Burgere
Det kan sagtens laves sundt – og børnevenligt. I dag skal jeg prøve med fyld af bl.a. en mild rå Chili – Hungarian Hot Wax.
Sunde boller er ved at blive bagt – med masser af grove sager i. Oksekødet er 4-7% og så med masser af fyld fra haven:
Bøfferne grilles direkte over kullene – hård varme – der må godt komme flammer fra kullene. Bli’r det for voldsom – læg låg på et øjeblik.
Skal have en god stegeskorpe. Vend bøfferne og steg dem færdige med låget på grillen. Dine bøffer smager nu super af grill og let røget 🙂
Salat – tomat – agurk – rødløg – mild chili – snackpeber – lidt ketchup og sennep.
12 gr gær røres ud i 2 dl minimælk
1 dl havregryn overhældes med 2 dl kogende vand – trækker indtil det er kølet helt ned.
Herefter røres væskerne sammen og der tilsættes 2 tsk salt og en god slat olie. Rør op med f.eks. økologisk landhvedemel.
Sørg for at det bliver en blød dej – lad den hæve i skålen en times tid.
Kom godt med mel på bordet – og ælt dejen godt igennem – del i 4 boller. Eterhæver på bageplade gerne en time – gerne mere.
Bages i ca. 20 minutter ved 225 gr. Efterfølgende flækkes bollerne og ristes ca. 2 minutter på hver side – ikke hårdristning – men så de bliver gyldenbrune på skæresiden.