Månedsarkiv: september 2020
Hakket oksekød og spidskål i ovn.
- 250 gram gulerødder revne
- 250 gram spidskål fintsnittet
- muskatnød revet
- 400 gram hakket oksekød med 10 procent fedt
- 1 rødløg
- 4 fed hvidløg
- Lidt cayennepeber pas med cayennepeber, da det er stærkt – jeg bruger en kvart teske
- 0,5 teske stødt spidskommen
- 2 teskefulde paprika
- 2 teskefulde oregano tørret
- 1 dusk persille
- 3 deciliter kalvefond eller hønsebouillon
- salt og friskkværnet peber
-
Gulerødder rives og spidskålen snittes og hakkes fint.
-
Varm lidt olie på en meget varm pande, og sauter gulerødder og spidskål i tre minutter. Gør det ad to (måske tre) omgange, og kom det i et ildfast fad. Riv lidt muskatnød over.
-
Kom lidt mere olie på panden, og brun nu det hakkede oksekød grundigt.
-
Hak rødløg og hvidløg fint, og lad det sautere med.
-
Kom cayennepeber, spidskommen, paprika og oregano ved, og steg det hele et par minutter.
-
Hæld det over i fadet, og tilsæt også grofthakket persille, et lille drys salt og friskkværnet peber.
-
Vend det hele godt rundt, så det bliver blandet, og hæld så kalvefond ved.
-
Stil fadet i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft, og steg det i cirka 30 minutter. Vend det gerne nogle gange undervejs, så kålen ikke bliver alt for mørk/karamellistet.