Psykolog

Optur

Efter 16 år på beroligende medicin, dog med et par længerevarende perioder på lav dosis, er jeg nu trappet helt uf af den beroligende medicin. For en uge siden, havde jeg simpelthen ikke behov mere. Selvfølgelig har der været bivirkninger ved at stoppe helt. Men det letter allerede i løbet af en uge. Samtidig har jeg fået helt styr på et eskalerende ølforbrug. En næsten livslang kærlighed til øl blev lidt for meget til selvmedicinering.

Den helt grundliggende årsag til at det har kunnet lade sig gøre, er et terapiforløb jeg fulgte i januar/februar.
Meta Cognitiv Terapi og at jeg har skiftet læge. Det har hidtil været for let at få de beroligende piller. På 5 måneder er jeg trappet helt ud, fra 30 mg til NUL. Jeg er glad og stolt. Jeg har fået ryddet op i mine tanker – og jeg er blevet i stand til at håndtere de negative tanker.

Og at dette er sket i min normalt sværeste årstid – det sene efterår.

Min angst er erstattet af glæde, optimisme og nærvær. Eneste tilbageværende problem er et elendigt søvnmønster. Heldigvis er jeg nu på efterløn, så det er jo kun et problem, hvis jeg selv gør det til det. Og det gør jeg ikke <3

 

Præcis 2 år

I dag er det præcis 2 år siden, at jeg blev bortvist og fyret fra min arbejdsplads gennem 19 år. Baggrunden har jeg beskrevet i tidligere indlæg. Det kostede arbejdspladsen en lille halv million at komme af med mig. Mine forseelser var 2 gange forkert sygemelding – og at jeg havde stillet spørgsmålstegn ved 3 kollegers frihed i forbindelse med mødepligt til en pædagogisk dag – en episode der varede mindre end 5 minutter. Desuden har jeg gjort mig morsom over nye garderober, der ikke dækkede behovet. Samtidig har jeg påvist og dokumenteret store fejl i ledelsens håndtering af løn og arbejdsvilkår. Forhold der var klart i strid med overenskomsten. Manglende udbetaling af løn, forkerte årsnormer. Alene arbejde med 45 børn. Og det er de sidste forhold ledelsen ikke kunne holde til blev påpeget – alene overfor ledelsen. Derudover uvarslede ændringer af arbejdsforhold og afholdelse af terrorpersonalemøder. En psykopat af en leder og en souschef uden indsigt i overenskomster og arbejdsvilkår. Folk uden dannelse og uddannelse – og uden indsigt i den reelle ressource de forvaltede. Da ledelsen blev ansat, var mantraet: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet kan du skride. Først blev 3 kolleger fjernet fra afdelingen – dernæst blev 3 fyret. Herefter yderligere 3 fjernet. Tilbage var efter 2 år 1 kollega og en kæmpe røvfuld af unge vikarer. Siden har det vist sig, at der var en underliggende dagsorden: Ressourcerne skulle omplaceres fra de ældre børn til de yngste. Og alle tiltag og projekter for de ældre børn afvikles. En proces helt uden involvering eller information af medarbejderne.

Jeg tænker tit på hvor meget børnene blev snydt. Jeg havde skabt en velfungerende afdeling med masser af kontinuitet og traditioner. Hvilket naturligt skabte forventninger hos børn og forældre. Siden jeg blev fyret har de ældste gået for lud og koldt vandt – og det er imponerende, at så få er blevet meldt ud.

Jeg ville så gerne have afsluttet dette arbejde her i august. Det fik jeg ikke lov til – og ledelsen påtog sig en udgift på en halv million for at få det stoppet.

Jeg tror, uden at kunne dokumentere det, at den pågældende leder er blevet opfordret til at finde et andet arbejde. Jeg tror at nogen har kigget hans historik igennem – og set hvordan han agerede.

Stadig sårbar

Usikkerhed.

Påskeugen har vist, at min PTSD altid vil ligge og lurer. Sygdom betød at jeg pludselig skulle alene til vin og madsmagning og koncert med Nikki Hill. Hele dagen brugte jeg på at finde undskyldninger for ikke at tage afsted. Droppede vin og mad og tog mig til sidst sammen og tog til koncert – meget usikker! Var der ½ time inden koncerten startede og havde det virkelig dårligt, med rysten og svimmelhed. Så at flygte derfra trak voldsomt i mig. Heldigvis blev jeg og fik en fed oplevelse. Da koncerten startede forsvandt usikkerheden, rysten og svimmelhed. Og det blev en super oplevelse – en af de bedste koncerter jeg har oplevet.

Vrede og skuffelse.

