Bagning

1 2 3 5

Koldhævede surdejsboller

Saftige og seje med sprød skorpe.

Hvis du ikke har en surdej er den meget nem at lave.

1 del fuldkorns hvedemel
1 del alm hvedemel
2 del vand – røres sammen og stilles overdækket på køkkenbordet. Efter et par dage kan du se at der er liv i den. Du kan evt. røre lidt. Efter 5 – 6 dage tilsættes 1 del hvedemel og en del vand. Dagen efter er din surdej klar.

Ingredienser

6 dl vand
1 del surdej
5 gr. gær
1 tsk sukker eller honning
1 spsk salt
1 del fuldkorns hvedemel
5 – 6 del hvedemel

Vand, surdej, gær og sukker/honning røres så gæren er helt opløst.
Tilsæt resten og rør ved langsom hastighed indtil der ikke er nogen former for klumper.
Herefter røres ved mellem til hæj hastighed i omkring 15 minutter. Indtil den slipper skålen sider.
Herefter stilles dejen overdækket i køleskab eller et koldt rum natten over.

Bagning

Dejen er rimelig blød. Hældes ud på et meldækket bord.
Skær ud til boller. Fold 2 gange – og sæt på bagepladen med “samlingerne” nedad på bagepapir.
Efterhæver ½ time.

Ovnen er varmet op til 220 grader, incl en bageplade eller en pizzasten el.lign.
Bollerne flyttes med en pizzaspade over på den varme plade/sten.
Efter 10 min. sænkes temp til 200 grader. Bages herefter 12-15 minutter.

 

 

Burgerboller 12 stk.

50 gr. gærDSC_0660
5 dl. minimælk
2 tsk salt
1 spsk sukker – røres sammen

Tilsæt ca ½ kg hvedemel – og 3 spsk bageenzym

Tilsæt 150 gr. flydende margarine og et æg – røre

Tilsæt resten af melet, ca ½ kg og rør grundigt i ca 10 minutter. Hæver i 2 timer.

Dejen samles på bordet og dels i 12 stk.  Der bearbejdes så der er ca 1 cm tykke/tynde.
Hæver ½ time og bages ved 225 grader varmluft i ca 12 minutter 🙂

Og så er det jo bare at gå i gang med alt det sjove.

 

Sprøde rundstykker

 RUNDSTYKKER

325 gram lunkent vand
25 gram økologisk gær
475 gram hvedemel
10 gram salt
10 gram hvedesur
10 gram bageenzymer

Til pensling og pynt anvendes

Vand
Sesamfrø

SÅDAN BAGER DU DE SPRØDE RUNDSTYKKER

  1. Kom det lunkne vand i en skål til røremaskinen og smuldr gæren i. Sæt dejkrogen på og rør gæren ud i vandet.
  2. I en anden skål vejer du hvedemel af med salt, hvedesur og bage enzym.
  3. Kom det gradvist i skålen og ælt nu dejen ved lav hastighed i fem minutter, hvorefter du ælter ved høj hastighed i yderligere fem minutter.
  4. Du får en rimelig fast dej, og det er meningen.
  5. Tag dejen ud på bordet og del den i 12 lige store stykker.
  6. Tril dem til rundstykker/boller, som sættes på en bageplade med bagepapir – eller på en hullet bageplade.
  7. Pensles med vand og drysses med sesamfrø (eller birkes).
  8. Overdæk med plastic og lad rundstykker hæve i 45 minutter.
  9.  Varm ovnen op til 250 grader varmluft. Stil en bradepande i bunden af ovnen.
  10. Stil pladen med rundstykkerne ind midt i ovnen, hæld to deciliter vand i bunden af bradepanden, og luk lågen. Skru ned på 210 grader varmluft.
  11. Nu skal rundstykkerne bages i 18-20 minutter, indtil de er sprøde, flotte og gyldne. Luk gerne lidt af dampen ud af ovnen de sidste par minutter.

