Månedsarkiv: august 2017
San Marzano tomat
Købte 3 stk San Marzano tomatplanter – 69,- Og fik det indtryk, at det er en blommetomat.
Men det er en langt større sort, tomater på ca. 4 x 10 cm. Den er lidt mildere i smagen, til gengæld får man meget mere for pengene. Rigtig meget kød og langt mindre kernemasse. Smagen er let sød og syrlig – utrolig lækker.

San Marzano
Tzatziki
EN GOD STOR PORTION TZATZIKI til køleskabet. Holder en lille uge.
- Lav den med fuldfed græsk yoghurt 10%. Drop alle tanker om skyr-tzatziki og andre fedtfattige alternativer. Hvis du vil, kan du endda øge fedtprocenten yderligere og lave den med cremefraiche 38%.
- Lav den dagen før du skal spise den. Jo længere tid den trækker, jo bedre og stærkere smager den.
- Rør gerne 1-2 spsk god olivenolie ud i den færdige tzatziki. Det runder smagen så fint af.
- Overvej at bruge en smule hakkede urter i. Dild fungerer overraskende godt men også persille og mynte fungerer rigtigt godt.
- Lav altid mere end du tror, du skal bruge. Det bliver spist – det gør det!ATZIKI – STOR PORTION
- 1000 g græsk yoghurt 10%
- 3-4 hele agurker (squash kan også bruges)
- 4-5 fed hvidløg*
- 2 spsk olivenolie
- 1-2 spsk citronsaft
- 2-3 tsk salt
*hvis du skal spise tzatzikien med det samme, skal du bruge mere hvidløg end hvis du, som jeg foreslår, lader den trække en dag i køleskab inden servering.
SÅDAN
1. Flæk agurkerne på langs og fjern den våde midte med en teske. Giv det til hønsene. Riv agurkerne groft på rivejernet og hæld dem over i en si.2. Du kan vælge at drysse salt over agurkerne og lade dem dryppe af, men jeg har sjældent tålmodighed til det. I stedet knuger jeg væsken ud, så godt jeg kan i sien, og hælder herefter agurkerne over i noget køkkenrulle eller et tyndt viskestykke, og så knuger jeg det meste væske ud af her.
3. Hæld de revne agurker i en stor skål og rør den græske yoghurt ud i.
4. Tilsæt resten af ingredienserne, dvs. presset hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt og rør godt sammen.
5. Sæt tzatzikien i køleskabet til næste dag.
6. Først næste dag inden servering smager du den til. Nu har hvidløg fået lov at arbejde sig igennem yoghurten, og du har sikkert kun brug for at justere lidt med salt og evt. citron
7. I pkt. 4. Giv den evt lidt mere spark, med lidt chili. Ikke for meget og ikke for stærk
Bruchetta
Den globale kapitalisme
Og frihandelsaftaler.
Jeg har det efterhånden svært med alle de elendige varer der har adgang til det danske marked. Liberalt Demokrati i den yderste konsekvens betyder at vare produceret i lande, med andre standarder end vores, er ligestillet med vores produkter.
Og vi har helt andre standarder – og bør finde fællesskab med ligesindede land. Og det vil sige det nordlige Europa, rettere sagt Norden – De Skandinaviske Lande. Med hensyn til fødevare er Norden selvforsynende. Og der er en voldsom bevægelse i retning af udvikling af fødevarer.
England har meldt sig ud af fællesskabet. Flere må følge efter så vi sammen kan finde nye standarder.
Hollandske æg.
Forgiftede hollandske æg på det danske marked. Min første tanke er: Hvad gør hollandske æg i Danmark? Jeg er temmelig sikker på, at vi ikke behøver at importere æg. Vores produktion er langt større end vores forbrug. Og vores fødevaresikkerhed er en af de bedste i verden. Og så får vi æg med insektgifte ind over grænsen.
Der er da nogen systemer der har overtaget fornuften. Vi kan da på ingen måde have brug for at importere æg. Og hvorfor er det muligt at oversvømme vores marked med giftige æg. Fordi æggene, på trods af lang transport, er billigere end de danske. OG vi sælger vi æg i udlandet? Der må da være nogen der kan tænke udenom systemerne. Køb DANSK og køb ude på landevejen og støt de danske bønder.
Det er forbrugernes hang til billige produkter, der bestemmer, at vi skal have ikke dansk kvalitet i kølediskene. Og at udenlandske producenter tjener tykt på vores dovenskab. Køb dansk og læg overskuddet i Danmark! Og lav lidt grøntsager i haven. Hvad har vi ellers haverne til 😉
PS 22 tons forgiftede æg skulle være kommet over den danske grænse. 360.000 forgiftede æg. Hvor mange forgiftede æg kom over grænsen, før de blev opdaget. Grænsekontrol på fødevare. Tak!
TOTO ren verdensklasse
En kæmpe overraskelse for mig. Sidst i ’70erne og i starten af ’80erne hørte jeg meget TOTO. De gled efterhånden ud i næsten glemselen for mig. Primært fordi jeg hørte så meget andet, men også fordi de lavede det ene pop hit efter det andet. I år fik tog jeg chancen for at høre mine helte fra dengang. Men et utrolig veloplagt orkester gjorde mine dårlige forventninger til skamme. Lukather er stadig en guitarens mestrer. David Paich kan stadig synge og spille. Og så har de altså samlet et hold, der bare kan spille. Specielt vokalerne var outstanding. Bedre end nogen siden. Efter næsten 40 år må man også rose drengene for en enorm spilleglæde. Og stadig en lyst til at gå helt ud over grænsen specielt i deres mere jazzy numre. TOTO er amerikansk med amerikansk på. Og den musikalske overlegenhed der kommer fra den amerikanske tradition blev væltet ud over Ringsted. 6/6 ****** stjerner! De spillede bedre end på deres studieplader og bedre end på de koncerter jeg har set på nettet!
