Rehabilitering 2
Mødet var en parodi på alle måder. Mødet starter med at jeg IKKE må komme ind mens min tidligere sagsbehandler skal fremlægge MIN sag! Efter ca. 5 minutters venten, bliver jeg hentet ind til et panel på 7 personer, der IKKE synes at man bør hilse på hinanden. De er tydeligt uengagerede og virker somom de IKKE kender særligt meget til min sag.
På trods af at jeg kun har været i kontakt med min sagsbehandler én gang for ca. 14 dage siden, er der INGEN der spørger til hvordan jeg har det – og hvordan det går pt. Efter ca. 20 minutter, hvor jeg har det virkelig svært i situationen, bliver jeg igen sendt udenfor døren. Ca. 5 minutter efter bliver jeg hentet ind for at få dommen. Jeg får at vide at konklusionen skal indeholde flere elementer, så derfor skal jeg fortsætte med at cykle, jeg skal henvises til distriktspsykiatrien og jeg skal deltage i noget de kalder sundhedspakken bl.a. med psykologvejledning, kost og motionsvejledning. Det lyder overkommeligt, men deres kendskab til mig er ikke eksisterende, så jeg er da lidt glad for at det ikke blev værre.
Om et år SKAL jeg på efterløn, eller førtidspension. Eller højst et flexjob på få timer et par eftermiddage om ugen. Men det ligger desværre ikke i mine hænder mere.