Hollandske æg.
Forgiftede hollandske æg på det danske marked. Min første tanke er: Hvad gør hollandske æg i Danmark? Jeg er temmelig sikker på, at vi ikke behøver at importere æg. Vores produktion er langt større end vores forbrug. Og vores fødevaresikkerhed er en af de bedste i verden. Og så får vi æg med insektgifte ind over grænsen.
Der er da nogen systemer der har overtaget fornuften. Vi kan da på ingen måde have brug for at importere æg. Og hvorfor er det muligt at oversvømme vores marked med giftige æg. Fordi æggene, på trods af lang transport, er billigere end de danske. OG vi sælger vi æg i udlandet? Der må da være nogen der kan tænke udenom systemerne. Køb DANSK og køb ude på landevejen og støt de danske bønder.
Det er forbrugernes hang til billige produkter, der bestemmer, at vi skal have ikke dansk kvalitet i kølediskene. Og at udenlandske producenter tjener tykt på vores dovenskab. Køb dansk og læg overskuddet i Danmark! Og lav lidt grøntsager i haven. Hvad har vi ellers haverne til 😉
PS 22 tons forgiftede æg skulle være kommet over den danske grænse. 360.000 forgiftede æg. Hvor mange forgiftede æg kom over grænsen, før de blev opdaget. Grænsekontrol på fødevare. Tak!
TOTO ren verdensklasse
En kæmpe overraskelse for mig. Sidst i ’70erne og i starten af ’80erne hørte jeg meget TOTO. De gled efterhånden ud i næsten glemselen for mig. Primært fordi jeg hørte så meget andet, men også fordi de lavede det ene pop hit efter det andet. I år fik tog jeg chancen for at høre mine helte fra dengang. Men et utrolig veloplagt orkester gjorde mine dårlige forventninger til skamme. Lukather er stadig en guitarens mestrer. David Paich kan stadig synge og spille. Og så har de altså samlet et hold, der bare kan spille. Specielt vokalerne var outstanding. Bedre end nogen siden. Efter næsten 40 år må man også rose drengene for en enorm spilleglæde. Og stadig en lyst til at gå helt ud over grænsen specielt i deres mere jazzy numre. TOTO er amerikansk med amerikansk på. Og den musikalske overlegenhed der kommer fra den amerikanske tradition blev væltet ud over Ringsted. 6/6 ****** stjerner! De spillede bedre end på deres studieplader og bedre end på de koncerter jeg har set på nettet!

Agurkesalat
Lage:
- 2 ½ dl. lagereddike
- 5 dl. vand
- 2½ dl. rørsukker
- 2 milde chili – Hungarian Hot Wax 🙂
- 10 hele peberkorn
- 3 laurbærblade
- Salt
4 – 6 agurker i skiver
Skiverne pakkes godt i et rent glas og overhældes med den kolde lage 1 til 2 dage før brug. Holdbarheden er begrænset.