Ikke fordi folk skal være enige med mig eller stryge mig med hårene. Men det er fandeme skuffende at opleve venner der ganske enkelt ikke tror på det jeg har oplevet – og antyder at jeg er fuld af løgn. Og at alle arbejdsløse skal behandles ens! Uanset uddannelsesniveau, erfaring og kompetencer. Stenaldersocialisme! Hvor vi spilder hinandens tid. Jeg kan ikke forvente at folk har indsigt i det jeg har gennemgået, men det er så utroligt skuffende at møde indavlet bedreviden. Egentlig ønsker jeg det bedste for mennesker, men i det her tilfælde kunne jeg ønske mig, at de gennemgik mit forløb på deres egen krop!
Jeg er her 2 dage efter stadig rystet i min grundvold – vred og skuffet.

Havde gode timer med børneungerne, men følte mig præget af de dårlige oplevelser.

Men blev også klog på nogen ting. 2 år hos psykolog og en udgift på omkring 25.000,- har kun gjort ondt værrer,
Som 57 årig skulle jeg have opsagt mit arbejde i stedet for at blive syg af det. Hjælpen fra psykologen var ubrugelig og fastholdt mig i en situation, der langsomt men sikkert nedbrød mig.

 

Den dårlige leder!

Faldt over denne artikel på finans.dk:

I det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har stifteren af Human Workplace, Liz Ryan, udarbejdet en liste med 10 tegn på, at din chef hader dig.

Så hold godt øje, når du møder på arbejdet mandag.

  1. Din jobbeskrivelse er gået i kludder. Din chef giver dig opgaver og tager dem fra dig igen, så du kommer ud af balance.
  2. Dine projekter og initiativer sygner hen, fordi din chef ikke besvarer dine e-mails eller spørgsmål.
  3. Adgangen til din leder, som du tidligere tog for givet, er nu begrænset eller helt utilgængelig.
  4. Dine kollegaer spørger: “Hvad gik der galt mellem dig og chefen?”
  5. Frynsegoderne som forretningsrejser på første klasse, som du fik førhen, forsvinder uden forklaring.
  6. Din chef laver ændringer, der får konsekvenser for dit arbejde, uden at fortælle dig om dem.
  7. Din chef sætter dig på plads – via mail, ansigt-til-ansigt eller måske endda foran andre.
  8. Din chef gør sig bagklog ved enhver lejlighed for at ydmyge og demoralisere dig.
  9. Du har ikke et godt svar til spørgsmålet: “Hvad arbejder du med i dit job om seks måneder?”
  10. Din chef holder dig ude fra vigtige samtaler og beslutningsprocesser, så du ikke er i tvivl om, at du ikke er en del af inderkredsen.

Human Workplace, som Liz Ryan er direktør hos, er en tænketank, der beskæftiger sig med coaching og konsulentvirksomhed rettet mod lønmodtagere, undervisere, iværksættere, karriere-coaches og HR-folk.

Og hvis du efter at have gennemgået listen konkluderer, at din chef ikke bryder om dig, så er Liz Ryans råd: Begynd med at søge nyt job i smug og flyt så til et sundere sted med en voksen chef, der kan tale om tingene i stedet for at agere som en otteårig.

Af de 10 punkter han jeg sætte flueben ved de 9, da forretningsrejser og lignende ikke har været en del af mit arbejde.
De 10 punkter udpejer i uhyggelig grad min sidste leder.

Det der mangler i artiklen er hvad der sker for medarbejderen efter at have været udsat for de 10 punkter. Jeg kunne sige stress – depression – PTSD – somatiske sygdomme – sociale katastrofer – you name it!

Jeg vil plante et frø og se det vokse

Efter 368 dages sygemelding har jeg raskmeldt mig i dag. I korte træk vil jeg gennemgå hvad der skete.

Sommerferien ’09 bliver de sidste uger befængt med arbejde, således at jeg efter “ferien” startede med 180 km/t.
I slutningen af september ’09 vælter jeg med alvorlig stress/depression – sygemeldt.
I december aftales at jeg udtræder af lederstilling og overgår til pædagog.
Januar ’10 starter jeg arbejde igen – langsomt med får timer. Efterhånden med flere timer og i juni ’10 100% raskmeldt.
Januar ’10 til august ’12 arbejde under ny leder – en af de bedste perioder i mit arbejdsliv
August ’12 tiltræder ny leder. Og mit mareridt starter.

I den næste 2 år oplever jeg en total chikane fra den nye ledelse rettet først og fremmest mod mig – men også mod den afdeling jeg arbejdede i, hvor adskillige kolleger er deporteret, omplaceret eller fyret. Jeg var den første der blev fyret. Bortvist!

