Det blev p\u00e5 alle m\u00e5der en STOR oplevelse. Vi k\u00f8rte hjemmefra ved 14 tiden og kunne k\u00f8re uhindret igennem til P-pladsen. \u00a0Fandt bor\/b\u00e6nke-plads lige ved siden af mad og \u00f8lboder i pr\u00e6omr\u00e5det. Kl. 17 blev koncertpladsen \u00e5bnet og en sand menneskevandring startede – og s\u00e5 var det bare at vente indtil 21.30 hvor AC\/DC skulle g\u00e5 p\u00e5. Vi fandt super st\u00e5pladser bagerst p\u00e5 pladsen p\u00e5 en tribune, s\u00e5 vi havde fuldt udsyn til hele pladsen. Pr\u00e6cis 21.25 startede introvideoen og kl. 21.30 bragede Angus’ guitar ud over pladsen. Rock or Bust – Highway to Hell – Hells Bells – We Salute You. Intet nyt under solen – og det skal der heller ikke v\u00e6re! Mest imponerende at Chris Slade med sit trommeri fuldst\u00e6ndig k\u00f8rer i sporet efter Phill Rud med det helt enkle og effektive trommespil. Og at Steevie Young, f\u00e6tteren der afl\u00f8ser Malcolm ogs\u00e5 spiller lige i sporet, endda p\u00e5 Malcolm’s guitar. Jeg giver 6 ud af 6 stjerner fordi AC\/DC kun spiller AC\/DC! Men Live Nation’s arrangement kunne have v\u00e6ret meget bedre. Samlet ventetid p\u00e5 k\u00f8b af 3 fad\u00f8l: 1\u00bd til 2 timer. Vi var heldige med kort ventetid p\u00e5 l\u00e6kre fl\u00e6skestegs sandwich.<\/p>\n
N\u00e5r 55.000 skal forlade pladsen samtidig f\u00f8les det som fuldst\u00e6ndig kaos n\u00e5r man st\u00e5r midt i det. Men p\u00e5 40 minutter fandt vi bilen og efter yderligere 40 minutter var vi helt fri af k\u00f8erne. En lang og h\u00e5rd dag, hvor AC\/DC cementerede at de stadig er AC\/DC og ikke et kopiband som mange af de andre aldrende rockbands fra ’70erne.<\/p>\n