Rehabilitering
Sygehusvæsnet
Er blevet henvist til Roskilde sygehus, afdeling for arvelige hjerte/kar-sygdomme. Fik i går besked på, at der er op til 2 års ventetid! Så må jeg bare håbe på, at jeg ikke kreperer inden!
Jul og påske er ekstra dyr!
Præcis 815,- koster det pr. dag hvis du er på sygedagpenge i helligdagene. Aktuelt har det kostet mig 2445,- fordi det var påske. Tilsvarende i julen! Ingen siger at det skal være en fest at være syg gennem længere tid. Men hvorfor træde på folk der ligger ned. Årligt er der 9 S/H-dage – det betyder mere end 7000,- om året. Det skal mærkes at man er syg!
Spændende
En spændende holdning blandt de blå/sorte partier: Hvis man tager 4000,- fra folk, kan de meget nemmere få et job.
Det er hørt før – og den nuværende regering er stolt af en overgangydelse til folk på sygedagpenge: 6000,- ned og så skal du nok komme i job. En uhyggelig tendens, der virkelig vil gøre de svage borgere, til absolut underklasse. Og herude på landet går kontanthjælpsmodtagere rundt og samler papir og cigeretskodder op. Meningsfyldt arbejde for at blive kvalificeret til fortsat kontanthjælp. Giv dog for helvede folk mulighed for en reel uddannelse – kompetencegivende, så de kan komme videre. Det hjælper s’gu ikke at tage deres penge fra den og sætte dem til at samle skodder! Når man er udsat for en social katastrofe er det totalt ulogisk, at man skal sættes omkring 6000,- ned i ydelse om måneden. Ja så må man også gå fra hus og hjem – og hvad der følger i kølvandet af familiære problemer.