Månedsarkiv: september 2015
Umulig at finde en overskift
Nu skal jeg virkelig holde fast. Angsten lurer i baggrunden. Der er ingen der kan hjælpe mig – og ingen jeg vil belaste med min tilstand. Mange tager afstand – vil ikke informeres – involveres – og det ønsker jeg egentlig heller ikke. Men i disse timer oplever jeg hvor alene jeg er.
Og den strategi jeg drøftede med psykologen i onsdags er blevet blodig alvor. Jeg skal overleve på alle niveauer. Men jeg har allermest lyst til at brænde alle broer. Og træde ud over afgrunden! Men jeg er ikke modig nok. Men jeg skal til at finde ud af og værdsætte de gode ting der er i livet. Hvad har jeg: familie og hus som kan danne ramme om et godt liv. En dårlig økonomi. Hvad kan jeg gøre? At raskmelde mig vil lette en del på økonomien. At få et job endnu mere. Men jeg er for syg til at arbejde – og for ødelagt i forhold til arbejde. De sidste 2½ arbejdsår var et sandt helvede der bragte mig dertil hvor jeg er i dag. Nede på bunden – bortset fra SU og den nye flygtningeydelse – helt på bunden af samfundet – med depression – PTSD og lurerende angst. Altså jeg fungerer ikke. Jeg er ikke i stand til at tage imod det gode der omgiver mig, selvom jeg ved det er der. Jeg bliver nødt til at lave mig en tydelig målsætning som jeg kan leve op til. Umiddelbart kan den ikke være særlig ambitiøs. Sikre god søvn som det allervigtigste. Spise ordentligt. Sørge for cykelture mindst hver anden dag – gerne op til 2 timer – måske 50 km. Husk Maslow’s pyramide. Gå helt basalt – nyd de øjeblikke der kan nydes – se frem til dem – Simple Man – Ikke Freebird endnu.
PS – min første reaktion var – at slukke for al larmen – baggrundsstøjen – det er helt befriende. Den eneste larm er PC’ens summen og brændeovnen – men det er hyggeligt. Udenfor larmer vinden – det er ikke larm – det er fantastisk. Om lidt skal jeg på Næver Arena – det har jeg glædet mig til en hel uge, selvom vi nok taber igen. Det kunne være fedt med point – så tror jeg vi er i gang.
Desperado
Motivationen står meget lavt for tiden. Jeg sidder plantet – og får ikke gjort noget som helst. På trods af hjælp fra psykolog og gode lange cykelture af 2 til 3 timers varighed – gå det pt lodret nedad. Synes at jeg kæmper enormt meget for at få ro på. Men oplever kun at jeg møder modstand på alle niveauer – og reagerer mere og mere desperat. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg ikke kan forvente hjælp fra nogen side, men overladt til mig selv, er jeg den eneste der kan gøre noget ved det. Efterhånden skubber jeg alle fra mig – og alle trækker sig. Bliver mere og mere overbevist at jeg er på egen hånd. Er i tvivl om at der overhovedet er noget tilbage der giver mening. Og for at det ikke skal være løgn er jeg ved at udvikle eksem i hele ansigtet og føler mig voldsomt ulækker. Efter en tur gennem Google tyder det på enten skæleksem eller psoreasis. ØV
Jeg bliver simpelthen nødt til at rydde kalenderen – og finde ro – og kun gøre de ting som jeg har lyst til. Det lyder voldsomt egoistisk – men så må det være sådan!
Lige nu regner det og det blæser en halv pelikan – og alligevel tænker jeg på at cykle de 23 km jeg mangler i denne uge – får det ikke gjort i morgen – så jeg sidder og venter – på godt vejr – eller i hvert fald uden regn!
Tog afsted trods blæst og voldsomme regnbyger og det blev en fin tur, med masser af vind på snuden og vand i håret. Og oplevede fantastiske vejrfænomener. Blev 2 gange overhalet af en voldsom regnbyge – et kortvarigt skybrud – og så hvordan det bl.a. drev ind over Holme Olstrup mens solen skinnede der hvor jeg kørte. Ærgerligt – for her kunne jeg have taget et fantastisk vejrbillede. Jeg fik testet min letvægtsjakke – den holdt vand – men var alt for varm. Status for motion i denne uge er flere PR end jeg havde ventet. Først og fremmest længste distance på 73,7 km rundt om Tystrup-Bavelse Søerne. Højeste hastighed på 49,5 km/t. Bedste 50 km på 2 timer 1 minut og 53 sekunder. Her er målet nu 50 km på 2 timer rent, men det kræver nok mere træning. Sidste væsentlige PR er 172 km på en uge – og 7 timers cykeltræning. Måneds PR ligger på 390 km på en måned. Og at jeg så tidligt i september har nået 172 km på en uge varsler en væsentlig forbedring af den samlede måneds distance. God motionsdag! Det er s’gu nok det eneste jeg kan i øjeblikket.
Rehab II
Den 24/8 var jeg indkaldt til møde på Rehabiliteringscenter Næstved. Her oplevede jeg,at jeg skulle presses ind i et kost/motions-forløb, på trods af udtalelser fra psykolog, læge og psykiater. At skulle overbevise personen fra NRC, at jeg ikke for nuværende, ser mig i stand til at følge et sådant forløb føltes nedværdigende og mødet kostede rigtig meget på den psykiske konto. Jeg følte simpelthen ikke at hun hørte på mig. At skulle indgå sådan en kamp er på ingen måde befordrende for min tilstand – der ellers har været i god fremgang. Da jeg kom hjem skrev jeg en mail til min sagsbehandler. Her gennemgik jeg de forskellige udlægninger fra de forskellige fagpersoner – og gjorde klart at jeg ikke pt føler mig i stand til at gennemføre forløbet. Nu, 9 dage efter, har jeg intet hørt.
Motion og motivation
Motivationen har været meget lille de sidste uger. Men i fredags gav Pia mig et venligt los i røven – så jeg kom på cyklen og kørte mod Rønnedelandevejen, via alle bakkerne omkring Dysted. Mærkeligt men bakker virker motiverende på mig. Fortsatte mod Faxe -og så var der ikke langt til Ladeplads. Hjemtur over Roholte, Leestrup – Gammel Køgevej mod syd og sidste stræk via Brøderup og Snesere. En tur på 52 km og 310 højdemeter. I dag tog jeg afsted med det mål at runde Tystrup-Bavelse søerne. Jeg kørte den direkte vej ad Sorø Landevejen og drejede af mod Vester Bråby – Suserup – Kongskilde og vest om søerne med mange helt fantastiske udsigter. Der er fantastisk smukt. Hjemtur over Skelby – Holløse – Sorø landevej – ad Rønnede Landevejen og hjem over Toksværd. Det blev til 4 PR: Distance 73,7 km – Højdemeter 442 meter – højeste hastighed: 47,45 km/t og længste træningspas.
Så jeg har ømme lår – heldigvis ikke øm i røven – men meget tilfreds med mig selv 🙂 Efter 2½ måneds træning er jeg ikke nået så langt, at det virker naturligt at
komme afsted. Men mens jeg sidder og er lidt høj af turen – og lige nu har jeg lyst
til at komme afsted snarest. Håber at denne lyst også er der på torsdag 🙂