Farvel til min mor.

Skønheden og udyret

Min mor gået bort – efter et fald i sin lejlighed, blev mor indlagt på Riget idet man mistænkte en blodprop i hjertet. Det var dog “bare” smerter fra faldet. I løbet af et døgn steg mors infektionstal og mor fik en lungebetændelse, som hun ikke kunne komme sig over. Mor døde i går pludseligt og uden smerter de sidste dag. Vi fik en fantastisk afsked med mor i forgårs. Vi havde et par hyggelige timer, og kunne grine sammen – over at det peb og fløjtede fra lungerne. Vi krammede og vinkede til hinanden. Jeg glemmer aldrig mors glade ansigt da vi vinkede farvel til hinanden. I går var min søster og svoger på besøg hos mor. Og de fortalte mig om mors besvær med vejrtrækningen. Et kvarter efter de var kommet hjem fra mor, ringede de fra sygehuset og fortalte at mor var død.
Mor fik sagt farvel og for ikke så længe siden fik hun en sidste tur i en folkevogn. Så mor nåede det hun ville og sagde også sidste gang jeg besøgte hende, at hun var klar til at tage herfra. Så på en eller anden forunderlig måde har mor selv givet op, da hun havde klaret det hun ville og skulle. Meget kendetegnende for hende. Nogenlunde samtidig med at mor gik bort, tog jeg dette billede: Som vel egentlig vise hele livet i en nøddeskal. Life goes on – nye dejlige og smukke mennesker tager over – og livet fortsætter. Jeg elsker begge billeder og det udtryk om yderlighederne i livet. På trods af min alder har jeg i mange været bange for at miste min mor. Men når jeg kigger på nedenstående billede, bliver jeg glad, rørt og taknemmelig for livet. Når jeg får lov til at opleve at livet går videre – mors liv går videre, som en del af hendes efterkommeres liv. Kære mor. Jeg har ingen behov for at have materielle minder om dig. Du lever i mit hjerte og mine tanker.  Farvel Kære Mor