skvalderkål
Haven juni skvalderkål
Den årlige kamp mod skvalderkål er i sin afsluttende fase. Som alle de andre år, er det en kamp jeg taber. Men jeg kæmper for at få et resultat der er til at holde ud at se på. Taktikken er at lade skvalderkålen blive så stort, at den er til at få fat på. I staudebedet går jeg tur mellem stauderne, så der bliver stier. Jeg går helt tæt på stauderne. Den skvalderkål der er i selve stauden rives op. Resultatet er acceptabelt. For her vil jeg ikke sprøjte.
I hækken er problemet anderledes. Skvalderkålen har gennem årene fået lov til at skygge den nederste ½ meter af hækken. Jeg har prøvet alt – helt uden resultat. I år prøver først at rive alt hvad jeg kan få fat i op. Dernæst venter jeg indtil det skyder igen. Så får det en gang RoundUp. Og resten af sæsonen vil jeg tage hvad jeg kan få med buskryderen. I håbet om at hækken kan blive tættere i bunden.