Til søndagskyllingen
August er tomatmåned
25/7 Den første tomat er begyndt at rødme. Og høsten tegner fint. Men det har været en lang kold sommer næsten uden sol, så det hele er lidt forsinket. Med en god sommerslutspurt kunne det måske lykkes at høste fra 4. klase.
Havde 4 tomater med griffelråd. Læste i diverse fora, at det kunne være pga kalkmangel. Derfor fik hver plante en god håndfuld strandskaller. Som vi bruger til hønsene. Siden har der ikke været tegn på griffelråd. Hvis det er alt der skal til, så er det utrolig nemt og meget billigt. Måske man også kan bruge knuste æggeskaller.
Vi har nu den 2. august og endnu ikke spist en tomat. Det er ny negativ rekord. Positivt er det, at der er mange grønne – og at de er på vej. I weekenden måske.
Agurkerne har været i gang i snart 14 dage. Høsten er stor. 6 planter er alt for meget. Og hønsene er glade for at få dem der er blevet for store. Husk. Pluk hellere en dag for tidligt end en dag for sent.
2. august. Agurkerne har været gået i stå. Har fjernet dårlige blade og agurker. Og givet et godt skud gødning. Og det ser ud til at virke. I weekenden er vi klar til mere agurkesalat.
Grillkylling – det er nemt!
Fuld blus på Weberen, spjæld i bund og top helt åbne. På med Roteseriet – ca. en time. Dejlig Grillkylling. Bedste resultat, hvis du kører direkte varme. Det er nemt at lave god mad. Og alt er godt. Tilbehør kunne være ny opgravede kartofler og en god salat. Kyllingen er gnedet med olie og salt. Kyllingen er IKKE en skide dyr økologisk kylling, men en Holgerkylling på ca. 1600 gr. til en 50,-. Hold nu op med at være hellige. En øko-kylling koster ca. 125,- og du ved reeelt ikke hvordan den er vokset op og har haft det. Den slags øko er for de rige og giver ingen mening for menigmand.
Jeg har stor respekt for økologi. Laver en del grønsager økologisk selv. Men når det koster spidsen af en jetjager i supermarkedets frysemontre – så er der nogen der tjener alt for meget på tidens trend! Lav en blindtest – og du kan ikke smage forskel – og det er os der er forbrugere og producenter – og det er os der derfor bestemmer hvordan kyllingerne skal have det. Og det er OK. Vi er snart 7 milliarder mennesker. Og vi skal ha´mad. En god Holger eller Majskylling har det OK og smager godt, hvis du tilbereder den ordentligt.
Sommer på Terrassen
Så er der fandeme linet op til sommer på terrassen. Nettet er på plads og nu kan alt TV ses fra terrassen. Touren skal simpelthen nydes i det fri. Øllet er kælder koldt. Og højtaleren er trådløs. Fri udsigt til haven – denne grønne lysning mellem naboernes kæmpe træer. HYGGE!
Lækkert brød
Fordej: 5 dl mælk
3 dl hvedemel – 2 dl havregryn – 7 gr gær – røres grundigt og står et døgn.
Efter 24 timer tilsættes hvedemel – 3 tsk sukker – 1 tsk salt – 50 gr smør – et æg – 2 tsk bageenzym

Røres grundig og hæver 2 timer i overdækket skål.
Herefter æltes dejen let og formes som du ønsker – tynde runde til pitabrød lange tynde til flütes eller boller.
Bages på bagesten i weberen. Tiden er svær da temp. kan svinge. Men ca 300 grader i 10 minutter. Men hold øje.

Gudhjem
Endnu en dejlig ferie i vores elskede Gudhjem. I Gudhjem er alt godt. På trods af 3½ døgns konstant regn og hele ugen uden sommertemperaturer. MEN. Kastanjevej er fantastisk. Et ægte sommerhus. Som i ÆGTE. Som i GAMLE dage. Vi elsker at være i det hus. Der er alt det man skal bruge. Og med et dejligt fravær af alt det man ikke har brug for. Alt det nymodens lort som man ikke kan bruge til en skid. I denne hytte, kolonihavehus, sommerhus kan man bare slappe af og være! I løbet af kort tid – siver hverdagens stress, jag og tempo ud af dig. Og du får øjnene op for hvad der er livgivende. Pil tempoet ud. Og du slapper helt af. Du bliver træt. Måske får du hovedpine. Men pludselig falder du helt i vater med dig selv. Så er du klar til at nyde de helt basale værdier: At være til – god mad og godt selskab. Mere skal der egentlig ikke til. Jo – Go’ musik
18. juni dagens ret
Wok med oksekød og grøntsager.
Den sværeste opgave er at have en VARM wokpande. Den skal være rygende varm. Da jeg som regel laver større portioner, bruger jeg både en almindelig pande og en wokpande.
Det er vigtigt at du forberede alt inden du starter stegningen
På panden steger jeg champignoner – løg – bambusskud – hvidløg og ingefær. evt. chili eller chilisauce
I wokken steger jeg kød – og grøntsager som gulerødder og i dette tilfælde til snackpeber. Det kunne også være broccoli eller blomkål i små buketter eller skiver.
Tilsætter 1 dl Teriyaci sauce – 1 en del soya sauce – lagen fra 2 dåser bambusskud – 3 dl vand eller lige så meget at alle ingredienserne er næsten dækket. Retten simre kort og jævnes let med sovsejævner, så sovsen bliver en kraftig suppe eller en tynd sovs. Smages til med salt og peber.
Som det fremgår af billedet er retten lidt kedelig og farveløs at se på. Vil du ha’ mere sprald i farverne – kunne gul og grøn peber og forårsløg pynte 😉
Seneste kommentarer