Magtens uovervindelighed

Systemet har den fulde magt over mig. Jeg troede at A-kassen var på min side – og ville hjælpe mig med de udfordringer der opstår når man står i en helt ny og ukendt situation. Sagsbehandlerne er blevet paragrafryttere og skrankepaver i en grad jeg troede var løgn. Jeg havde åbenbart glemt at sætte nogle flueben og det afstedkom en opringning fra en fuldstændig hysterisk kælling fra a-kassen. En kælling der i den grad talte ned til mig: nu må vi set at få det her på plads – det må du da kunne finde ud af – du har jo været leder i mange år! Ja kælling og der er en årsag til at det er 6 år siden at jeg var leder – sæt dig ind i min sag. Så siger du at jeg skal lyve i mine ansøgninger. At jeg går på efterløn om ½ år må/skal jeg ikke sige noget om. Hendes eksempel var at man jo heller ikke skal fortæller at man er gravid i 7.  uge, for man kunne jo tabe barnet. Det vil sige, at vi skal tie og lyve overfor en kommende arbejdsgiver – og derefter ansættelsen – gå på barsel eller efterløn. Det kan man fandeme ikke tilbyde andre mennesker – at fortie sandheden. Så hvis jeg ikke lyver og bedrager kan jeg ikke få min understøttelse.

På trods af at jeg skulle sørge for at rette tingene inden mandag eftermiddag, og at jeg gjorde det, måtte jeg rykke for at få en endelig godkendelse af min jobsøgning. Efter min rykker fik jeg en mail 3 kvarter efter; “Jeg har netop godkendt din jobsøgning.”  Du havde glemt at gøre dit arbejde og gjort mig usikker på om jeg kunne få min understøttelse. Det er fandeme for dårligt Kælling! Som en del af systemet har du mistet din menneskelighed og mulige empati. Men hvad – du hæver din fede hyre og er ligeglad med de enkelte mennesker du er sagsbehandler for.