdet mandag.

  1. Din jobbeskrivelse er gået i kludder. Din chef giver dig opgaver og tager dem fra dig igen, så du kommer ud af balance.
  2. Dine projekter og initiativer sygner hen, fordi din chef ikke besvarer dine e-mails eller spørgsmål.
  3. Adgangen til din leder, som du tidligere tog for givet, er nu begrænset eller helt utilgængelig.
  4. Dine kollegaer spørger: “Hvad gik der galt mellem dig og chefen?”
  5. Frynsegoderne som forretningsrejser på første klasse, som du fik førhen, forsvinder uden forklaring.
  6. Din chef laver ændringer, der får konsekvenser for dit arbejde, uden at fortælle dig om dem.
  7. Din chef sætter dig på plads – via mail, ansigt-til-ansigt eller måske endda foran andre.
  8. Din chef gør sig bagklog ved enhver lejlighed for at ydmyge og demoralisere dig.
  9. Du har ikke et godt svar til spørgsmålet: “Hvad arbejder du med i dit job om seks måneder?”
  10. Din chef holder dig ude fra vigtige samtaler og beslutningsprocesser, så du ikke er i tvivl om, at du ikke er en del af inderkredsen.

Human Workplace, som Liz Ryan er direktør hos, er en tænketank, der beskæftiger sig med coaching og konsulentvirksomhed rettet mod lønmodtagere, undervisere, iværksættere, karriere-coaches og HR-folk.

Og hvis du efter at have gennemgået listen konkluderer, at din chef ikke bryder om dig, så er Liz Ryans råd: Begynd med at søge nyt job i smug og flyt så til et sundere sted med en voksen chef, der kan tale om tingene i stedet for at agere som en otteårig.

Af de 10 punkter han jeg sætte flueben ved de 9, da forretningsrejser og lignende ikke har været en del af mit arbejde.
De 10 punkter udpejer i uhyggelig grad min sidste leder.

Det der mangler i artiklen er hvad der sker for medarbejderen efter at have været udsat for de 10 punkter. Jeg kunne sige stress – depression – PTSD – somatiske sygdomme – sociale katastrofer – you name it!

Nu føler jeg at tiden er kommet til et nyt kapitel

Det er så små ved at gå op for mig, at jeg er ved at være færdig på arbejdsmarkedet, men nok så vigtigt for mig selv – om 6 måneder, hvoraf der er 6 – 7 ugers ferie, er jeg HELT ude af forpligtigelser overfor systemet. Min fornemmelse siger mig, at jeg ikke bliver presset ud i noget, bortset fra deres kontrolmøder. Dem er der 5 tilbage af. Og i samme periode skal jeg søge mindst 32 jobs. Hold da kæft hvor jeg glæder mig til at det er overstået. Det er jo kun for systemets skyld at jeg søger. Ingen vil ha’ en “gammel” mand på 61 år med diagnosen PTSD, Den lille chance der er for at jeg kan få ønskejobbet tror jeg ikke på længere. Så nu skal jeg begynde at lægge det fra mig, og bare gøre det jeg skal – og så lære at leve livet og nyde nuet – og være klar, når jeg kommer på efterløn i august. Jeg glæder mig så meget til kun at fokusere på mit liv og ikke alt det lort jeg er blevet rodet ud i gennem de sidste 2 år. Når jeg kigger ned over mit CV, kan jeg også være både stolt og tilfreds. Mere end 40 år i kommunens tjeneste. Jeg har gjort det godt – skabt glade børn – dygtige pædagoger – der til stadighed refererer til mig som deres læremester. Det er jeg faktisk stolt over. Jeg får aldrig slettet de sidste 2 arbejdsår. Men jeg har lært at leve med det. Det betyder også at den angst og depression der fulgte i kølvandet på de sidste 2 år, er blevet meget mindre og håndterbare. Og jeg kender min angst og er ikke længere bange for den. Det er nu mig der har kontrollen over angsten – og ikke længere omvendt.

