Børn
Jeg læste tilfældigt, at en af mine studie(pædagog)kammerater er død. I de 3 år vi studerede sammen, havde vi ikke meget med hinanden at gøre. Vi lå på en eller anden måde i hver sin lejr – han var meget teoretisk – jeg var/er praktiker – pragmatiker hedder det med hans ord. Eneste kontakt vi egentlig havde under studiet var en gevaldig druktur i Ringsted, hvor vi endte i brummen sammen og først blev sluppet fri dagen efter og hver med en bøde på 1000,- min dyreste druktur nogensinde. Nogen på tuden fik vi også. Men hans død fik mig til at tænke tilbage på de forskelle han og jeg havde og hvilke værdier jeg har bygget mit arbejdsliv op på – næsten 40 år med børn. Og de vilkår vi nu giver børn at vokse op med/under.