Månedsarkiv: august 2015
Brød.
I stedet for en cykeltour, blev det hjemmebagt rugbrød – sønderjysk – og et sigtebrød. Det er jo heller ikke dårligt. Min surdej, som jeg lavede for 14 dage siden ser meget aktiv ud – og dufter ganske fantastisk – som en lidt sur øllebrød. Den nuværende surdej er lavet alene på økologisk kærnemælk og rugmel. Det er nemt at lave sin egen surdej – og hvis du ikke bruger gær – men bruger de gærceller der er i luften, kan du med god ret sige at det er din egen surdej. Personligt synes jeg at det er sjovt med sin egen, frem for at have arvet fra andre. I øvrigt er det romantisk, at den skal overleve i mange år. Det er jo kun en lille historie. Men det er da sjovere at have lavet sin egen, med lokale gærceller. 😉 Når du bruger af surdejen, skal du være opmærksom på, at bruge helt rent værktøj – ellers risikerer du at “smitte” surdejen med forkerte bakterier og gærceller. Jeg har selv oplevet hvordan elementer fra ost har overtaget surdejen – så smager det forkert – og holdbarheden bliver voldsomt nedsat. Er du i tvivl om hvordan din surdej har det: er der kommet en overflade af noget hvidt, er den faldet sammen og skilt ad – eller lugter den ad h til – så lav en ny. Det er så nemt – du skal blande kærnemælk og rugmel røre lidt i det – og den er klar efter ca. et par dage. Sætter du den i køleskab – en uges tid. Surdej Rocks!
Cykelmotion
Ugen er afsat til at få mange kilometer i benene (og røven) og mandagens tur var lagt med yderste punkt i Skelby, med mulighed for at køre videre mod Glumsø og evt rundt om Tystrup/Bavelse-søerne. Da først jeg kom i gang, blev det hurtigt klart at turen skulle runde søerne. Men jeg kørte forkert ved Næsby, så herfra gik turen over Skelby og hjem. Turen blev på 70 km og er min hidtil længste. og omkring 3 timer i sadlen. Samme hastighed som hidtil, omkring 22,5 km/t.
I dag, tirsdag har jeg ømme lår,men jeg skal på cyklen også i dag. En kortere tur på omkring 30 km. Det kom jeg så ikke – af tekniske årsager, men så er der revanche i morgen – så hedder den til gengæld mindst 30 km, så jeg kommer over 100 km på 2 træningspas.
Cykelmotion
I går nåede jeg igen ud over de 53 km. Havde lagt en rute mod Sorø. Og regnede med Skelby som vendepunkt. Men benene var gode og vinden var i ryggen, så jeg kørte videre mod Sorø. Drejede af mod Fuglebjerg. Fra fuglebjerg og hjem var der stiv modvind – og jo mere jeg skulle arbejde, jo mere ondt i røven fik jeg. Så det blev en usædvanlig hård tur hjem. På turen satte jeg flere PR’er. Højeste hastighed, længst på en time, længst tid i sadlen og længste distance.
Dansk Tortilla
Fisketur med Smillah
Billederne fortæller det hele 🙂
Sådan lidt ude på kanten af broen, hvor vi stoler på hinanden. Det var SÅ dejligt. Af med sokker og sko og sidde med fødderne i vandet
Her fangede vi 21 skal på et par timer, og havde selvfølgelig tasken pakket med mad, guf og hygge.
Smillah kan allerede selv sætte madding på krogen, kaste og hive fangsten op. De 5 skaller klarede hun selv.
Stolt morfar, der glæder sig til næste tour.
Status Quo anno 2015
Ringsted Festival II
Vi havde også glædet os til at se Queen Machine. De var suveræne da vi så dem på Panteren i maj ´15.
De spillede igen med stor energi og spilleglæde, MEN lyden led under en alt for voldsom stortromme – og forskellig lyd på forsangerens mikrofoner. At det øsregnede skal ikke komme dem til last. Men på grund af lyden får de denne gang kun *** 3 stjerner : 
Ringsted Festival
Jeg blev opmærksom på, at Status Quo og Queen Machine skulle spille på Festivalen torsdag. Så vi mødte op en times tid før Quo gik på. Havde tid til at spise et par lækre flæskestegssandwich` en fadøl og få et par gode pladser – helt oppe i første række, til venstre 🙂 Som sædvanligt startede Quo med Sweet Caroline – og så kørte den bare derudaf – indtil Johnny Be Good! Intet nyt, alt ved det gamle. Og sådan skal det være. Pladsen gyngede og der var fællessang. Oppe foran var vi sammen med en masse hardcore Quo fans. Og det gjorde koncerten endnu mere fantastisk at opleve den sammen med dem : 
Endnu en fed koncert. ****** 6 stjerner!



