Præcis 2 år
I dag er det præcis 2 år siden, at jeg blev bortvist og fyret fra min arbejdsplads gennem 19 år. Baggrunden har jeg beskrevet i tidligere indlæg. Det kostede arbejdspladsen en lille halv million at komme af med mig. Mine forseelser var 2 gange forkert sygemelding – og at jeg havde stillet spørgsmålstegn ved 3 kollegers frihed i forbindelse med mødepligt til en pædagogisk dag – en episode der varede mindre end 5 minutter. Desuden har jeg gjort mig morsom over nye garderober, der ikke dækkede behovet. Samtidig har jeg påvist og dokumenteret store fejl i ledelsens håndtering af løn og arbejdsvilkår. Forhold der var klart i strid med overenskomsten. Manglende udbetaling af løn, forkerte årsnormer. Alene arbejde med 45 børn. Og det er de sidste forhold ledelsen ikke kunne holde til blev påpeget – alene overfor ledelsen. Derudover uvarslede ændringer af arbejdsforhold og afholdelse af terrorpersonalemøder. En psykopat af en leder og en souschef uden indsigt i overenskomster og arbejdsvilkår. Folk uden dannelse og uddannelse – og uden indsigt i den reelle ressource de forvaltede. Da ledelsen blev ansat, var mantraet: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet kan du skride. Først blev 3 kolleger fjernet fra afdelingen – dernæst blev 3 fyret. Herefter yderligere 3 fjernet. Tilbage var efter 2 år 1 kollega og en kæmpe røvfuld af unge vikarer. Siden har det vist sig, at der var en underliggende dagsorden: Ressourcerne skulle omplaceres fra de ældre børn til de yngste. Og alle tiltag og projekter for de ældre børn afvikles. En proces helt uden involvering eller information af medarbejderne.
Jeg tænker tit på hvor meget børnene blev snydt. Jeg havde skabt en velfungerende afdeling med masser af kontinuitet og traditioner. Hvilket naturligt skabte forventninger hos børn og forældre. Siden jeg blev fyret har de ældste gået for lud og koldt vandt – og det er imponerende, at så få er blevet meldt ud.
Jeg ville så gerne have afsluttet dette arbejde her i august. Det fik jeg ikke lov til – og ledelsen påtog sig en udgift på en halv million for at få det stoppet.
Jeg tror, uden at kunne dokumentere det, at den pågældende leder er blevet opfordret til at finde et andet arbejde. Jeg tror at nogen har kigget hans historik igennem – og set hvordan han agerede.