Ledig
Rehabilitering III
Blev kontaktet af en psykolog, der har fået til opgave, at mødes med mig i 13 uger! Psyk skalså vidt jeg har forstået, vejlede mig i f.t. kost og motion. Og så skal hun efter 13 uger udtale sig om min tilstand. At psyk er en jeg har haft samarbejde med synes jeg er uheldigt, og dårligt set fra rehabiliteringssteamet. Umiddelbart har jeg meldt OK på det, men egentlig har jeg ikke brug for at dele mit liv med en, der har været en stor del af min tidligere arbejdsplads – det går næppe. Tror ikke jeg kan åbne mig overfor hende. Har siddet i flere netværksmøder med hende, og hun har mildt sagt ikke aftvunget nogen form for respekt. Men nu gi´r jeg det en chance. Har fra start gjort min sagsbehandler opmærksomsom på et muligt problem – men hun har IKKE reageret! Det er simpelthen utrolig dårligt – det system fungerer. Jeg er meget lidt involveret – og det er jo for helvede mig det drejer sig om.
Cykeltur
Med ømme ben fra torsdagens 497 trin op på Møns Klint, regnede jeg med at dagens tur ville blive på omkring 30 km. Ruten lagde jeg uden for mange bakker og medvind på hjemturen 🙂 Efter ca. 20 km blev benene varme og stivheden forsvandt, Så i stedet for at køre hjem direkte fra Herlufsholm, kørte jeg ad Rønnedevejen ud til Sørup og hjem over Everdrup. Det blev til en tur på 53 km og mere end 2 timer og et kvarter i sadlen. Begge dele PR. Jeg kørte turen i mine nye cykelbukser, og her dagen efter er jeg næsten ikke øm i røven 🙂 Nu venter nogle dage hvor vind og regn nok sætter en stopper for mine udskejelser. I morgen spiller Næstved sin første kamp i 1. division – mod Horsens – så hvis vejret er til det, tager jeg turen til Næver Arena på cykel.
Helbredet III -væk med medicinen!
Var på dejlig familietur til Møns Klint. Et af de absolut smukkeste og mest spændende områder i Danmark. Efter sidste uges 125 km på cykel, har jeg holdt pause, med ømme ben og ondt i røven. Så turen ned og op af trappen med de 497 trin blev da også lidt af en udfordring. På grund af utroligt mange mennesker kunne jeg ikke gå ned i mit eget tempo. Den langsomme nedtur kunne jeg godt mærke i benene. Efter en hyggelig halv time i strandkanten, gik turen op igen. 497 trin på lige under 12 minutter – på max puls og max syre i lårene. En usædvanlig god træning. På turen tænkte jeg over hvilket mål, som tidligere omtalt, jeg vil sætte mig. Ved hjælp af motion, primært på cykel, vil jeg, gerne på et år, trappe ud af den medicin jeg får for kolesterol og depression!
Helbredet II
Jeg er så småt kommet i gang med at motionere. Fra start satte jeg nogle mål, bl.a. at cykle mellem 70 og 100 km om ugen og inden udgangen af august være i stand til at cykle til Præstø og tilbage. I første uge cyklede jeg nogle nogle ture på omkring 15 km og det gik ubesværet. I uge 2 nåede jeg samlet op på ca. 70 km. Uge 3 holdt jeg helt pause med lidt ømme ben. I 4. uge nåede jeg på 3 træninger op på 125 km og er meget tilfreds. Men har meget ømme ben, så der er nu dømt 2 dages pause. Max distancen på 45 km betyder, at jeg allerede nu er i stand til at cykle Præstø tur/retur, hvilket overrasker mig enormt. Så de første mål er opnået og nye må sættes. Det vil jeg finde ud af de næste dage.
Er også begyndt at forberede ruterne – med TV2-vejret, Googlemaps og Endomondo ruteplanlægger. Det er både sjovt og motiverende. Og at sidde og evaluere turen på Endomondo er i sig selv sjovt og motiverende.
Mange har fortalt mig det, og jeg ved det jo godt. Men jeg har ikke kunnet finde overskud til det. Det der endelig fik mig i gang med at cykle var at jeg fik besked på op til 2 års ventetid i forhold til behandling af mit ustyrlige kolesterol. Og ingen tvivl om at det hjælper på min depression og PTSD. Det kunne være så godt at kunne droppe noget af medicinen. Det må være det altoverskyggende mål.
Rehabilitering 2
Mødet var en parodi på alle måder. Mødet starter med at jeg IKKE må komme ind mens min tidligere sagsbehandler skal fremlægge MIN sag! Efter ca. 5 minutters venten, bliver jeg hentet ind til et panel på 7 personer, der IKKE synes at man bør hilse på hinanden. De er tydeligt uengagerede og virker somom de IKKE kender særligt meget til min sag.
På trods af at jeg kun har været i kontakt med min sagsbehandler én gang for ca. 14 dage siden, er der INGEN der spørger til hvordan jeg har det – og hvordan det går pt. Efter ca. 20 minutter, hvor jeg har det virkelig svært i situationen, bliver jeg igen sendt udenfor døren. Ca. 5 minutter efter bliver jeg hentet ind for at få dommen. Jeg får at vide at konklusionen skal indeholde flere elementer, så derfor skal jeg fortsætte med at cykle, jeg skal henvises til distriktspsykiatrien og jeg skal deltage i noget de kalder sundhedspakken bl.a. med psykologvejledning, kost og motionsvejledning. Det lyder overkommeligt, men deres kendskab til mig er ikke eksisterende, så jeg er da lidt glad for at det ikke blev værre.
