Pludselig blev der stille
Kan virkelig mærke at jeg har brug for noget at se frem til. For ganske kort tid siden gennemførte vi en helt vild koncertturne og havde de fedeste og største musikalske oplevelse. Den mest intense var måske den aften på Cafè Klint. Det var magisk. Men vi kom meget rundt – Næstved – Vordingborg – København – Roskilde. Og så var vi lige en lang weekend på Bornholm. Og pludselig var der helt stille! Pludselig var det eneste i kalenderen alt det lort med møder på jobcenter – med ny psykolog – hos lægen. Nærmest konstant blev jeg konfronteret med min tilstand – min situation og der var ingen åndehuller – jeg har brug for åndehuller – og de eneste jeg har haft den senest lille måned er når jeg har sat mig på cyklen – og kørt ud i landet. Udsigt til en uges primitiv ferie i den svenske ødemark var væk – noget jeg virkelig lever højt på i laaaang tid. Både før og efter. Det gør det bare så utrolig meget nemmere at komme igennem desvære perioder – at der er udsigt . . . !