Vidunderlige forår. Februar 2017
Vi har allerede i en måned nydt synet af de smukke Vintergækker og Erantis. Her i slutningen har vi dog ikke set en eneste Krokus endnu. Men der er så meget andet der er begyndt at få forårsfornemmelser.På Brombærbusken er alle de små sideskud brudt igennem. Krokus, påskeliljer, pinseliljer og tulipaner har sendt de første spæde blade over jorden. Det samme med Ramsløgene. Ukrudt viser sig også. En masse frøukrudt er spiret og skvalderkålen har også sendt spæde blade op i lyset.
Træer og buske er kraftigt beskåret – så det er spændende hvordan de ser ud når der kommer blomster og blade.
Min far lærte mig, at når man skal beskære buske, skal man 20 cm over jorden klippe de ældste grene/skud. Det giver konstant frisk vækst. Det skal jeg snarest have gjort med ligusteren ud mod vejen