Voldsom weekend!
Det bliver en voldsom weekend.
Fredag skal vi på Vershuset og høre Danmarks bedste bud på en international bluesact! Thorbjørn Risager & The Black Tornado! Blues med masser af guitar og horn. Det er europæisk absolut topklasse. Glæder mig som et svin!
Lørdag i Amager Bio skal vi (Mick og jeg) tilbage til vores glade 70’ere. Manfred der har leveret i henved 60 år stiller op og jeg glæder mig voldsomt til bl.a. Blinded by the Light – Mighty Queen – A trip Down memory lane. Glæder mig som et svin!
Søndag står den på fodbold på Næver Arena mod FC Plagelse. En meget afgørende kamp. Smadre vi Plagelse igen, får vi et godt afsæt i forårssæsonen. Plagelse er absolut bundhold, mens Næver lever livet lidt farligt og er ikke meget bedre. Men en 6 points kamp kan få afgørende betydning. Så der er lagt op til et brag af en bundkamp. Glæder mig som et svin.
I morgen, til gengæld, står den på begravelse. Genboen er død efter et kortvarigt sygdomsforløb. Det glæder jeg mig s’gu ikke til. Og samme dag skal jeg til læge – og retfærdiggøre al den medicin jeg får. Det skider jeg på og lyver lige så langt som en hest kan skide. Men det bliver en følelsesmæssigt meget hård dag!
Torsdag er alene opladning til weekenden, men hold kæft hvor jeg glæder mig – som et svin!
En gang om ikke så længe er jeg pensionist – og det eneste jeg skal er, at nyde alle disse fantastiske oplevelser.
Jeg har allerede besøgt 2 meget aktive vulkaner. Som nok er mine absolut bedste og største oplevelser. Jeg husker det tydeligt . At stå midt i et krater der for 12 år siden udslettede flere landsbyer. Fogo Kap Verde. På toppen af Teide, midt i de svovlstinkende dampe. Mine bedste oplevelse. Fogo uden sammenligning den bedste! Glemmer det aldrig. Og er glad og meget tilfreds med masser af kulturelle oplevelser lokalt. Jeg skal ike nå så meget mere, andet end at opleve glæde og lykke.