Rehab 1
En ny face er startet. Eller er det en farce? Nu bliver sendt rundt til forskellige vejledere. Først til psykolog – som jeg skal frekventerer 13 gange på 13 uger. Et forløb der er startet, og som jeg virkelig tror på at jeg kan få udbytte af.
Men så er jeg også sendt på NRC* for råd og vejledning om kost og motion! Mødte op uden at vide hvem jeg skulle møde og i hvilken sammenhæng det skulle foregå. Jeg skal så kun møde en kostvejleder, der omgående sætte mig på et motionscenter 3 gange om ugen! Og det på trods af, at flere har udtalt (psykiater, læge og psykolog) at der skal tages varige skånehensyn i f.t. stress – tempo osv – og at der skal tages hensyn til, at jeg IKKE skal inddrages i større gruppesammenhænge. Dette kunne jeg ikke overbevise hende om. Så jeg måtte sige nej til tilbudet, bl.a. på grund af angst og stor usikkerhed på mig selv – og at jeg selv tager mig af motionsdelen – da jeg på 2 måneder har cykler langt over 700 km – på en uge 150 km og på en dag 72 km. Og at jeg mærker stor fremgang måde fysisk, men så sandelig også mentalt.
Igen synes jeg at det er beskæmmende, at møde en fagperson der er totalt uforberedt på min sag (og mig)
Til sidst bliver jeg tilbudt bare at møde op – og kigge på (og få et kæmpe nederlag fordi jeg ikke er i stand til at følge tilbudet) Det melder jeg også pas på – og gør gældende, at jeg, på grund af min cykling er i god fremgang – og regner med at jeg på et senere tidspunkt vil være i stand til at følge forløbet – og at jeg jo følger et psykologforløb, som jeg er meget positivt indstillet til.
Det vil sige at: jeg er i gang med at følge 2 ting – og at jeg ikke ønsker at gøre det sammen med andre – at jeg får langt mere ud af det, ved at gøre det selv. Og at det for mig er angst provokerende at skulle indgå i grupper af ukendte mennesker og ikke er i stand til at fortælle om min historie og hvad der er årsagen til at jeg er havnet her. I øvrigt møder jeg ingen anerkendelse (i systemet) for selv at tage hånd om situationen. Psykolog tilbudet har jeg valgt selv – da det åbenbart er nærmest frivilligt.
Men jeg ser jo netop at det er positivt at der planlægges så det følger efter et opbyggende forløb hos psykologen. I stedet skal det hele lægges oven i hinanden – så jeg skal afsted 4 dage om ugen – og det kan jeg ikke holde til for nuværende.
Hvis de havde læst mine papirer og været forberedt på mødet med mig, havde det ikke sket. Nu er det mig der skal gå ind i en proces, hvor jeg skal kæmpe for at være med til at planlægge mit forløb. Den proces kunne jeg godt være foruden – den rykker i min angst og usikkerhed!
Derfor bliver jeg nødt til at samle udtalelser fra de forskellige fag personer – og tydeliggøre min tilstand. De burde vide det, med alle de rapporter de har modtaget – om mig!
