Får du lyst til at svare på eller kommentere mine indlæg, skal du klikke på indlæggets overskrift. Så har du indlægget og kan svare nedenunder. Du er meget velkommen :-)
Seneste kommentarer

Brød

Surdejsbrød

Begge brød er bagt med surdej.

IMG_0433

Brød 1 til højre.

4 dl vand
12,5 gr gær
250 gr mel*
Røres grundigt sammen og trækker min 1 time og gerne meget længere. (autolyse)

——

 

Herefter tilsættes

200 gr surdej (lidt hævning og meget smag)
2½ tsk salt, 1 tsk sukker og 50 gr smør. Og ca. 600 gr hvedemel.  Jeg rører dejen på maskine 5 min på trin 2 0g 2 min på trin 5.  Dejen stilles til hævning tildækket i 45 min. Herefter:

Æltes igennem og formes til en pølse på ca. 10 x 40 cm, ridses i toppen og sættes til sidste hævning i yderligere 45 min.

Imens har du i god tid, varmet ovnen og bagesten (altid bagesten) op til 250 gr. Jeg har desuden 1 liter kogende vand i bunden af ovnen (Damp er godt)

Brødet bages på 250 grader i 10 min, hvorefter du skruer ned til 200 grader og fortsætter i 25 minutter

Køler indpakket i klæde på bagerist.

*  Jeg skifter her mellem hvede, fuldkornshvede og rugmel.

 

Lækkert brød.

50 gr Gær
4 dl kærnemælk
2 dl vand
2 tsk sukker
2½ tsk salt
250 gr groft hvedemel
300 gr Manitoba
300 gr alm øko hvedemel

Ciabata

INGREDIENSER
  • 800 gram hvedemel (12 g. protein pr. 100g – eller >12g/100g)
  • 700 gram vand
  • 15 gram fin salt
  • 1 Lille smule gær (kugle på ca 1 cm i diameter)
FREMGANGSMÅDE
Sådan gør du dagen eller morgenen før
  • Opløs vand, salt og gær i en skål.
  • Vend melet i med en gaffel. Få rørt godt ned i bunden. Du skal kun røre til alt melet er vådt/fugtet (ca 20 sekunder).
  • Stil så skålen på køkken bordet i 12-18 timer med plastik over (f.eks. en opskåret frysepose). Se billeder – ekstremt simpelt.
Bagningen
  • Tænd ovnen i god tid, så den bliver rigtig varm, eller bliver resultatet dårligere. Jeg plejer at tænde ca. 20-30 minutter før jeg vil slå brødene op. Ovnen skal op på max. varme. Det er typisk mellem 275-300 grader. Brug gerne varmluft, hvis du har dette. Det giver lidt ekstra varme og skorpe.
  • Når ovnen er HELT varm, så drys bordet med rigeligt mel, og hæld herefter dejen ud. Husk at dejen er meget våd, hvilket gør at man skal tage hurtigt ved den ellers vil den klistre en masse. Vend dejen helt ind over sig selv 1-4 gange. Det giver lidt mere “fasthed”. Dejen skal IKKE æltes, og den skal heller ikke efterhæve.
  • Dejen deles i 3 aflange stykker. Herefter vendes hver del lige i melet, trækkes ud og lægges på en bradepande i den størrelse brødet skal have.
  • Smid herefter bradepanden direkte i den varme ovn i ca. 18-20 minutter på anden nederste rille. Brødenes ender skal have sort skorpe/pletter før brødet er færdigt.

Pitabrød

3 dl lunkent vand
25 gr gær
1 spsk olie
2 tsk salt
1 tsk sukker
425 gr hvedemel + lidt til æltning og udrulning

Udrør gær i vandet og tilsæt olie, salt, sukker og hvedemel. Ælt til en blank og smidig dej og lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. 1 time. Slå dejen sammen og del den i 6 lige store boller. Brug en kagerulle og rul bollerne ud til pitabrød med en diameter på 10-12 cm på et meldrysset bord. Lad pitabrødene hæve let på køkkenbordet, imens ovnen varmes op.

