Brød.
I stedet for en cykeltour, blev det hjemmebagt rugbrød – sønderjysk – og et sigtebrød. Det er jo heller ikke dårligt. Min surdej, som jeg lavede for 14 dage siden ser meget aktiv ud – og dufter ganske fantastisk – som en lidt sur øllebrød. Den nuværende surdej er lavet alene på økologisk kærnemælk og rugmel. Det er nemt at lave sin egen surdej – og hvis du ikke bruger gær – men bruger de gærceller der er i luften, kan du med god ret sige at det er din egen surdej. Personligt synes jeg at det er sjovt med sin egen, frem for at have arvet fra andre. I øvrigt er det romantisk, at den skal overleve i mange år. Det er jo kun en lille historie. Men det er da sjovere at have lavet sin egen, med lokale gærceller. 😉 Når du bruger af surdejen, skal du være opmærksom på, at bruge helt rent værktøj – ellers risikerer du at “smitte” surdejen med forkerte bakterier og gærceller. Jeg har selv oplevet hvordan elementer fra ost har overtaget surdejen – så smager det forkert – og holdbarheden bliver voldsomt nedsat. Er du i tvivl om hvordan din surdej har det: er der kommet en overflade af noget hvidt, er den faldet sammen og skilt ad – eller lugter den ad h til – så lav en ny. Det er så nemt – du skal blande kærnemælk og rugmel røre lidt i det – og den er klar efter ca. et par dage. Sætter du den i køleskab – en uges tid. Surdej Rocks!