Stil rundstykkerne til afkøling på en bagerist, og nyd ellers de sprøde rundstykker.

GODE RÅD TIL BAGNING AF SPRØDE RUNDSTYKKER

Jeg har her anvendt bage enzym og hvedesur, der begge købes i pulverform.

Du kan købe begge i specialbutikker, og ellers er de nemme at bestille hjem over nettet, for der findes flere webbutikkerme, der sælger både bage enzym og hvedesur. Og det er ikke specielt dyrt.

Når rundstykkerne stilles til hævning, skal det ske et lunt sted, og de skal overdækkes med plastic for at holde på fugten i brødet.

Og så er der det med dampen til bagning af rundstykker, for at få både den rette krumme og skorpe.

Jeg har købt en særlig bageplade til bagning af brød, hvor pladen er fuld af huller. Det tillader dampen at komme rundt om hele brødet, og dermed gøre det mere sprødt.

Du kan også anvende en almindelig bageplade, men hulpladen giver lige det sidste.

DAMP I OVNEN

De færreste har en dampovn, men det betyder ikke så meget. Sæt en bradepande ind i bunden af ovnen, og varm den op sammen med ovnen.

Hæld et par deciliter vand i ind bundet af fadet når brødene kommer ind, og luk straks lågen. Så får du masser af damp til bagning af dit brød eller rundstykker.

God bagelyst med de sprøde rundstykker.

Pitabrød

3 deciliter koldt vand

5 gram gær
350 gram Manitoba hvedemel
100 gram durummel
1 teskefuld salt

FREMGANGSMÅDE

  1. Koldt vand kommes i skålen til røremaskinen, og en lille klump gær på cirka fem gram tilsættes. Rør gæren ud i vandet.
  2. Vej de to typer mel af i en anden skål, og bland saltet i.
  3. Kom melet i røreskålen, og ælt nu dejen i først otte minutter ved lav hastighed, og derefter otte minutter ved høj hastighed. Dejen er ret fast i det og sådan skal den være.
  4. Tag dejen op af skålen og træk den lidt aflang, hvorefter den foldes sammen i tre lag.
  5. Kom en smule olivenolie i en skål, læg dejen i og dæk med husholdningsfilm. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i seks timer.
  6. Efter hævning tages pitabrødsdejen op og rulles ud i cirka en halv centimeters tykkelse.
  7. Udstik pitabrød med en diameter på cirka 12 centimeter og læg dem forsigtigt på en bageplade med bageplade med bagepapir. Enten på to bageplader med hver fire pitabrød, eller på én plade med alle otte.
  8. Dæk pitabrødene til med husholdningsfilm, og lad dem nu efterhæve i 45 minutter.
  9. Tænd ovnen og gerne på 275 grader varmluft.
  10. Bag dine pitabrød i cirka 7-8 minutter, og lad dem poppe op. Brødene er færdige, når de begynder at blive lidt mørke i kanten.

Tag de færdigbagte pitabrød ud af ovnen, og lad dem køle af i ti minutter, inden de er klar til at blive fyldt med salat, tomater, kylling, kebab eller hvad du nu synes.

Ciabata

300 g durummel
700 g hvedemel
1-2 spsk. olivenolie
2 spsk. salt
5,5 dl lunken vand
25 g gær

Gæren udrøres i det lunkne vand. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igennem i 5 minutter. Dejen skal blive blød og smidig. Den må ikke blive for fast. Dejen deles i 4 stykker.
Drys mel ud på bordet og rul dejen ud til fire lange pølser som lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk til med et klæde og lad dem hæve i 1 times tid.
Forvarm ovnen til 250 grader og stil ciabatta flutes ind på den nederste ovnribbe. Skru med det samme ned til 220 grader og bag dem i 15 – 20 minutter.

