Jeg vil plante et frø og se det vokse
Efter 368 dages sygemelding har jeg raskmeldt mig i dag. I korte træk vil jeg gennemgå hvad der skete.
Sommerferien ’09 bliver de sidste uger befængt med arbejde, således at jeg efter “ferien” startede med 180 km/t.
I slutningen af september ’09 vælter jeg med alvorlig stress/depression – sygemeldt.
I december aftales at jeg udtræder af lederstilling og overgår til pædagog.
Januar ’10 starter jeg arbejde igen – langsomt med får timer. Efterhånden med flere timer og i juni ’10 100% raskmeldt.
Januar ’10 til august ’12 arbejde under ny leder – en af de bedste perioder i mit arbejdsliv
August ’12 tiltræder ny leder. Og mit mareridt starter.
I den næste 2 år oplever jeg en total chikane fra den nye ledelse rettet først og fremmest mod mig – men også mod den afdeling jeg arbejdede i, hvor adskillige kolleger er deporteret, omplaceret eller fyret. Jeg var den første der blev fyret. Bortvist!
Fyringen blev kendt usaglig – og jeg fik i stedet en fratrædelseaftale på ½ år + ½ års løn.
½ år efter fyringen vælter jeg igen dvs nov ’14. Dog ikke så slemt som i ’09. Sygemeldt og for alvor med ørerne i systemets maskine.
efter ½ år på sygedagpenge, bliver jeg betegnet som for syg til sygedagpenge og overført til et forløb som jeg aldrig har forstået meningen med. Fratagelse af rettigheder som at holde ferie med familien, nedsættelse af ydelsen til et absolut minimum – som kun studerende og flygtninge kender til. Umyndiggørelse!
I starten af sommeren ’15 begyndte min tilbagevenden til et helt menneske. Med hjælp fra en fantastisk psykolog og en masse cykelture, på 4 måneder vendt nedtur til et liv med håb. ønsker og fremtid.
Det er en uendelig lang historie – og jeg gider den ikke mere. Derfor lukker jeg nu det kapitel i mit liv.
Jeg vil plante et løg og se det vokse! Så vil jeg sidde på en bænk og spise æble med en kniv!
Hvad har jeg lært
Start dagen roligt – Planlæg dagen med pauser – planlæg ugen med frie dage.
Had – vrede og hævntørst skal ikke være din følgesvend – det ødelægger det positive livssyn og påvirker i alt for høj grad dine omgivelser.
Forbered dig på et liv uden arbejde. Er du på vej på pension efterløn eller lignende, så brug meget tid på at overveje hvad du vil bruge din frihed til og gennemtænk hvor meget af din identitet der er skabt af arbejdet. Uden arbejde uden identitet? Den går ikke. Find dig selv!