Jobfinder
I går startede jeg på 14 dages kursus “jobfinder”. Det kom godt fra start, efter de gabende kedelige og ligegyldige præsentationsrunde – blev der snakket adfærsanalyse og jobmål. Det var røv til bænk undervisning – og jeg var godt smadret efter 6½ timer. Men en god dag. Samtidig fik jeg respons fra a-kassen på min jobsøgning indtil nu – det vil sige 2½ måned. Man var tilfreds med min søgning, men kommenterede selve ansøgningerne kritisk. Men det tager jeg roligt, for det er målet med kurset, at få trimmet sit CV, sin ansøgning og hele ansøgningsproceduren.
2. dag formiddag ansøgning hvad den skal indeholde og hvordan den opbygges. Eftermiddag skriv din ansøgning på PC. Endnu en fin dag hvor jeg har fået meget med hjem i bestræbelserne på at skrive en god ansøgning.
3. dag står den på CV – igen en relevant og vedkommende dag.
4. dag stod den på samtalen. Relevant og givende.
God første uge – der virkelig har givet overvejelser og redskaber til jobsøgningen.
Efter næsten 2 år fravær – er det opløftende at opleve at man fungerer og indtager den plads som man så ofte har haft på diverse møder. Men ude af form, er jeg sateme også træt efter 4 dage – og fedt med 3 dages weekend inden sidste uge. Men en god følelse af at jeg virker stadigvæk. Meget motiverende.
2. uge blev lidt en skuffelse. For mig var der meget tomgang. Op-læggene var simpelthen for lange og for kedelige. At starte dagen med så meget røv/til bænk. Emnerne relevante men jeg mistede s’gu gnisten de sidste dage, og mødte frem for at få det overstået og tjek for mit fremmøde.
Nu er vi forskellige steder i vort liv – og alle deltagere har fået relevant indsigt, – blot kan vi ikke alle bruge det til så meget.
For mig selv har det været utroligt opløftende at “opdage” at jeg stadigvæk virker og kan tænde på en god faglig diskussion. Og forløbet har hjulpet mig til at afklare hvor jeg er på vej hen. Der er 2 muligheder, enten ønskejobbet eller efterløn om et halvt år. Det sætter rammen om mit liv de næste 6 måneder. så må vi se hvad der sker og om det er muligt.
Og så har jeg mødt 22 andre mennesker. 22 forskellige typer. Det har været spændende. Ham Københavneren med så store tanker om sig selv og ikke mindst så små tanker om os andre! Hende snakkemaskinen, ganske ung uden selvindsigt – men utroligt larmende. Hende der var blevet fed af at føde børn og blive arbejdsløs. Den utroligt smukke kvinde, sikkert af indisk afstamning, men 100 % dansk og rå i tonen. Hende fra nordsjælland der bare var showoff. Ham med gigt i hele kroppen og bare var indstillet på at arbejde videre. Ham der viste sparebøssen. Ham fra Iran, som jeg så godt kunne li’. Den fede pædagog der tror at hun kan uddane sig til arbejde, uden indsigt i everydaylife! og så alle dem der ikke siger så meget og nyder lidt stilhed og tilbageholdenhed. De 4 der fandt sammmen på en geografisk baggrund, under vingerne af hende den dominerende , der styrede alt med hendes oplevelser med mand og børn. Hende blev jeg s’gu træt af. Allerede efter få dage, måtte hendes harrem skæve til hende inden de skulle sige noget. Hendes ambitioner, i hvertfald hvad hun fortalte om: Arbejde indenfor de socialpsykiatriske område. Der kan hun kun gøre skade. Hverken på en pæn måde eller på en direkte måde var det muligt at få hende i ro. Hele tiden skulle hun bringe sig selv i fokus. Men det skal jo ikke fylde, hun skal ikke fylde. Der var mange spændende mennesker – og meget stimulerende at møde de forskellige mennesker. Det har jeg savnet så meget. Indtryk!
Kæft det var godt at møde mennesker!