Månedsarkiv: november 2018
Wish You Where Here – Have A Cigar
Mit absolut favorit album med Pink Floyd. Pink Floyd Project – det velspillende danske coverband – spillede dette album fra start til slut. Det vakte mange minder om de unge dage, hvor vi skamhørte dettte album, ofte under indflydelse af øl og eller lidt fniseurt. Der stod jeg upfront – helt uden øl og røg – og blev sendt afsted i dette fantastiske univers. Helt upåvirket tog jeg det hele ind og blev sendt en tur tilbage til ’70’erne med sex, drugs and rock and Roll. Inden det kom så langt fik vi nærmest 1½ time med de fedeste numre fra de andre albums. Sluttede selvfølgelig af med Comfortably Numb og Run Like Hell. En absolut FED aften på STARS.
Burgerboller 12 stk.
50 gr. gær
5 dl. minimælk
2 tsk salt
1 spsk sukker – røres sammen
Tilsæt ca ½ kg hvedemel – og 3 spsk bageenzym
Tilsæt 150 gr. flydende margarine og et æg – røre
Tilsæt resten af melet, ca ½ kg og rør grundigt i ca 10 minutter. Hæver i 2 timer.
Dejen samles på bordet og dels i 12 stk. Der bearbejdes så der er ca 1 cm tykke/tynde.
Hæver ½ time og bages ved 225 grader varmluft i ca 12 minutter 🙂
Og så er det jo bare at gå i gang med alt det sjove.
Sprøde rundstykker
RUNDSTYKKER
325 gram lunkent vand
25 gram økologisk gær
475 gram hvedemel
10 gram salt
10 gram hvedesur
10 gram bageenzymer
Til pensling og pynt anvendes
Vand
Sesamfrø
SÅDAN BAGER DU DE SPRØDE RUNDSTYKKER
- Kom det lunkne vand i en skål til røremaskinen og smuldr gæren i. Sæt dejkrogen på og rør gæren ud i vandet.
- I en anden skål vejer du hvedemel af med salt, hvedesur og bage enzym.
- Kom det gradvist i skålen og ælt nu dejen ved lav hastighed i fem minutter, hvorefter du ælter ved høj hastighed i yderligere fem minutter.
- Du får en rimelig fast dej, og det er meningen.
- Tag dejen ud på bordet og del den i 12 lige store stykker.
- Tril dem til rundstykker/boller, som sættes på en bageplade med bagepapir – eller på en hullet bageplade.
- Pensles med vand og drysses med sesamfrø (eller birkes).
- Overdæk med plastic og lad rundstykker hæve i 45 minutter.
- Varm ovnen op til 250 grader varmluft. Stil en bradepande i bunden af ovnen.
- Stil pladen med rundstykkerne ind midt i ovnen, hæld to deciliter vand i bunden af bradepanden, og luk lågen. Skru ned på 210 grader varmluft.
- Nu skal rundstykkerne bages i 18-20 minutter, indtil de er sprøde, flotte og gyldne. Luk gerne lidt af dampen ud af ovnen de sidste par minutter.
Stil rundstykkerne til afkøling på en bagerist, og nyd ellers de sprøde rundstykker.
GODE RÅD TIL BAGNING AF SPRØDE RUNDSTYKKER
Jeg har her anvendt bage enzym og hvedesur, der begge købes i pulverform.
Du kan købe begge i specialbutikker, og ellers er de nemme at bestille hjem over nettet, for der findes flere webbutikkerme, der sælger både bage enzym og hvedesur. Og det er ikke specielt dyrt.
Når rundstykkerne stilles til hævning, skal det ske et lunt sted, og de skal overdækkes med plastic for at holde på fugten i brødet.
Og så er der det med dampen til bagning af rundstykker, for at få både den rette krumme og skorpe.
Jeg har købt en særlig bageplade til bagning af brød, hvor pladen er fuld af huller. Det tillader dampen at komme rundt om hele brødet, og dermed gøre det mere sprødt.
Du kan også anvende en almindelig bageplade, men hulpladen giver lige det sidste.
DAMP I OVNEN
De færreste har en dampovn, men det betyder ikke så meget. Sæt en bradepande ind i bunden af ovnen, og varm den op sammen med ovnen.
Hæld et par deciliter vand i ind bundet af fadet når brødene kommer ind, og luk straks lågen. Så får du masser af damp til bagning af dit brød eller rundstykker.
God bagelyst med de sprøde rundstykker.
Dan Baird & Homemade Sin
Har efterhånden oplevet Dan Baird 6-7 gange. Allerførste engang da STARS i Vordingborg lige var startet. Opvarmning med Lorenzo Woodrose. Der er noget helt specielt over den der sydstatsrock og de musikere der kommer fra det, musikalsk, store USA. De har det bare. Ved ikke helt hvad det er, men de store kan. Dan Baird er det reneste Rock n’ Roll. Genopstået efter Leukemi, var han og bandet i storform i Næstved. Tight. Det kræver år på landevejen.
Ny adresse.
Har ikke skrevet i min blog i mere end 2 måneder. Fra juli og til langt ind i oktober har vi været optaget af, at pakke sammen og siden indrette os i vores nye hus. At flytte til et langt mindre hus betød, at virkelig har sorteret, solgt og smidt ud. Solgt en massemøbler. Sorteret ALT – som i ALT. Og ufattelige mængder har jeg kørt på lossepladsen.
Vi er nu landet. Huset er indrettet. Og haven har vi i høj grad ladet passe sig selv. Blot slået græsplænen og samlet en masse valnødder. Samtidig har vi dannet os et overblik. Så der er planer at arbejde videre med. Bl.a. et drivhus og opsætning af et halvtag eller tilsvarende pavillioner.
Huset er utrolig velholdt og haven er et kapitel for sig. Med langt over 100 forskellige arter af blomster, buske og træer. Det bliver et kæmpe arbejde at passe. Saksen gemmer jeg indtil videre, men allerede nu ved jeg, at mange buske skal væk. Haven skal åbnes op – og vi skal også have et bålsted af en slags