Sidste dag med systemet!
Så har jeg fået opgjort hvor mange dage jeg kan holde ferie med dagpenge. Så nu kan jeg sætte den præcise dato for sidste dag med systemkrav: 25/7-2016 mindre end 4 måneder tilbage. Mentalt har jeg forberedt mig i 2 år på at forlade arbejdsmarkedet. Nye og gamle interesser er stille og roligt dukket op. Men helt grundliggende har jeg brug for et stille liv tilpasset de ressourcer, både materielt og mentalt, jeg har til rådighed.
Mange parforhold ville være revet i stykker, hvis de havde været udsat for det vi har gået igennem de seneste 5 år.
Alvorlig sygdom både fysisk og psykisk. En kæmpe økonomisk lussing – og et kæmpe tab på grund af finanskrisen.
Alligevel stå vi stadig på fødderne, med mulighed for at komme ud af gælden og komme videre. Med noget at se frem til. Glæder mig til næste skridt!