Cykelmotion
Ugen er afsat til at få mange kilometer i benene (og røven) og mandagens tur var lagt med yderste punkt i Skelby, med mulighed for at køre videre mod Glumsø og evt rundt om Tystrup/Bavelse-søerne. Da først jeg kom i gang, blev det hurtigt klart at turen skulle runde søerne. Men jeg kørte forkert ved Næsby, så herfra gik turen over Skelby og hjem. Turen blev på 70 km og er min hidtil længste. og omkring 3 timer i sadlen. Samme hastighed som hidtil, omkring 22,5 km/t.
I dag, tirsdag har jeg ømme lår,men jeg skal på cyklen også i dag. En kortere tur på omkring 30 km. Det kom jeg så ikke – af tekniske årsager, men så er der revanche i morgen – så hedder den til gengæld mindst 30 km, så jeg kommer over 100 km på 2 træningspas.