folketingsvalg
Folketingsvalg 2015
Jeg har altid været afklaret med tilhøre den røde side. I mine unge år meget rød – nu mere lyserød. Det fælles ansvar!
Menneskesynet er det helt afgørende for mig. Et fintmasket sikkerhedsnet, der søger for at ingen falder igennem, og at der er gode vilkår for børns udvikling – ældres tryghed. En ordentlig offentlig sektor, der IKKE skal finansieres af de svageste. Pengene skal IKKE tages fra Ulandsbistand eller fra sociale ydelser. Samtidig med at man må respektere at færre børn giver mindre budgetter, må man også respektere at flere ældre, giver større budgetter. Og derfor kan skatten stige. Det er et fælles ansvar. Også for at virksomhederne får bedre vilkår for at vokse, og for at iværksættere får de bedst mulig vilkår. Det er i de private virksomheder, specielt produktionsvirksomheder, at velfærden skabes med arbejdspladser og overskud. Regeringen skal sikre at velfærden deles fornuftigt – og når ud til de svage og ud i udkantsdanmark.
Jeg ønsker IKKE blokpolitik. At partierne placerer sig til højre og venstre er mig ligegyldigt. Men at man regerer på 90 mandater, som man har gjort i mange år, synes jeg ikke er i orden. Ligesom der er en spærregrænse, synes jeg der skal være en nedre grænse for hvor mange mandater der skal til. Ved at sætte et krav på f.eks. 120 (ca. 2/3’dels flertal) mandater bag alle forslag, bliver en langt større del af befolkningen repræsenteret og respekteret. Det irriterer mig voldsomt at så meget som 50% af befolkningen IKKE føler sig repræsenteret.
I dag skal vi vælge en leder, der kan arbejde bredt for at sikre velfærd for fællesskabet.
I dag stemmer jeg på Socialdemokratiet!