Fyringen blev kendt usaglig – og jeg fik i stedet en fratrædelseaftale på ½ år + ½ års løn.

½ år efter fyringen vælter jeg igen dvs nov ’14.  Dog ikke så slemt som i ’09. Sygemeldt og for alvor med ørerne i systemets maskine.
efter ½ år på sygedagpenge, bliver jeg betegnet som for syg til sygedagpenge og overført til et forløb som jeg aldrig har forstået meningen med. Fratagelse af rettigheder som at holde ferie med familien, nedsættelse af ydelsen til et absolut minimum – som kun studerende og flygtninge kender til. Umyndiggørelse!

I starten af sommeren ’15 begyndte min tilbagevenden til et helt menneske. Med hjælp fra en fantastisk psykolog og en masse cykelture, på 4 måneder vendt nedtur til et liv med håb. ønsker og fremtid.

Det er en uendelig lang historie – og jeg gider den ikke mere. Derfor lukker jeg nu det kapitel i mit liv.

Jeg vil plante et løg og se det vokse! Så vil jeg sidde på en bænk og spise æble med en kniv!
Hvad har jeg lært

Start dagen roligt – Planlæg dagen med pauser –  planlæg ugen med frie dage.

Had – vrede og hævntørst skal ikke være din følgesvend – det ødelægger det positive livssyn og påvirker i alt for høj grad dine omgivelser.

Forbered dig på et liv uden arbejde. Er du på vej på pension efterløn eller lignende, så brug meget tid på at overveje hvad du vil bruge din frihed til og gennemtænk hvor meget af din identitet der er skabt af arbejdet. Uden arbejde uden identitet? Den går ikke. Find dig selv!

Pludselig blev der stille

Kan virkelig mærke at jeg har brug for noget at se frem til. For ganske kort tid siden gennemførte vi en helt vild koncertturne og havde de fedeste og største musikalske oplevelse. Den mest intense var måske den aften på Cafè Klint. Det var magisk. Men vi kom meget rundt – Næstved – Vordingborg – København – Roskilde. Og så var vi lige en lang weekend på Bornholm. Og pludselig var der helt stille! Pludselig var det eneste i kalenderen alt det lort med møder på jobcenter – med ny psykolog – hos lægen. Nærmest konstant blev jeg konfronteret med min tilstand – min situation og der var ingen åndehuller – jeg har brug for åndehuller – og de eneste jeg har haft den senest lille måned er når jeg har sat mig på cyklen – og kørt ud i landet. Udsigt til en uges primitiv ferie i den svenske ødemark var væk – noget jeg virkelig lever højt på i laaaang tid. Både før og efter. Det gør det bare så utrolig meget nemmere at komme igennem desvære perioder – at der er udsigt . . . !

En god erfaring

Faktisk er jeg stolt af, at jeg kunne holde angsten i ave. Den buldrede under overfladen, men i stedet for at side og vente på at angsten overtog min krop, begyndte jeg at planlægge et aftenmåltid – tog til fodbold – handlede ind til en gang suppe. Og havde suppen klar kl. 18.
Skrev en del sammen med min datter. Havde svært ved at falde i søvn, men lod det ikke stresse mig – og fik en god nats søvn – og sov til kl. 10.  Så nu har jeg en god erfaring – Jeg ved at jeg kan komme i gennem – at jeg selv kan overtage angsten – håndtere den. Og som jeg tidligere har været inde på, jeg er den eneste der kan gøre noget ved det.

I øvrigt blev det en super lækker suppe med en meget smuk farve:

1. step – følgende svitses i nævnte rækkefølge

En god slat olie
1 pakke bacon
1 hel mild chilli – egne
2 auberginer – groft hakket – egne
2 spsk sød paprika
6 fed hvidløg – egne
2 store løg – egne
4 røgede kyllingepølser (kan udelades)

herefter tilsættes

2 rødbeder – groft revet – egne
5 store gulerødder – groft revet – egne
ca. 1 kg solmodne tomater – groft hakket – egne

2 – 2½ liter vand

Koges op – og simre minimum ½ time – gerne mere – smages til med salt

En af de gode ting ved efteråret er, at det er suppetid de næste mange måneder.

Close

Close to the point of no return! Tomorrow return is impossible!