Filone

25 g gær
3 dl vand
200 g durumhvedemel
300 g hvedemel
1 tsk. olivenolie
1 tsk. salt

Gæren udrøres i håndvarmt vand og resten af ingredienserne blandes i. Hold lidt mel tilbage. Dejen skal æltes godt. Dæk dejen med madfilm og lad den hæve i en times tid.
Tryk dejen let sammen og form det til et brød med spidser ender.
Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir og skær et par ridser på tværs af brødet som herefter pensles med olie og drysses med lidt durumhvedemel. Læg madfilm over brødet og lad det hæve i yderligere 20 minutter.
Tænd for ovnen på 250 grader. Sæt brødet i den forvarmede ovn og skru ned til 225 grader. Bages i 25 – 30 minutter.

Pitabrød

3 dl lunkent vand
25 gr gær
1 spsk olie
2 tsk salt
1 tsk sukker
425 gr hvedemel + lidt til æltning og udrulning

Udrør gær i vandet og tilsæt olie, salt, sukker og hvedemel. Ælt til en blank og smidig dej og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. 1 time. Slå dejen sammen og del den i 6 lige store boller. Brug en kagerulle og rul bollerne ud til pitabrød med en diameter på 10-12 cm på et meldrysset bord. Lad pitabrødene hæve let på køkkenbordet, imens ovnen varmes op.

Beklæd 2 bageplader med bagepapir, sæt dem i ovnen og varm ovn og bageplader op til 225 grader. Tag pladerne ud og læg pitabrødene på de varme plader. Sæt pladerne tilbage i ovnen og bag pitabrødene ved 225 grader i 10-14 minutter til de er gyldne i kanterne og fint hævede på midten.

Tag brødene ud og lad dem afkøle let på bageristen, inden de flækkes og fyldes med diverse lækre ting og sager.

Naan

Det skal du bruge:

1 kg selvhævende mel (fås i helsekostbutikker eller asiatiske madbutikker)
2 dl mælk
1 æg
50 g sukker
25 g salt
½ dl rapsolie
4 dl vand

Sådan gør du:

Ælt alle ingredienserne sammen til en glat dej. Det tager ca. 5 minutter på en røremaskine ved lav hastighed. Dæk dejen til, og lad den hvile i ca. 20 minutter på køkkenbordet. Del dejen i 20 stykker, og form dem til små boller. Dæk dem til, og lad dem hvile igen i ca. 25 minutter på køkkenbordet. Tryk bollerne helt flade med hænderne – de skal være under 1 mm tykke. Sæt en pizzasten i ovnen, og varm den op til 250°. Flyt naanbrødene over på pizzastenen ad nogle omgange, og bag dem, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Bagetiden afhænger af, hvor godt din ovn varmer, så hold øje med dem – og regn med, at de skal have ca. 4-5 minutter.

TIP Du kan også bage naanbrødene på en tør, meget varm pande, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. De skal have fra 30 sekunder til 2-3 minutter på hver side afhængigt af hvor varm din pande er.

Nytårs Stjerneskud

Forret

lille stykke røget laks – ½ stk ristet brød

2 stk smørstegt hvedebrød – hjemmebagt
2 stk smørstegt rødspætte
3 kæmperejer eller jomfruhummer
5 røgede muslinger
50 gr grønlandske rejer
50 gr ørredrogn

Kæmperejer befries for hoved, tarm og panseret. Svitses på panden 1 -2 minutter. 1-2 dl hvidvin tilsættes og koger med i 2-3 minutter.  hæld en dl fløde i og sving panden indtil sovsen er monteret 🙂 Rejerne er til stjerneskudet og sovsen til dressing til stjerneskudet

Citron efter eget valg Chiliolie efter eget valg

Salat arrangeres på 1-2 salatblade:

Finthakkede tomater
Fintrevet gulerod
Fintsnittet porre
Fintsnittet rød eller gul peber.

Drysses med ristede sesam- og solsikkekerner

evt en smule olivenolie eller et par skefulde hummerfond/suppe.

1 2 3 5
Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey's *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****