Hussalg
I dag underskriver vi køb af nyt hus
Ny Start
Så har vi set endnu et hus. Denne gang lidt over vores formåen. Der er jo næppe nogen der læser med her, så jeg tør godt skrive, at vi er solgt. På en vej, hvor der i slut ’60erne blev bygget omkring 30 helt ens huse. Og stort set alle huse er ombygget/udviddet. Vi kender området og dette hus udmærker sig ved, at der er en pragtfuld have – skærmet grund, nyere vinduer og døre. Nyere bad og køkken. Køkkenet er noget for sig. Den ene væg er på 45/135 grader og laver en skæv stue og et skævt køkken. Men det virker. Specielt fordi køkkenet hænger fantastisk godt sammen med et velfungerende bryggers. Og vi har lige fået accept fra banken til at købe til udbudspris. For helvede – det er vores hus. Tør godt tro på det nu. Tæt på skoven – lukket have så Trisse kan rende ude som det passer hende. 300 meter til Hulemosesøen 2 km til stranden – 100 meter til børneungerne:
13. juni
Vi har fået prisen på et dejligt, godt beliggende hus. Udbudspris på 1.250.000,- Prisen stemmer nogenlunde overens med gennemsnit for m2 i området. Maling og tapet er meget påkrævet, men jo ikke så dyrt og kan selvfølgelig ikke handles i f.t. salgsprisen. Derimod er prisen urealistisk, da der i køkken og bad er påkrævet renovering for omkring 200.000,- En pris på omkring en mill. Det må være det. Afhængig af tilstandsrapport m.v. vil vi en af dagene svare med et bud på 1 mill.
I morgen skal vi se på et hus, der ligger en smule over vores muligheder – umiddelbart. Alligevel er det spændende. Fordi vi her kan betale væsentlig større udbetaling – fordi der ikke er udgifter til renovering. Dermed kan det pludselig blive realistisk for os.
Oprydning, sortering og ikke mindst udsmidning fortsætter. Vi er startet i periferien, dvs der hvor vi bare har lagt ting hen og glemt alt om det. Bag terrassen er ryddet. Carporten er ryddet. Loftet på garagen er ryddet. Kæft en masse lort der skal køres væk. Men vi går fra ca 190 m2 og masser af udhusplads til omkring 100 m2. Så det er hård hånd med jernhandsker.
I øvrigt er det helt fantastisk at være i haven i dag. Specielt fordi en masse fugleunger er fløjet af reden. Sumpmejse. Musvit. Blåmejse. Spætmejse. Grønirisk. Hvid Vipstjert. Rødstjert. Og alle de andre.
Den dårlige leder!
Faldt over denne artikel på finans.dk:
I det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har stifteren af Human Workplace, Liz Ryan, udarbejdet en liste med 10 tegn på, at din chef hader dig.
Så hold godt øje, når du møder på arbejdet mandag.
- Din jobbeskrivelse er gået i kludder. Din chef giver dig opgaver og tager dem fra dig igen, så du kommer ud af balance.
- Dine projekter og initiativer sygner hen, fordi din chef ikke besvarer dine e-mails eller spørgsmål.
- Adgangen til din leder, som du tidligere tog for givet, er nu begrænset eller helt utilgængelig.
- Dine kollegaer spørger: “Hvad gik der galt mellem dig og chefen?”
- Frynsegoderne som forretningsrejser på første klasse, som du fik førhen, forsvinder uden forklaring.
- Din chef laver ændringer, der får konsekvenser for dit arbejde, uden at fortælle dig om dem.
- Din chef sætter dig på plads – via mail, ansigt-til-ansigt eller måske endda foran andre.
- Din chef gør sig bagklog ved enhver lejlighed for at ydmyge og demoralisere dig.
- Du har ikke et godt svar til spørgsmålet: “Hvad arbejder du med i dit job om seks måneder?”
- Din chef holder dig ude fra vigtige samtaler og beslutningsprocesser, så du ikke er i tvivl om, at du ikke er en del af inderkredsen.
Human Workplace, som Liz Ryan er direktør hos, er en tænketank, der beskæftiger sig med coaching og konsulentvirksomhed rettet mod lønmodtagere, undervisere, iværksættere, karriere-coaches og HR-folk.
Og hvis du efter at have gennemgået listen konkluderer, at din chef ikke bryder om dig, så er Liz Ryans råd: Begynd med at søge nyt job i smug og flyt så til et sundere sted med en voksen chef, der kan tale om tingene i stedet for at agere som en otteårig.
Af de 10 punkter han jeg sætte flueben ved de 9, da forretningsrejser og lignende ikke har været en del af mit arbejde.
De 10 punkter udpejer i uhyggelig grad min sidste leder.