Jobcenter

Så har jeg igen været til møde på Jobcenter. Det bliver mere og mere indholdsløst. Selvom det ikke bliver sagt direkte, kan jeg mærke, at de erkender min situation og samtidig passer deres arbejde. Der skal læges pres på mig og der er forskellige tilbud de skal give mig. Men jeg har har opfyldt alle betingelse så jeg siger nej. Fordi jeg synes det er uværdigt at sende mig i aktivering eller praktik. Indenfor det område hvor jeg har 34 års erfaring i. Så jeg siger med fuldt ret NEJ. Som tingene har udviklet sig, har jeg ikke en chance for et reelt arbejde og deres tilbud vil sende mig i fuldt arbejde uden løn og uden ansvar. Det er ren udnyttelse. Jeg er så glad for at jeg valgte kursus i den lovpligtige aktivering.

Magtens uovervindelighed

Systemet har den fulde magt over mig. Jeg troede at A-kassen var på min side – og ville hjælpe mig med de udfordringer der opstår når man står i en helt ny og ukendt situation. Sagsbehandlerne er blevet paragrafryttere og skrankepaver i en grad jeg troede var løgn. Jeg havde åbenbart glemt at sætte nogle flueben og det afstedkom en opringning fra en fuldstændig hysterisk kælling fra a-kassen. En kælling der i den grad talte ned til mig: nu må vi set at få det her på plads – det må du da kunne finde ud af – du har jo været leder i mange år! Ja kælling og der er en årsag til at det er 6 år siden at jeg var leder – sæt dig ind i min sag. Så siger du at jeg skal lyve i mine ansøgninger. At jeg går på efterløn om ½ år må/skal jeg ikke sige noget om. Hendes eksempel var at man jo heller ikke skal fortæller at man er gravid i 7.  uge, for man kunne jo tabe barnet. Det vil sige, at vi skal tie og lyve overfor en kommende arbejdsgiver – og derefter ansættelsen – gå på barsel eller efterløn. Det kan man fandeme ikke tilbyde andre mennesker – at fortie sandheden. Så hvis jeg ikke lyver og bedrager kan jeg ikke få min understøttelse.

På trods af at jeg skulle sørge for at rette tingene inden mandag eftermiddag, og at jeg gjorde det, måtte jeg rykke for at få en endelig godkendelse af min jobsøgning. Efter min rykker fik jeg en mail 3 kvarter efter; “Jeg har netop godkendt din jobsøgning.”  Du havde glemt at gøre dit arbejde og gjort mig usikker på om jeg kunne få min understøttelse. Det er fandeme for dårligt Kælling! Som en del af systemet har du mistet din menneskelighed og mulige empati. Men hvad – du hæver din fede hyre og er ligeglad med de enkelte mennesker du er sagsbehandler for.

 

Jobfinder

I går startede jeg på 14 dages kursus “jobfinder”. Det kom godt fra start, efter de gabende kedelige og ligegyldige præsentationsrunde – blev der snakket adfærsanalyse og jobmål. Det var røv til bænk undervisning – og jeg var godt smadret efter 6½ timer. Men en god dag. Samtidig fik jeg respons fra a-kassen på min jobsøgning indtil nu – det vil sige 2½ måned. Man var tilfreds med min søgning, men kommenterede selve ansøgningerne kritisk. Men det tager jeg roligt, for det er målet med kurset, at få trimmet sit CV, sin ansøgning og hele ansøgningsproceduren.

2. dag formiddag ansøgning hvad den skal indeholde og hvordan den opbygges. Eftermiddag skriv din ansøgning på PC. Endnu en fin dag hvor jeg har fået meget med hjem i bestræbelserne på at skrive en god ansøgning.

3. dag står den på CV – igen en relevant og vedkommende dag.

4. dag stod den på samtalen. Relevant og givende.

God første uge – der virkelig har givet overvejelser og redskaber til jobsøgningen.

Efter næsten 2 år fravær – er det opløftende at opleve at man fungerer og indtager den plads som man så ofte har haft på diverse møder. Men ude af form, er jeg sateme også træt efter 4 dage – og fedt med 3 dages weekend inden sidste uge.  Men en god følelse af at jeg virker stadigvæk. Meget motiverende.

2. uge blev lidt en skuffelse. For mig var der meget tomgang. Op-læggene var simpelthen for lange og for kedelige. At starte dagen med så meget røv/til bænk. Emnerne relevante men jeg mistede s’gu gnisten de sidste dage, og mødte frem for at få det overstået og tjek for mit fremmøde.