Umulig at finde en overskift

Nu skal jeg virkelig holde fast. Angsten lurer i baggrunden. Der er ingen der kan hjælpe mig – og ingen jeg vil belaste med min tilstand. Mange tager afstand – vil ikke informeres – involveres – og det ønsker jeg egentlig heller ikke. Men i disse timer oplever jeg hvor alene jeg er.
Og den strategi jeg drøftede med psykologen i onsdags er blevet blodig alvor. Jeg skal overleve på alle niveauer. Men jeg har allermest lyst til at brænde alle broer. Og træde ud over afgrunden! Men jeg er ikke modig nok. Men jeg skal til at finde ud af og værdsætte de gode ting der er i livet. Hvad har jeg: familie og hus som kan danne ramme om et godt liv. En dårlig økonomi. Hvad kan jeg gøre? At raskmelde mig vil lette en del på økonomien. At få et job endnu mere. Men jeg er for syg til at arbejde – og for ødelagt i forhold til arbejde. De sidste 2½ arbejdsår var et sandt helvede der bragte mig dertil hvor jeg er i dag. Nede på bunden – bortset fra SU og den nye flygtningeydelse – helt på bunden af samfundet – med depression – PTSD og lurerende angst. Altså jeg fungerer ikke. Jeg er ikke i stand til at tage imod det gode der omgiver mig, selvom jeg ved det er der. Jeg bliver nødt til at lave mig en tydelig målsætning som jeg kan leve op til. Umiddelbart kan den ikke være særlig ambitiøs. Sikre god søvn som det allervigtigste. Spise ordentligt. Sørge for cykelture mindst hver anden dag – gerne op til 2 timer – måske 50 km. Husk Maslow’s pyramide. Gå helt basalt – nyd de øjeblikke der kan nydes – se frem til dem – Simple Man – Ikke Freebird endnu.

PS – min første reaktion var – at slukke for al larmen – baggrundsstøjen – det er helt befriende. Den eneste larm er PC’ens summen og brændeovnen – men det er hyggeligt. Udenfor larmer vinden – det er ikke larm – det er fantastisk. Om lidt skal jeg på Næver Arena – det har jeg glædet mig til en hel uge, selvom vi nok taber igen. Det kunne være fedt med point – så tror jeg vi er i gang.

Desperado

Motivationen står meget lavt for tiden. Jeg sidder plantet – og får ikke gjort noget som helst. På trods af hjælp fra psykolog og gode lange cykelture af 2 til 3 timers varighed – gå det pt lodret nedad.  Synes at jeg kæmper enormt meget for at få ro på. Men oplever kun at jeg møder modstand på alle niveauer – og reagerer mere og mere desperat. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg ikke kan forvente hjælp fra nogen side, men overladt til mig selv, er jeg den eneste der kan gøre noget ved det. Efterhånden skubber jeg alle fra mig – og alle trækker sig. Bliver mere og mere overbevist at jeg er på egen hånd. Er i tvivl om at der overhovedet er noget tilbage der giver mening. Og for at det ikke skal være løgn er jeg ved at udvikle eksem i hele ansigtet og føler mig voldsomt ulækker. Efter en tur gennem Google tyder det på enten skæleksem eller psoreasis. ØV

Jeg bliver simpelthen nødt til at rydde kalenderen – og finde ro – og kun gøre de ting som jeg har lyst til. Det lyder voldsomt egoistisk – men så må det være sådan!

Lige nu regner det og det blæser en halv pelikan – og alligevel tænker jeg på at cykle de 23 km jeg mangler i denne uge – får det ikke gjort i morgen – så jeg sidder og venter – på godt vejr – eller i hvert fald uden regn!

Tog afsted trods blæst og voldsomme regnbyger og det blev en fin tur, med masser af vind på snuden og vand i håret. Og oplevede fantastiske vejrfænomener. Blev 2 gange overhalet af en voldsom regnbyge – et kortvarigt skybrud – og så hvordan det bl.a. drev ind over Holme Olstrup mens solen skinnede der hvor jeg kørte. Ærgerligt – for her kunne jeg have taget et fantastisk vejrbillede. Jeg fik testet min letvægtsjakke – den holdt vand – men var alt for varm. Status for motion i denne uge er flere PR end jeg havde ventet. Først og fremmest længste distance på 73,7 km rundt om Tystrup-Bavelse Søerne. Højeste hastighed på 49,5 km/t. Bedste 50 km på 2 timer 1 minut og 53 sekunder.  Her er målet nu 50 km på 2 timer rent, men det kræver nok mere træning. Sidste væsentlige PR er 172 km på en uge – og 7 timers cykeltræning. Måneds PR ligger på 390 km på en måned. Og at jeg så tidligt i september har nået 172 km på en uge varsler en væsentlig forbedring af den samlede måneds distance. God motionsdag! Det er s’gu nok det eneste jeg kan i øjeblikket.

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey's *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****