Det der mangler i artiklen er hvad der sker for medarbejderen efter at have været udsat for de 10 punkter. Jeg kunne sige stress – depression – PTSD – somatiske sygdomme – sociale katastrofer – you name it!
Hussalg
Efter 9 dejlige år i Næstelsø sætter vi nu huset til salg (igen). Vi har simpelthen andre planer. For 3 år siden havde vi også huset til salg, men vores meget realistiske pris den gang svarede åbenbart ikke til den prissætning der er på markedet. Nu sætter vi til salg igen og slår så 200.000,- af prisen. Dertil kommer at vi har lagt nyt stråtag på. Så vi har reelt sat prisen ned med mere end 300.000,- Samtidig har vi (igen) fået en super tilstands-rapport helt uden K3 og K2 fejl. Efter det nye tag har vi fået den bedst mulige energirapport og i el-rapporten er der 3 K2”ere uden betydning. Så nu er prisen tæt på en ren foræring. Naturligvis er prisen relativt høj, men den afspejler også den enorme indsats vi har gjort og den massive investering vi har foretaget. Nye gulve i næsten hele stueplan. Etageadskillelse på omkring 10m2. Varme i gulv i køkken og badeværelse. Installering af luft til luft varmepumpe og træpilleovn. Nye energivenlige døre og vinduer overalt. Nyt stråtag på 2/3 af huset. Nye el installationer i køkken og badeværelse. I de år vi har boet her har vi været i bund stort set overalt. Samtidig er denne renovering foretaget med stor respekt for husets alder og sjæl. Så vi går ikke på kompromis. Hvis du vil købe vores idyl, må du betale hvad det koster. Og du må være klar over, at en ældre ejendom med bindingsværk og stråtag skal vedligeholdes. Heldigvis er tjære til træværket og kalk til murene utroligt billigt. Det kræver bare lidt indsats og knofedt en gang om året.
I øvrigt er der et voldsomt spirrende fællesskab i vores by. Med flere fællesspisninger, høstfester, sommerfester, vinsmagning og meget mere. Det er et godt sted at bo – ca- 10-12 minutter fra motorvejen mod København. Du når Kbh på omkring en time.
Attraktioner i området er først og fremmest omgivelserne og naturen, med billigenhed lige ved byens gadekær, hvor der er fiskm frøer, salamander, ynglende rørhøns og fiskehejrer. Dernæst er vi tæt på Bon Bon Land, Næstved storcenter, sjællands bedste badetrand ved Karrebæksminde, Gavnø slot og Næstved centrum. Altsammen kan nåen indenfor 10 minutter. Derudover har Næstved netop opført en stor arena hvor både store lokale og internationale begivenheder finder sted. Bl.a. VM i kvindehåndbold. Næstved og Mogenstrup har super faciliteter til sport. Og områdets sportslige flagskib Team Fog Næstved spiller helt i toppen af den danske basketliga og har naturligvis hjemmebane i den nye Arena.
Jeg er glad for at jeg har det godt, for der sker ting og sager i det “lille” hjem på landet. Vi har i længere tid mistænkt mosegrise for at drive rovdrift på vores dejlige æg, så jeg satte et lille værn op rundt omkring hønsehuset. Det afslørede meget tydelig aktivitet. Skrev via kommunens rotteweb – og helt utroligt stod der en skadedyrsbekæmper 5 minutter efter! Han konstaterede med det samme, at der er tale om rotter – og satte en fælde op. Nu må vi se hvad der sker, men alene aktiviteten omkring hønsehuset, ser ud til at have lagt en total dæmper på rotteaktiviteterne – og vi får igen masser af æg.
Der er nu lavet de forskellige rapporter i forbindelse med vores hussalg. Super energimærke – super tilstandsrapport og mindre god el-rapport, med K2’ere, dog ikke af den dyre slags. Så alt i alt: klar til at fyre huset af – til prisen!
Spændende hvordan billeder og præsentation kommer til at se ud 🙂
Og forleden trådte jeg en tegnestift op i foden, og tabte min bærbare. Den er stadig bærbar, men nu på vej på lossepladsen. Fandt et godt tilbud og skriver nu fra ny bærbar. Kom heldigvis på at kontakte forsikring – og de dækker s’gu det meste efter 1000,-. Min nye PC er den billigste jeg endnu har købt, men kan alligevel mere for pengene og har mere power. Så skulle det være, er det ok med en spritny model for en tusse 😉
Så vi havde lovet hinanden at holde helt fri i dag, men passer i stedet Villas, der er for sløj til dagplejen, så i morgen holder vi en hel fridag . . . eller . . . nu å vi se hvad en god nats søvn kan klare. Og i næste uge går vi i gang med at rydde kraftigt op i alle rum – og køre en masse på lossepladsen – så vi kun har det tilbage som vi skal bruge fremover.