Månedsarkiv: juli 2020
Risotto
Risotto med tomat, basilikum og parmesan
Ingredienser
- 1 stort løg eller 2 små
- 3-4 fed hvidløg
- 1,5 ds cherrytomater (eller hakkede eller flåede tomater)
- Olie til stegning
- 300 g risottoris
- 2 dl hvidvin
- 8 dl hønsefond- eller bouillon
- 100 g revet parmesan
- 1 potte plukket basilikum
- Salt, peber
Sådan gør du
-
Pil og hak løg og hvidløg. Lad cherrytomaterne dryppe af i en sigte (husk at gemme tomatsaucen fra dåsen).
-
Sautér løget og hvidløetg i olie i en gryde, til løgene er klare. Kom risottorisene ved, og sautér dem i et minuts tid. Tilsæt hvidvin, og rør hyppigt, til den er fordampet. Bland hønsefond og væden fra tomaterne, og kom blandingen i gryden med ris lidt efter lidt, så væden langsomt arbejdes ind i risen under hyppig omrøring. Fortsæt sådan i cirka 15 minutter, til risene er kogt færdige – de skal være møre, men stadig have lidt bid. Lad cherrytomaterne simre med de sidste par minutter.
-
Vend halvdelen af parmesanen i, og smag risottoen til med salt og peber. Vend til sidst basilikummen i.
-
Servér med resten af parmesanen til at drysse over inde ved bordet.
BBQ-marinade
Ingredienser
- 2,5 dl ketchup
- 0,5 dl god eddike (fx æblecider- eller sherryeddike)
- 1,5 dl lys eller mørk muscovadosukker eller brun farin
- 2 spsk soja (kan udelades)
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk paprika
- 1 tsk chilipulver
- 1 tsk salt
- 1 spsk hot sauce (kan udelades)
Sådan gør du
-
Kom alle ingredienserne i en gryde og giv BBQ saucen et opkog.
-
Lad den køle af, før du bruger den til at marinere eksempelvis kylling, lam, gris og oksekød.