Beklæd 2 bageplader med bagepapir, sæt dem i ovnen og varm ovn og bageplader op til 225 grader. Tag pladerne ud og læg pitabrødene på de varme plader. Sæt pladerne tilbage i ovnen og bag pitabrødene ved 225 grader i 10-14 minutter til de er gyldne i kanterne og fint hævede på midten.

Tag brødene ud og lad dem afkøle let på bageristen, inden de flækkes og fyldes med diverse lækre ting og sager.

Naan

Det skal du bruge:

1 kg selvhævende mel (fås i helsekostbutikker eller asiatiske madbutikker)
2 dl mælk
1 æg
50 g sukker
25 g salt
½ dl rapsolie
4 dl vand

Sådan gør du:

Ælt alle ingredienserne sammen til en glat dej. Det tager ca. 5 minutter på en røremaskine ved lav hastighed. Dæk dejen til, og lad den hvile i ca. 20 minutter på køkkenbordet. Del dejen i 20 stykker, og form dem til små boller. Dæk dem til, og lad dem hvile igen i ca. 25 minutter på køkkenbordet. Tryk bollerne helt flade med hænderne – de skal være under 1 mm tykke. Sæt en pizzasten i ovnen, og varm den op til 250°. Flyt naanbrødene over på pizzastenen ad nogle omgange, og bag dem, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Bagetiden afhænger af, hvor godt din ovn varmer, så hold øje med dem – og regn med, at de skal have ca. 4-5 minutter.

TIP Du kan også bage naanbrødene på en tør, meget varm pande, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. De skal have fra 30 sekunder til 2-3 minutter på hver side afhængigt af hvor varm din pande er.

Softkerne Rugbrød

2 rugbrød
  • 1 dl surdej
  • 700 g rugmel
  • 250 g hvedemel
  • 500 g knækkede rugkerner
  • 150 g blandede frø ( fx solsikke- og hørfrø)
  • 1,5 spsk salt
  1. Aften:
  2. Bland en fordej af surdejen, 200 g rugmel og 3 dl vand i en skål, og dæk den til. Kom rugkernerne i en anden skål, og hæld ½ liter kogende vand over. Dæk også denne skål til, og lad begge skåle stå på køkkenbordet natten over.
  3. Morgen:
  4. Kom fordejen i en røremaskine og tilsæt resten af rugmelet, hvedemel og 4 dl vand. Kør dejen ved middelhastighed i 5 minutter. Tilsæt salt, rugkerner og frø, og kør dejen yderligere 8 minutter. Sæt hastigheden op efter de første tre minutter.
  5. Lad dejen hæve 3-6 timer under et fugtigt klæde. Jo længere hævetid, des mere syrligt bliver brødet.
  6. Fordel dejen i to rugbrødsforme beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve 1-2 timer, til dejen har rejst sig et par centimeter.
  7. Bag brødene i en forvarmet ovn ved 200c i 1 time. Lad de nybagte brød køle af på en rist, og pak dem derefter i et rent viskestykke. Lad dem stå til næste dag,

Lækkert brød

Fordej: 5 dl mælk
3 dl hvedemel – 2 dl havregryn – 7 gr gær – røres grundigt og står et døgn.

Efter 24 timer tilsættes hvedemel – 3 tsk sukker – 1 tsk salt – 50 gr smør – et æg – 2 tsk bageenzym
DSC_0293

Røres grundig og hæver 2 timer i overdækket skål.

Herefter æltes dejen let og formes som du ønsker – tynde runde til pitabrød lange tynde til flütes eller boller.
Bages på bagesten i weberen. Tiden er svær da temp. kan svinge. Men ca 300 grader i 10 minutter. Men hold øje.

DSC_0297

Filone

Et lækkert, nemt og velsmagende brød:

25 gr gær
3 dl vand – lunt
1 tsk salt
1 spsk olie
2 dl durum hvedemel
3 dl alm. hvedemel

Æltes godt og grundigt på røremaskine 5 – 10 minutter
Hæver et lunt sted en halv times tid.

