Gert
Natlys
I sommerferien 2015 købte vi på Bornholm en Natlys – eller klokken 8 blomst med hjem. Egentlig behandlede vi den ikke særlig godt, men sidst på sommeren satte vi den ud i staude/skalderkålbedet. Og den levede op til sit ry. Sidst på efteråret gemte jeg frøstandene.. Og i år er det lykkedes at få liv i frøene. Ingen blomster – men planter – og da det er en 2 årig plante, vil jeg plante resultatet ud til næste forår. Og få velduftende, smukke blomster og nye frø.
Foreløbig har jeg gemt frø fra Akeleje, Stokroser, Natlys, Kanna – men der følger også gourmettomat, som har været meget gavmild i år, Hungarian Hot Wax – en mild Chili
Kanna
Sidste år købte vi en Kanna til terrassen. I løbet af efteråret, efter den var afblomstret, gemte jeg blomsterstandene – jeg synes de var flotte og kunne måske bruge i en juledekoration. Sidst på året opdagede jeg nogle få helt sorte og knaldhårde frø. Dem gemte jeg – og satte frøene i relativ våd jord i en spand i drivhuset. Det gav 3 planter der har blomstret henover sommeren – de blomstre endnu og endnu en blomst er på vej. Samtidig er der sat 6 sideskud fra de 3 planter. Det vil sige, at hvis jeg passe planten rigtigt henover vinteren – får jeg mindst 9 planter i spanden i næste sæson. Samtidig håber jeg på at høste endnu flere frø, så jeg kan lave endnu flere planter. De frø jeg høster, vil jeg gemme, og plante ud en spand i marts næste år – osv. Her i løbet af efteråret, når den er afblomstret og begyndt at visne ned – vil jeg skære planterne tilbage til ca. 10-20 cm over jordniveau. Og sørge for at potten/spanden står frostfrit vinteren over
Nu på efterløn
Det er tydeligt i lovgivningen, at man fra lovgivernes side IKKE ønsker at folk skal på efterløn. Det er så snedigt indrettet, at hvis man går på efterløn, når man er berettiget til det – ja så bliver man trukket rundt regnet omkring 3200,- om måneden af efterlønnen. Forstå det hvem der kan. Det var s’gu ikke den ordning jeg i sin tid tilmeldte mig.
Jeg må sige til lovgiverne, at når man vælger at gå på efterløn, så er det fordi man af forskellige årsager, er slidt i stykker af et langt arbejdsliv. Ellers ville man formodentlig arbejde indtil folkepensionen, måske endda længere.
Men dem der er fysisk og psykisk nedslidt efter et hårdt og langt arbejdsliv, skal straffes økonomisk. 3200,- det er mere end 38.000,- om året. Men jeg har oplevet den tankegang før. Som sygemeldt bliver man hurtigt hældt ud af systemet og over i skraldespanden: på ressource forløbs ydelse. Ja jeg har skrevet om det tidligere. Så et godt råd – hold dig rask og fitt og lad være med at gå på efterløn. De trækker dig i hoved og røv. Og jeg skal nu kæmpe mod en stigende bitterhed. Jeg har fandeme betalt flere millioner i skat og til a-kasse. Langt mere end jeg har udsigt til som pensionist. Alt bliver modregnet. Jeg har en arbejdsmarkedspension der bliver modregnet uanset om jeg får den udbetalt eller ej
Det er s’gu da mærkeligt.
Kryddersnaps
Em med
Citronmelise og Mynte og
en med Colaurt
Jeg tænker at den med Citronmelisse og Mynte skal serveres til ost
Og den med colaurt skal smages – og evt. blandes i drinks
Spædende hvordan den virker 2. juledag 🙂
Krydderi olie
Med hjem fra Bornholm: 5 liter af den fedeste og mest velsmagende madolie – Rapsolien.
Den skal bl.a. bruges til at lave olier med, for at gemme smagen af sommerkrydderier:
Rosmarin
Timian
Oregano
Chili/hvidløg
I år har vi rigtig mange æbler – og det er oplagt at lave lidt kryddersnaps
Bl.a. på Paradisæbler og Colaurten som virkelig også har givet stort udbytte
En dejlig ferieuge i Gudhjem er ved at være slut.
