Månedsarkiv: oktober 2015

Glæder mig til fredag

Blackberry Smoke Atlanta Georgia

Blackberry Smoke Atlanta Georgia

Picture from their official  website/pressmaterial.

De går på scenen i morgen kl 21 i Kulturmejeriet, Lund, Sverige – og jeg glæder mig som en lille gris.

Jeg ved det bli’r helt fantastisk – for jeg hørte dem i sommer i Amager Bio. Her kendte jeg ikke så meget til dem, men alene det at de kommer fra The Deep South borger for høj kvalitet. Efter Amager Bio har jeg nærmest skamhørt dem – og gået ned i deres tekstunivers. Så jeg er forberedt til tænderne og glæder mig afsindigt. Og sjovt at mindst 7 fra Næverland dukker op i Lund. Jeg er også spændt på at opleve et svensk publikum. Det er min opfattelse at sydstatsmusikken er noget mere kendt og populær i Sverige. Eneste minus – den svenske alkohol lovgivning – men det bli’r nok til et par stykker før og under koncerten.

En helt anden ting der kan gøre en afgørende forskel er at vi i morgen får bankens vurdering af vores økonomi. Og vores muligheder for at købe et mindre hus. Jeg tænker at det må være muligt, i hvert fald at blive godkendt til 800.000,- og så skal vi nok finde en lille knaldhytte hvor vi ikke længere skal tænke på et eskalerende underskud. Man når at tænke mange tanke i sådan en proces. Hvis vi ikke bliver godkendt til noget brugbart, kan vi bare leje et dyrt hus, og så få diverse tilskud, bl.a. boligtilskud m.m. Det er jo en skide dårlig forretning for alle, undtaget os selv. På alle måder må det være en fordelfor alle, at vi ikke har en gæld i huset på 1.640.000 i huset som vi ikke længere kan klare, men sælger og finder et lille hus, som vi kan klare – og endda skabe friværdi.

Vi er hårdt ramt af finanskrisen og må acceptere et tab på ca. en million i vores nuværende hus: Vores investeringer på omkring 800.000,- og et sandsynligt kontant tab på omkring 250.000,-  Det kan virke helt uoverskueligt, og det har jeg også syntes de sidste 2-3 år. Men nu er der håb, også fordi vi har set vores pensionsordninger igennem – de er temmelig fornuftige – både i månedlig ydelse – men også med 3 kontante udbetaler af anseelig størrelse. Det viden burde jeg have indhentet for 3 år siden, så er jeg sikker på, at vi allerede var kommet videre og formodentlig med mindre tab.

Det hænger altsammen selvfølgelig sammen med salget af vores nuværende idyl. Stråtækt med bindingsværk lige ved landsbyens gadekær. Her er smukt og dejligt – og vi kan sagtens blive boende de næste mange år, men hus og have er stort og kræver indsats. Og vi vil hellere fokusere på andre værdier, bl.a. nærhed til børneungerne – og mindre afstand til skov  og strand.

Det er en kæmpe kabale der skal gå op, men for første gang i 2-3 år tror jeg s’gu på at det kan lade sig gøre! Så fredag bliver en god dag!

Det kan blive en fantastisk fredag

Så har vi været i banken og præsenteret vores tab i huset. Vi fik 2 beskeder, I får svar på fredag hvor meget I kan godkendes til i et kommende hus – og allervigtigst: gå hjem og tjek jeres pensioner. Så det gjorde vi og blev temmelig overraskede. Når vi går på folkepension, vil vi have næsten 100.000,- om året altså 100.000,- mere end vi har nu. Og inden venter store kontantbeløb. Det ser måske slet ikke så dårligt ud som jeg troede. Nu må vi bare vente – selvom det er svært. Fredag er i forvejen en MEGA stor dag, hvor jeg skal til Lund Sverige og høre Blackberry Smoke. Og tænk hvis vi kunne blive godtkendt til en mill.

Jeg glæder mig også til i morgen, hvor jeg skal til psykolog for 12. gang. Her skal vi til at runde forløbet af – og så skulle jeg gerne være klar til raskmelding i næste uge.

