Grillkylling – det er nemt!
Fuld blus på Weberen, spjæld i bund og top helt åbne. På med Roteseriet – ca. en time. Dejlig Grillkylling. Bedste resultat, hvis du kører direkte varme. Det er nemt at lave god mad. Og alt er godt. Tilbehør kunne være ny opgravede kartofler og en god salat. Kyllingen er gnedet med olie og salt. Kyllingen er IKKE en skide dyr økologisk kylling, men en Holgerkylling på ca. 1600 gr. til en 50,-. Hold nu op med at være hellige. En øko-kylling koster ca. 125,- og du ved reeelt ikke hvordan den er vokset op og har haft det. Den slags øko er for de rige og giver ingen mening for menigmand.
Jeg har stor respekt for økologi. Laver en del grønsager økologisk selv. Men når det koster spidsen af en jetjager i supermarkedets frysemontre – så er der nogen der tjener alt for meget på tidens trend! Lav en blindtest – og du kan ikke smage forskel – og det er os der er forbrugere og producenter – og det er os der derfor bestemmer hvordan kyllingerne skal have det. Og det er OK. Vi er snart 7 milliarder mennesker. Og vi skal ha´mad. En god Holger eller Majskylling har det OK og smager godt, hvis du tilbereder den ordentligt.