Tag ansvar for dit barns udvikling.

Det kan dit barn ikke selv finde ud af

Det er helt forkert at give små børn lov til at bestemme stort set alt.  I guder hvor har jeg set det mange gange, i et liv hvor jeg har arbejdet 38 år i børnenes tjeneste. De er ganske enkelt i stand til at ødelægge en familie og deres egen fremtid, hvis ikke forældrene guider dem og sætter rammer.  Hvad er acceptabelt og hvad er uacceptabelt. Børnene ved det ganske enkelt ikke. Hvor skulle de vide det fra? De vil helt naturligt og automatisk søge mod de yderste grænser og søge at overskride dem. Når lillepigen ikke vil have børstet tænder – og laver den helt store scene – er det fordi hun ikke møder guidning og voksenansvar.  Hun er ikke selv i stand til at overskue konsekvenserne. Det er er noget forældrene skal lære hende. Hun vil jo bare ikke have børstet tænder. Og mor/far bliver bløde i knæene, fordi hun græder og er så ulykkelig. Mor og far bliver bløde i knæene fordi de ikke har overskud til at gå ind og bestemme, guide og tage konflikter – OG “vinde” konflikten – vise at du, som et voksent og erfarent menneske er i stand til at tage ansvaret og lede barnet i den retning som du synes er den rigtige.

Tid er omsorg.

Mange ting er kommet i vejen siden jeg selv var småbørnsforældre. Internet – mobiltelefoner – PC – Ipads – masser af TV kanaler – karriereræs. Huspriserne er faldet – benzinen er blevet dyrere. Vi har en blå regering – verden er af lave og det hele går ad helvede til. Undskyldningerne, udfordringerne, bortforklaringerne er mange. Men det er vel ikke derfor man har fået børn. Urinstinktet er at videreføre arten – familien. Videreføre fordi du er et fornuftigt menneske med fornuftige holdninger og fornuftig tilgang til livet.  Og det vil du gerne videreføre til din egen art – børn og børnebørn. Sikre dig, at der er nogen til at tage sig af dig, når du engang får brug for det.Er det det du gør, når du bruger 2-3 timer på landevejen for at arbejde. Er det det du gør når du bruge i timevis på dig selv. Hvor mange timer er der tilbage til dine børn, når du har brugt timerne på at tjene penge og realisere dig selv.

Ved du hvad nærvær er.

At barnet går til svømning – og du sidder på tilskuerpladserne og ser til? Eller at du sidder på gulvet derhjemme og leger med Lego sammen med dit barn. Det er 2 små eksempler på, hvordan du flytter dig selv væk fra dit barn og overlader samværet til andre. Du sidder oven i købet helt fraværende og tjekker mails og facebook på telefonen, så du ikke kan snakke med dit barn om hvordan svømningen gik. For du SÅ ikke dit barn.

Du ringer til børnehaven/SFO’en og siger at ungen skal være klar til afhentning – fordi du har travlt. Hvorfor bruger du ikke, bare et kvarter på denne afhentning, hvor du møder dit barn i barnets verden. Følger hvad barnet er i gang med, får en snak – måske også med dit barns kammerater i børnehavnen/SFO’en. FÅ indblik i dit barns liv. Kræv det indblik. et er dit barn, din ret og din pligt!

Nærvær er faktisk ikke svært. Det bør være et dybfølt ønske hos dig, bare at sætte sig ved siden af dit barn – og se hvad der sker/opstår. DU skal søge disse situationer. Og lægge dine medier fra dig. Vær til stede, snakke, spørge, forstå – indlev dig i dit barns arbejdsdag. Det er mig uforståeligt at så mange ikke gør det. Det er nemt og det tager jo ikke ret lang tid. Kvalitetstid. Udelukker ikke kvantitetstid! Hvis du ikke er tilstede i dit barns hverdag, kan du ikke stille kvalificerede spørgsmål. Og skabe en relation, hvor det er barnets liv, der for et kort øjeblik, er centrum for jeres samvær. Nærvær er, at du med hele din sjæl, interesserer dig for dit barn. Det kan sagtens gøres i små doser – men det skal gøres – ellers står dit barn alene.  Og hvad gør et barn der står alene?

Ikke ironi – Her taler jeg om børn helt ned til 2 år.  Tal med dit barn – hver dag og hele tiden, nej men ofte – det er sådan de lærer dig at kende. Svar på det de spørger om. Vis dem hvem du er.