Om et år SKAL jeg på efterløn, eller førtidspension. Eller højst et flexjob på få timer et par eftermiddage om ugen. Men det ligger desværre ikke i mine hænder mere.
Rehabilitering
I dag skal jeg møde hos kommunens rehabilitetsteam. Her skal vi drøfte hvordan jeg kommer videre.
Jeg er temmelig spændt på hvad de har tænkt sig
Status på helbredet
Jeg må nok erkende at jeg selv er den eneste der kan gøre noget ved min situation: PTSD, svær depression og ustyrligt kolesterol. Vedr. kolesterol er jeg blevet henvist til Roskilde sygehus, der skulle være specialister i hjerte/kar-sygdomme. RS er også specialister ventelister! Har netop fået at vide, at jeg ikke kan komme på ventelisten, fordi den er for lang! 1½ til 2 år! Men jeg hører fra dem. Vedr. PTSD/depression er der ikke nogen mærkbar fremgang, på trods af medicinering og psykologbehandling.
Samtidig er jeg frataget sygedagpenge, og overført til ressourceforløbsydelse, som jeg kun kan kalde minimumsydelse. Hvilket betyder, at jeg IKKE kan skifte til dyrere medicin og jeg må stoppe med at gå til psykolog.
Jeg er nu i gang med at finde overskud til at komme i gang med at motionere. Jeg har altid været glad for at cykle. Men har ikke cyklet i mere end et år, siden jeg blev fyret. Nu vil jeg have gang i cyklen igen. Motivationen er naturligvis et bedre helbred.Få produceret nogen endofiner og få en masse lys og frisk luft.
Har fået installeret Endomondo på min telefon. Her kan jeg følge fart, distance, vejr, højdemeter, kalorieforbrug og meget mere. Ruten gemmes, så jeg kan udfordre mig selv, og jeg kan selv lave ruter hjemme ved skrivebordet. Og samtidig kan jeg se andres ruter i området.
Jeg har sat mig som første mål at komme op på 70 km om ugen. Derefter 70 – 100 km om ugen. Jeg skal i dag ud på en rute, i det gamle Fladså, turen bliver på godt 25 km. Og så har jeg faktisk passeret 75 km på 3 træninger i første uge. Det blev til næsten 85 km på tre pas. Burde nok nappe 15 km i morgen for at runde de 100 km.
Sygehusvæsnet
Er blevet henvist til Roskilde sygehus, afdeling for arvelige hjerte/kar-sygdomme. Fik i går besked på, at der er op til 2 års ventetid! Så må jeg bare håbe på, at jeg ikke kreperer inden!
Det må få konsekvenser
Rygterne løber om min tidligere arbejdsplads. Op imod 30 tidligere kolleger er væk efter sommerferien. En del er helt sikkert naturlig afgang. Men også højt kvalificerede folk + en af de rødglødende ledere. Det tog 2-3 år for en ny ledelse at smadre en stor og velfungerende arbejdsplads. Jeg håber at den store afgang skaber fokus på ledelsen! Det må få konsekvenser hvis rygterne taler sandt!
På en eller anden underlig måder er jeg glad for den udvikling. Det bunder ikke i en hævnfølelse fordi jeg var det første offer. Det gør mig glad fordi, sådan en ledelse ikke kan køre en pædagogisk virksomhed. Og ikke skal have lov til det. Havde det været en stor fodboldklub var både ledere og trænere blevet fyret for længst – for det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at drive et fodboldhold uden indsigt i mennesket og sporten. På samme måde kan man ikke drive en pædagogisk virksomhed uden empati og menneskelig og pædagogisk indsigt! Og man kan ikke optimere det pædagogiske niveau med konstante underforståede fyringstrusler.
Arbejdsskade!
For 3 måneder siden valgte jeg at droppe en arbejdsskadesag. Jeg var meget berørt af at sidde og arbejde med at beskrive hele det uværdige forløb jeg har været igennem. Samtidig fortalte fagforeningen at jeg ikke havde en jordisk chance i sådan en sag. Derfor var det let, at droppe det hele. Lægen henviste mig dog til Arbejdsmedicinsk Klinik, for han mente at det var rimeligt at få placeret et ansvar, og at jeg skulle gå efter en mulig erstatning.
Jeg har nu fået svar fra Arbejdsmedicinsk. Og grundliggende er de enige med fagforeningen. De mener samtidig at det ER en arbejdsskade! Og opfordre mig at genåbne sagen inden der er gået 5 år. Samtidig fortæller de, at der ikke er meget at gøre, når ledelsens adfærd er en del dens ledelsesstil og strategi! Så kan man bare konstatere at alt er tilladt.
Når jeg ser tilbage på den afdeling jeg arbejde i, er der idag 1 (en) ansat tilbage. 4 er fyret. 3 er fjernet til en anden afdeling. 1 er rejst og 1 under uddannelse. 7 af 10 ansatte er fjernet. Udrensning!
Rygterne har i lang tid sviret om afdelingen. For nogle måneder siden var 4 ansatte langtidssygemeldt – og en ledelse der “ikke accepterer langtidssygdom”. Derfor kan der sagtens være sket flere fyringer. Det seneste rygte er, at lederen ” er blevet opfordret til at søge andet arbejde”. I hvert fald har han opsagt sin stilling. Jeg tænker at nogen endelig har kigget tilbage i hans historie om fyrede medarbejdere. Rygter siger at han IKKE er på arbejdspladsen. Hvilket kun kan betyde at han er blevet fjernet.
I mit eget forløb er det en stor lettelse at vide, at ham ikke skal lede en pædagogisk arbejdsplads mere. Faktisk gør det mig rigtig glad!