Nu er vi forskellige steder i vort liv – og alle deltagere har fået relevant indsigt, – blot kan vi ikke alle bruge det til så meget.

For mig selv har det været utroligt opløftende at “opdage” at jeg stadigvæk virker og kan tænde på en god faglig diskussion. Og forløbet har hjulpet mig til at afklare hvor jeg er på vej hen. Der er 2 muligheder, enten ønskejobbet eller efterløn om et halvt år. Det sætter rammen om mit liv de næste 6 måneder. så må vi se hvad der sker og om det er muligt.

Og så har jeg mødt 22 andre mennesker. 22 forskellige typer. Det har været spændende. Ham Københavneren med så store tanker om sig selv og ikke mindst så små tanker om os andre! Hende snakkemaskinen, ganske ung uden selvindsigt – men utroligt larmende. Hende der var blevet fed af at føde børn og blive arbejdsløs. Den utroligt smukke kvinde, sikkert af indisk afstamning, men 100 % dansk og rå i tonen. Hende fra nordsjælland der bare var showoff. Ham med gigt i hele kroppen og bare var indstillet på at arbejde videre. Ham der viste sparebøssen. Ham fra Iran, som jeg så godt kunne li’. Den fede pædagog der tror at hun kan uddane sig til arbejde, uden indsigt i everydaylife! og så alle dem der ikke siger så meget og nyder lidt stilhed og tilbageholdenhed. De 4 der fandt sammmen på en geografisk baggrund, under vingerne af hende den dominerende , der styrede alt med hendes oplevelser med mand og børn. Hende blev jeg s’gu træt af. Allerede efter få dage, måtte hendes harrem skæve til hende inden de skulle sige noget. Hendes ambitioner, i hvertfald hvad hun fortalte om: Arbejde indenfor de socialpsykiatriske område. Der kan hun kun gøre skade. Hverken på en pæn måde eller på en direkte måde var det muligt at få hende i ro. Hele tiden skulle hun bringe sig selv i fokus. Men det skal jo ikke fylde, hun skal ikke fylde. Der var mange spændende mennesker – og meget stimulerende at møde de forskellige mennesker. Det har jeg savnet så meget. Indtryk!

Kæft det var godt at møde mennesker!

Afslag

Det skal jeg lære at forholde mig til. Har søgt mit første job i 20 år og fik afslag. Tænkte at jeg med min erfaring som det mindste burde være indbudt til en samtale. Men fik i stedet en mail: Tak for din ansøgning . . . . Igen et af livets mange små slag. På en eller anden måde synes jeg at jeg har så meget med mig, at jeg naturligvis skal have det job jeg søger. MEN jeg fylder 61 om 1½ måned og det grå guld er vist gået af mode. I stedet skal jeg på 14 dages jobsøgningskursus om en måned. Her skal jeg lære at skrive ansøgninger og så skal jeg hele tiden opdatere mit CV!!!
Jeg skal lære at have det rigtige tøj på og have rene negle. Tror ikke det hjælper en skid, at jeg renser negle og tager mit pæneste tøj på. Jeg er stadig 61 og der er masser af yngre kræfter der presser på. Og selvom jeg godt kunne bruge pengene fra et job, er der nok andre der har mere brug for et job og penge end jeg har.

Så skuffende

Egentlig havde jeg glædet mig til at skifte system – fra sygemeldt på resourceydelse og hvad deraf følger af tåbelige foranstaltninger. Nu er jeg godt nok skuffet. Specielt fordi A-kasse/fagforening nu er hovedaktør på min sag.

Blev indkaldt til et CV-møde på fagforeningen. Ankommer 5 minutter for tidligt, bare for at finde lokalerne tomme – helt tomme. Lidt efter møder jeg en fortravlet sagsbehandler. Hun meddeler mig at mødet er aflyst og at jeg har fået besked. Så spørger hun om jeg er nyledig? Ingen undskyldning eller beklagelse over at have sat mig i den situation. Du kan udfylde et skema – så får du kørselsgodtgørelse!

Min første oplevelse med fagforeningen fra denne side: Dumpet. Hvorfor virker sådanne systemer så dårligt og så usympatisk. Der er fordi sagsbehandlere m.m. mister deres personlighed og bliver systemet! Fårk hvor dårligt.

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey's *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****