Ny psykolog
Forrige onsdag havde jeg første møde med min nye psykolog. Bevilliget af kommunen. 13 gange på 13 uger. I går var mit andet møde. Og jeg er allerede nu klar over, at jeg sidder overfor en kapacitet. Meget effektiv, intet junk-snak – lige på! Stor intensitet. Og giver mig virkelig noget at tænke over – og sparker venligt til mig. Og påvirker helt utroligt. Hun har allerede vendt mit fokus – fra at sovse rundt i de traumatiske sidste arbejdsår – til at jeg skal anerkende mit raseri – at jeg skal overveje hvad jeg vil med det – har meget hævnfølelse – men kan JEG bruge det til noget. At åbne en arbejdsskadesag – arbejdsmedicins har anerkendt arbejdsskade – hvad får JEG ud af det. Ved at snakke om det,- og anerkende mine egne følelser omkring det – kan jeg få det på en plads, hvor jeg kan leve et godt liv med det – et liv med fokus på hvad jeg skal med resten af mit liv – hvad jeg kan bruge fra tidligere – ikke tilbage til det der i så høj grad prægede mig i næsten hele mit arbejdsliv – at mit arbejde blev alt for meget af min identitet – i perioder hele min identitet. Og anerkende at det faktisk er en stor sorg at miste den del af sit liv og identitet. Efterfølgende har jeg haft dage – skoddage – hvor humør og energi igen er væk. PÅ trods af det – trorjeg virkelig på at hun kan flytte mig de næste 3 måneder.