Du vil altid leve i mit hjerte
I dag har vi sendt mor afsted – op til far og Knud. Hvis det er sådan, bliver mor meget glad. Og hvis der ikke . . , ved jeg, at vi fik mor afsted på den allersidste rejse på den bedste måde og ikke mindst i hendes ånd. Præsten holdt en fantastisk tale for mor, en tale hun havde fortjent. Mor blev ikke begravet, men fejret som det fantastiske menneske hun var. Og mor blev for en stund levendegjort – både af præsten og i arrangementet bagefter. Helt i mors ånd med det kolde bord med lune retter og øl og vand og familien samlet. Og mennesker der hurtigt klarede op – og der lød livlig snakken og masser af grin. Det er sørgeligt at miste sin mor – og jer er meget ked af det, men dagen idag har været præget af en lethed, som for altid vil gøre det nemmere at mindes.
I dag håber jeg at himmeriget findes – for så ved jeg, at du har det godt – med Far og Knud. Du har altid kunnet favne ALLE – villet det glade og det lette – det lyse sind. Det er præcis den arv, jeg vil tage til mig og lære noget af.