Afslag
Det skal jeg lære at forholde mig til. Har søgt mit første job i 20 år og fik afslag. Tænkte at jeg med min erfaring som det mindste burde være indbudt til en samtale. Men fik i stedet en mail: Tak for din ansøgning . . . . Igen et af livets mange små slag. På en eller anden måde synes jeg at jeg har så meget med mig, at jeg naturligvis skal have det job jeg søger. MEN jeg fylder 61 om 1½ måned og det grå guld er vist gået af mode. I stedet skal jeg på 14 dages jobsøgningskursus om en måned. Her skal jeg lære at skrive ansøgninger og så skal jeg hele tiden opdatere mit CV!!!
Jeg skal lære at have det rigtige tøj på og have rene negle. Tror ikke det hjælper en skid, at jeg renser negle og tager mit pæneste tøj på. Jeg er stadig 61 og der er masser af yngre kræfter der presser på. Og selvom jeg godt kunne bruge pengene fra et job, er der nok andre der har mere brug for et job og penge end jeg har.