Helsingør – Næstved

7 point i de seneste 5 kampe peger i den rigtige retning. Forbedringen er skabt et et bedre indstillet forsvar, med Bødker liggende lige foran, og en velspillende Seb Olsen i målet. Desuden bliver der kæmpet for sagen. I angrebet bliver der også kæmpet for sagen, og Rygaard i den frie rolle, minder om Brian Laudrup. Vi mangler at kunne omsætte chancer i mål. Til dagens kamp er Nygaard tilbage fra karantæne for tåbelige frispark og brokkerier. Man må håber at han har lært af det. Nygaard HAR potentialet.

En sejr i dag mod Helsingør, vil bringe Næstved i kontakt med midterfeltet, og vigtigst af alt – involvere flere i nedrykningskampen, bl.a. Helsingør og ikke mindst lægge yderligere afstand til Slagelse.

Jeg håber at en lidt klogere Nygaard starter på banen, Mikkel og Kevin på fløjene, med mulighed for at sætte en motiveret Sammi Adjei ind senere i kampen.

På trods af at Slagelse er det pt suveræne bundhold, tror jeg ikke på at de rykker ned. Det er derfor vigtigt at Skive, Helsingør og Roskilde involveres.

Drømmehuset

Købte vi i slutningen af 2006. Fik mange penge for det tidligere hus – og investerede det hele + mere i drømmehuset. Markedet knækkede – finanskrisen – og nu står vi med et hus der har mistet både den værdi det havde – og den værdi vi har tilført. Og det er ikke småting vi har gjort ved huset. Etableret etageadskillelse så de to ender af førstesalen når sammen. Langt nyt gulv i det meste af stueetagen – incl. gulvvarme i køkken og bad. Ny energivenlige vinduer og døre. Nyt badeværelse. Nyt køkken. Og vi har ikke valgt IKEA-kvalitet – men flere niveauer over. Nyt stråtag. Vores egen investering er på omkring 800.000,- dertil kan lægges et tab i forhold til belåning på op til 250.000,-. Vi har ganske enkelt tabt omkring en million på finanskrisen. Samtidig er min kære kone blevet førtidspensionist – og jeg selv sparket ud af arbejdsmarkedet, med efterfølgende depression og PTSD.

Jeg er 60 år og har stadig noget liv foran mig på trods af den deroute vi/jeg har oplevet de sidste 4-5 år. Hvad var det der knækkede mig – og hvad er det der bringer mig videre.

Mit første knæk skete for omkring 6 år siden, hvor jeg væltede med alvorlig stress. Men den kom jeg over. Herefter 2 af de bedste arbejdsår i mit liv. Mit arbejdsliv sluttede med 2 forfærdelig år under en ny svinsk ledelse og endte til slut med bortvisning og fyring.

Det næste der knækkede mig og denne gang alvorligt for alvor, var den totale mangel på frihed, drømme og muligheder – og at jeg blev en del af systemet – uden mulighed for at agere selv. Jeg følte og føler mig umyndiggjort. Jeg har ikke været i stand til at kæmpe imod – og jeg har ikke været i stand til at se muligheder og fremtider. Kun at andre havde taget magten i mit liv og at alle mine muligheder lå i deres hænder. Min frihed! Jeg har simpelthen i mit lange liv aldrig oplevet ikke at kunne se muligheder og fremtid. Men sådan blev det igennem 2014-2015. Andre havde simpelthen taget over. Og jeg mistede gnisten – blev bitter på alt og alle og skilsmissen lå lige forude. Den var nærmest uundgåelig.

Hvornår vendte det og hvorfor. Det vendte da jeg sagde NEJ til systemets angreb på mig og mit liv – sagde NEJ fordi de (det) ikke så mig og ikke anerkendte mig og min situation. Sagde NEJ fordi de ikke havde læst mine papirer! Og jeg sagde NEJ til deres “tilbud”.