Æltes på køkkenbordet, igen godt og grundigt og formes som et brød med spidse ender.
Efterhæver en halv time på bagepladen – dækket med fugtigt klæde.

Brødet ridses, pensles med olie og drysses med durum hvedemel.

Sættes i forvarmet ovn – 250 grader – der derefter sættes på 225 grader.

Bages 25 til 30 minutter

Afkøler på bagerist dækket med det fugtige klæde.

Knækbrød

Den elendige april måned har nærmest holdt mig væk fra have og drivhus. Så i dag tænkte jeg, at nu var det tid til at prøve et nyt bageemne, knækbrød. Havde en opskrift liggende og så var det bare om at gå i gang. OG det er godt nok nemt. Men jeg venter med at smage til i morgen: Knækbrød med diverse oste til morgenmad og måske liiige et par blødkogte af de hjemmelagte æg.

3 dl havregryn
2 dl sesamfrø
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
3 dl sigtemel
3 dl rugmel
4 tsk salt
3 tsk bagepulver
2 dl vand
2 dl mælk
2 dl rapsolie

Blandes grundigt. Rulles ud mellem 2 stk bagepapir til en tykkelse på ca 3 mm.
Skæres i passende stykker med en pizzakniv/rulle/skære.

Bages ved godt 175 grader i ca. 20 minutter. Køler på bagerist så de er helt kolde, tørre og stive inden de pakkes 🙂

Sigtebrød v. 4

2,5 dl vand
2,5 dl kærnemælk
25 gr gær
3 tsk bageenzym
1 spsk honning
1 æg
1½ tsk salt

225 gr rugmel
275 gr sigtemel
400 gr hvedemel

Gæren røres ud i det lune vand og der tilsættes kærnemælk.

Herefter røres æg, honning, salt og bageenzym i.

Til sidste alt melet, en type ad gangen.

Hæver et lunt sted en time.

Slås ned æltes let og formes til 2 brød.

Jeg bruger bageforme – efterhæver mindst ½ time.

Bages ca 45 minutter ved 210 grader.

Afkøling på bagerist pakket ind i rent klæde.

Musikkalender

Dan Baird ******
Thorbjørn Risager****
King King***
Dizzy Miss Lizzy****
Pink Floyd Projekt***
Queen Machine ****
Blackberry Smoke *******
En aften på Café Klin t******
AC/DC ******
Status Quo *****
Queen Machine ****
Billy Cross Band ****
Blackberry Smoke *******
The Record Company***
Thorbjørn Risager ****
Nicki Hill ******
Pink Floyd Projekt ***
2 X En aften på Café Klint ******
Jacob Dinesen ****
Jason Isbell *****
Del Barber ****
Dan Baird & Homemade Sin *******
Mike Tramp****
Thorbjørn Risager*****
BluesJam på STARS******
Thorbjørn Risager***
BluesJam 16***
Blackberry Smoke******
Biters***
Nikki Hill******
Jacob Dinesen*****
Johnny Madsen*****
Tamra Rosanes ***
Lobo Lee *****
TOTO*******
Runrig****
Jacob Dinesen*****
KongeRock II ****
Mike Zito*****
Magtens Korridor ***
BluesJam #25 ******
Shawn Holt ****
Jes Holtsø mf **
Krølle Erik **
Jason Isbell*******
Honky Tonk Goose ***
Dan Baird ******
Pink Floyd P ****
JuleBluesJam******
Brian Downey’s *****
Holtsø/Wittrock ***
Junkyard Drive ****
Nikki Hill *****
De Forrykte ´21 **
Lydsyn *****
Alan Haynes ***
Rikke Thomsen *****Akustisk
Electric Guitars ****
Lydsyn Df *****
Julejam ’22 ******
Baskery ******
De forryktes ’22 ****
Wichmanns ’22 *****