I dag har vi sendt mor afsted – op til far og Knud. Hvis det er sådan, bliver mor meget glad. Og hvis der ikke . . , ved jeg, at vi fik mor afsted på den allersidste rejse på den bedste måde og ikke mindst i hendes ånd. Præsten holdt en fantastisk tale for mor, en tale  hun havde fortjent. Mor blev ikke begravet, men fejret som det fantastiske menneske hun var. Og mor blev for en stund levendegjort – både af præsten og i arrangementet bagefter. Helt i mors ånd med det kolde bord med lune retter og øl og vand og familien samlet. Og mennesker der hurtigt klarede op – og der lød livlig snakken og masser af grin.  Det er sørgeligt at miste sin mor – og jer er meget ked af det, men dagen idag har været præget af en lethed, som for altid vil gøre det nemmere at mindes. 
 I dag håber jeg at himmeriget findes – for så ved jeg, at du har det godt – med Far og Knud. Du har altid kunnet favne ALLE  – villet det glade og det lette  – det lyse sind. Det er præcis den arv,  jeg vil tage til mig og lære noget af.

    Mor på hendes 90 årsdag

“The Whippoorwill”

I dag er der nøjagtig 30 dage til ferien og ikke mindst efterlønnen. Jeg glæder mig som et svin til at slippe fri af alle systemerne.

Skønheden og udyret

Min mor gået bort – efter et fald i sin lejlighed, blev mor indlagt på Riget idet man mistænkte en blodprop i hjertet. Det var dog “bare” smerter fra faldet. I løbet af et døgn steg mors infektionstal og mor fik en lungebetændelse, som hun ikke kunne komme sig over. Mor døde i går pludseligt og uden smerter de sidste dag. Vi fik en fantastisk afsked med mor i forgårs. Vi havde et par hyggelige timer, og kunne grine sammen – over at det peb og fløjtede fra lungerne. Vi krammede og vinkede til hinanden. Jeg glemmer aldrig mors glade ansigt da vi vinkede farvel til hinanden. I går var min søster og svoger på besøg hos mor. Og de fortalte mig om mors besvær med vejrtrækningen. Et kvarter efter de var kommet hjem fra mor, ringede de fra sygehuset og fortalte at mor var død.
Mor fik sagt farvel og for ikke så længe siden fik hun en sidste tur i en folkevogn. Så mor nåede det hun ville og sagde også sidste gang jeg besøgte hende, at hun var klar til at tage herfra. Så på en eller anden forunderlig måde har mor selv givet op, da hun havde klaret det hun ville og skulle. Meget kendetegnende for hende. Nogenlunde samtidig med at mor gik bort, tog jeg dette billede: Som vel egentlig vise hele livet i en nøddeskal. Life goes on – nye dejlige og smukke mennesker tager over – og livet fortsætter. Jeg elsker begge billeder og det udtryk om yderlighederne i livet. På trods af min alder har jeg i mange været bange for at miste min mor. Men når jeg kigger på nedenstående billede, bliver jeg glad, rørt og taknemmelig for livet. Når jeg får lov til at opleve at livet går videre – mors liv går videre, som en del af hendes efterkommeres liv. Kære mor. Jeg har ingen behov for at have materielle minder om dig. Du lever i mit hjerte og mine tanker.  Farvel Kære Mor