Hveder
Varme hveder aftenen før Store Bededag er en tradition, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.
Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesten. Det gjaldt også for bageren, der ikke kunne bage i de tidligt om morgenen. Derfor blev der bagt hveder aftenen før. Og nu osse spist aftenen før. Morgenen på St. Bededag er der hveder tilovers. De bliver hos os til kryddere. Mums.
50 gr gær
5 dl sødmælk
2 æg
50 gr blødt smør el. margarine
1 tsk salt
5 tsk sukker
1 tsk kardemomme
900 gr hvedemel.
Indigrenserne røres grundigt sammen (ikke for længe).
Stilles til hævning, lunt og dækket i 45 min.
Herefter hældes dejen ud på bordet, gennemæltes og deles til 20 boller og placeres tæt på bagepladen.
Hvederne pensles med pisket æg og hæver tildækket yderligere i 30 min.
Bages midt i ovnen ved 200 gr varmluft i ca 20 min. Køler tildækket på bagerist.