Samtidig begyndte jeg at cykle nogle ture og oplevede at det, kortvarigt, hjalp mig mentalt. Jo flere cykelture – jo bedre fik jeg det. Og cykelturene er blevet en del af min hverdag. Og jeg skal helst have cyklet en marathon et par gange om ugen eller mere.

I august sagde jeg JA til psykolog 13 gange på 13 uger. Et intensivt forløb, der virkelig har gjort mig rigtig godt. Psykologen har hjulpet mig med at få sat nogle ting på deres rette plads, så de ikke vil præge mit liv fremover. Had, vrede og hævntørst har ligget næsten som grundlaget i mit liv de seneste år. Efterfulgt af depression, PTSD og angst.

Ved hjælp af cykelturene og psykologen er meget faldet på plads. Og jeg se muligheder i fremtiden, på trods af gæld og på trods af at angst og PTSD vil være min følgesvend resten af livet. Angsten kender jeg nu så godt, at jeg er sikker på at kunne håndtere den og derfor er en væsentlig del af angsten væk, nemlig angsten for angsten. Min PTSD skal jeg lære at kende lidt bedre. Men et mere enkelt og overskueligt liv vil afgjort hjælpe. Min PTSD er anerkendt som arbejdsskade, men jeg har valgt IKKE at lægge sag an og søge erstatning. Og hævn over den svinske leder er lagt væk. Han er ikke værd at bruge sit liv på. Han er simpelthen for dum! Analfabelt både bogstaveligt og menneskeligt! Så jeg har sagt en masse NEJ’er og har sagt JA til fremtiden og et godt liv

Tilbage til drømmehuset.

Inden det udvikler sig til et mareridt skal vi væk herfra. Det store hus, den store have er fantastisk, men der er alt for meget der skal gøres. Og bliver det ikke gjort, får man dårlig samvittighed osv. Det bider sig selv i halen. Det blev FOR STORT!

I næste uge håber vi at kunne blive godkendt til et lille hus med en overskuelig have. Vi har lavet et budget der inkluderer et kontant tab i det nuværende hus på omkring 250.000,- Vi kan faktisk se muligheder, håber banken også kan – og tror på os.

Team Fog

Basketligaen er for alvor ved at komme igang. Allerede efter 3 kampe tyder meget på at ligaen knækker over på midten og at TFN har meldt sig ind i topkampen. I 3. kamp, på udebane mod de danske mestre, præsterede TFN at spille lige op, på trods af flere dårlige præstationer og relativt usammenhængende spil. Specielt skidt så det ud for Chris Gabriel, der bragte sig selv i fejlproblemer fra start, og fejlede ud på en tåbelig teknisk fejl.Men det betød meget spilletid til Sheikh Sane! Og han stemplede ind med en fatastisk kamp. Bak og Heertz virkede uden gejst og Coach spillede for smalt. Caleb Walker scorer 25 point i en meget svingende præstation.De 2 gange Franklin var for svingende og jeg kunne have tænkt mig at se noget mere til Tadic og Mathias Bak. Alt i alt lidt udisciplineret.
Og masser der kan arbejdes med – og meget der ligger lige om hjørnet. Ser frem til den store Arena indvielse hvor der er mulighed for revance. Inden da er der alle muligheder for at bringe holdet videre i træning og 4 kampe mod formodet svagere modstandere.

Kold tur

Endnu en marathondistance. 7 graders “varme” og iskold modvind de første 25 km. Alligevel kom jeg igennem – godt kold! Så ingen tvivl om at jeg må have bedre tøj på overkroppen næste tur. Men jeg er tilfreds. Skal køre de der 42 km 2 – 3 gange om ugen det næste halve år – så formen er god til foråret, hvor jeg vil slå alle mine rekorder. Alle! Startede for snart 4 måneder siden – og har flyttet mig væsentlig. Får kørt flere kilometer – flere højdemeter – hurtigere . . 11oo km er passeret nu. Og det skal blive tilmeget mere.

