Unger i haven
3 solsorteunger sidder i reden og er nærmest ligeglade med at vi kommer tæt på. Dem har vi fulgt de sidste 3 uger og regner med at de er på vingerne i løbet af et par dage, så vi kan indtage terrassen. I vandpumpen har musvitterne lavet en masse unger, de er klækket for et par dage siden, så der gå nok nogle uger inden vi ser noget til dem. Under udhænget har vi en fantastisk nærmest kunstnerisk rede, udført af gærdesmutter! Der er masser af aktivitet, så vi glæder os til at se ungerne. I går aften hørte jeg nattergalen, så det ER forår!
I forhold til de senere år, mangler vi dog spættemejsen og rødstjerten som ynglefugle. De er ikke set ret meget, og yngler nok ikke i vores have i år. Rødstjerten er den smukkeste fugl, så vi håber . . .
Den eneste forårsbebuder vi mangler at se eller høre, er gøgen, men der kan ikke gå mange dage før vi hører den.