Uncategorized
Pludselig blev der stille
Kan virkelig mærke at jeg har brug for noget at se frem til. For ganske kort tid siden gennemførte vi en helt vild koncertturne og havde de fedeste og største musikalske oplevelse. Den mest intense var måske den aften på Cafè Klint. Det var magisk. Men vi kom meget rundt – Næstved – Vordingborg – København – Roskilde. Og så var vi lige en lang weekend på Bornholm. Og pludselig var der helt stille! Pludselig var det eneste i kalenderen alt det lort med møder på jobcenter – med ny psykolog – hos lægen. Nærmest konstant blev jeg konfronteret med min tilstand – min situation og der var ingen åndehuller – jeg har brug for åndehuller – og de eneste jeg har haft den senest lille måned er når jeg har sat mig på cyklen – og kørt ud i landet. Udsigt til en uges primitiv ferie i den svenske ødemark var væk – noget jeg virkelig lever højt på i laaaang tid. Både før og efter. Det gør det bare så utrolig meget nemmere at komme igennem desvære perioder – at der er udsigt . . . !
Endelig
En god oplevelse med systemet. Den første! Men det krævede måske også at det var mig der satte dagsordenen. Blev modtaget af min nye sagsbehandler – der siger: skal vi ikke sætte os udenfor eller gå en tur. Så vi satte os udenfor hvor alle kunne gå forbi og kigge på os. Det havde jeg det rigtig godt med – jeg har jo ikke noget at skjule for nogen. Min dagsorden, en lille sammenskrivning af udtalelser fra fagpersoner, havde fået sagsbehandleren til at kigge mine papirer igennem. Rigtig ærgerligt, for hvis jeg IKKE havde gjort noget – sætte dagsordenen – var vi ikke kommet så vidt, som vi kom i dag. Lige pludselig kunne hun se og forstå min situation. Og jeg oplevede forståelse for min situation – indlevelse og empati. Pludselig kunne hun se, at DE ikke havde set mig, da de satte alle deres foranstaltninger i værk. Og hun kunne se, at man ikke bare kan presse folk ind i de kasser de arbejder med. Det var Fandeme Fantastisk. Selvfølgelig skulle jeg har ro og fred til at følge planen med psykologen – og det blev anerkendt at jeg rent faktisk gør noget selv. Det blev anerkendt, at det er en situation, jeg absolut ikke vil være i – eller kan profiterer af – hverken på kort eller lang sigt. Faktisk følte jeg for første gang anerkendt. Den ro jeg få nu, vil komme både mig og systemet til gode. Det kan ikke være i nogens interesse at smadre mig og min familie.
En opfordring til dig der føler at du er i systemets vold: Tag kontrol over din egen situation – og sæt dagsordenen overfor systemet! Desværre ved de ikke en skid om dig – det er din opgaver at gøre din situation tydelig overfor systemet. Det kan give pay of!
Close
Close to the point of no return! Tomorrow return is impossible!