Rabbits kørt ud på røv og albuer

Desværre har jeg valgt ikke at væretil stede. Det er nærmest umuligt at få en god plads, med ordentligt udsyn i den Gamle Hal. Alligevel trækker kampen 1128 tilskuere til årets første hjemmekamp. Også på trods af at kampen blev vist på TV2Sport, hvor jeg valgte at se den. Det lover godt for opbakningen i den nye arena. Det ser jeg frem til af flere årsager. Først og fremmest at vores sportslige flagskib får optimale betingelse – og det gør tilskuerene også! Og det er ikke uvæsentlig i Næstved i forhold til basket. Den nye arena vil skabe mulighed for at få det største publikum i DK. Specielt set i lyset af den trup der er sat sammen til årets sæson. Og i lyset af hvor holdet står allerede her i sæsonstarten. Ingen tvivl om at TFN er betydeligt stærkere end nogensinde. Det bliver en spændende sæson med Chris “The Massive Force” Grabriel som en central og afgørende spiller i begge ender af banen. Med Alexander Bak der reelt går ind og afgør kampen mod Svendborg. Af de nye indkøb ser specielt Caleb “Sky”Walker fantastisk ud. Og ingen tvivl om at Troy Franklin er endnu bedre end Corin Henry. Gary Franklin ser også skarp ud. På alle øvrige positioner ser vi stærkere ud end sidste år. Glæder mig til at se mere til Tadic – Hertz – Sheikh Sane – Mathias Bak – Mads Bonde og Rajovic – der alle fik spilletid mod Svendborg og gjorde det fint.

1 point i Silkeborg

Et livgivende point. Flere gode elementer, Rygaard suveræn, Seb spiller en super kamp – og Bødker spiller flot lige foran forsvaret. Og det er netop denne position der hidtil ikke har været tilgodeset. Men i en rækker hvor der ikke scores mange mål, er et sikkert forsvar afgørende. Og mod Silkeborg blev der virkelig kæmpet – ikke altid lige pænt – men stort set effektivt. Det kan man ikke sige om angrebet. Adjei forsøger for lidt og fylder for lidt. Mikkel J gør en flot indsats, men fylder for lidt. Eneste i angrebet der fylder, er desværre i problemer rent mentalt, med alt for mange dumme advarsler, brutale frispark – og karantæner. Han må kunne rettes ind uden at miste sin indsats og intensitet. Nu er han formodentlig i karantæne i hjemmekampen mod Køge – og det svækker alt for meget. Find en mental træner til ham – så skal han nok slå igennem. Når Han er på plads – bliver holdet flere procent bedre. I det man må tro at der ikke er råd til forstærkninger i vinterpausen, skal Nygaard bringes i mental form. Så tror jeg på overlevelse. Efter kampen er vi et point over stregen.

Efter en dejlig lang weekend i den svenske ødemark er jeg igen i fremgang. Humøret er bedre, der er kommet gang i cyklen, har været hos børnebørnene og flere andre ting. Har fået lavet et webbaseret fotoalbum, arbejdet med billeder. På cyklen føler jeg mig frisk og går til den. Og i går synes jeg at jeg præsterede rigtig godt. På 43,5 km holdt jeg en gennemsnitsfart på 25,3 km/t. Det er første gang jeg har passeret 25 km/t på en (for mig) længere rute. På turen nåede jeg andre PR 10 km med en gnsn-hastighed på 27,5 km/t uden medvind og 20 km med 25,5 km/t uden medvind. At jeg præsterer så godt overrasker mig, for jeg har holdt meget lavt blus i et par uger på grund af ømme ben og ondt i ryggen. Nu håber jeg på en god oktober med træning ca. hver anden dag. Med træning svarende til et marathon hver gang. Jeg har nu passeret 1000 trænings kilometer

Nem og velsmagende råkost

I perioder er jeg træt af tilberedte grøntsager. Derfor afprøver jeg forskellige “opsætninger”. I går denne:

3 alm. gulerødder, lidt æble og et lille rødløg rives groft

Røres med en smule rød pesto (soltørrede tomater – paprika og chile)

+ en smule salt og peber.

Det var første forsøg – meget velsmagende (y) 🙂

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey's *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****