Det er mærkeligt, at vi to der ikke er arbejdsramt, kan have behov for ferie. Men det viste sig i al sin tydelighed, da vi landede i sommerhuset midt i Gudhjem. Vejret var direkte elendigt de første 3-4 dage, men vi blev ferieramt – og storhyggede og slappede af i denne vidunderlige hytte. Og så selvfølge kastede vi os over en fiskebuffet.
Hytten er “bare” 2 sammenbyggede havehuse og er ganske simpel, men der er atmosfære! En dag dristede vi os ned i byen – på havnen, for at høre Diz Watson og Krølle Erik spille. Forventningerne var store – men de spillede som vejret – elendigt og fuldstændigt usammenhængende. Dovent og uengageret. Men så er det jo vidunderligt med en dejlig hytte, hvor vi så kunne bruge 1½ timer på en super Wallander krimi. Herefter vendte det. Vejret blev fint – og det blev musikken mildt sagt også.
Morten Wittrock, Den Skaldede Kok og Psykopat Fissefrank. Føj for en gang glad og engageret musik. Spilleglæde og humør og flere drinks indenbords. Mere skal der ikke til. En super glad aften. Dagen efter tog vi til Hasle Røgeri for en fiskemad og noget næsten autentisk Cajunmusik – mega hyggeligt. I går tog vi på turisttour til Svaneke – en umådelig hyggelig lille by – ned til havnen – midt i klipperne – masser af turister – og så en plankebøf.
Endnu en vidunderlig dag, hvor vi selvfølgelig lige var et smut på havnen i Gudhjem. I dag er det så sidste aften af ferien. Og vi skal ud og have noget lækkert at spise – og så skal vi lige slutte Bornholmerferien sammen med Kokken og Co., med masser af 50’er og 60’er rock – og hvem ved, måske dukker Jimmy Carter op igen. Vi gør i hvert fald.
Det har hverken været bade- eller solferie – men som sædvanlig – en FED tur til Bornholm.
Efterlønnen nærmer sig med hastige skridt
Siden november 2015 har jeg søgt 62 jobs. Konstant har jeg haft 8 – 10 ansøgninger aktive. Været til møder på Jobcenter 7 gange – til 2 møder/kortere kurser i A-kassen og flere gange tjekket af A-kassen i f.t. min kvalitet i ansøgningerne – om jeg var seriøs – og jeg er direkte blevet opfordret til at lyve og fortie sandheden.
Jeg er kun modtaget autosvar på mine ansøger – ingen indkaldelser – ingen begrundelser – og i 10 tilfælde overhovedet ingen reaktion.
I dag har jeg sendt min sidste ansøgning – og det er en kæmpe lettelse – efter at have været i systemets vold i næsten 2 år.
I morgen går jeg på ferie – og hvis ellers systemet fungerer, er jeg på efterløn når ferien er slut. Så det er nu tid til at lægge de seneste 4 års helvede bag mig. 2 år med en psykopat af en leder og 2 år med systemet på nakken.
Værst var det år, hvor jeg var sygemeldt med PTSD. Og var erklæret komplet uarbejdsdygtig og at diverse tiltag fra systemets side ville forværre min tilstand. Eneste positive tiltag var at jeg blev sendt til psykolog. Meget mod min vilje, Men det skulle hurtigt vise sig, at blive min redning. Jeg måtte ganske enkelt melde mig rask, uanset min tilstand. Ellers var jeg havnet i ressource afklaringsforløb, som slår lige så mange mennesker ihjel som det sender i arbejde. Samtidig med at man bliver sendt i dette forløb, får man frataget sine sygedagpenge, frataget retten til at optjene feriedage, frataget retten til at tage på ferie med familien generelt frataget retten til at være menneske. Jeg blev dømt for syg til sygedagpenge. Og blev sat på laveste ydelse. ca. 6000,- udbetalt om måneden. Jeg var gennem mange år vant til at få udbetalt 6000,- om ugen! Så jeg blev ramt på alle måder. Raskmeldingen bragte mig tilbage på dagpenge på 11700,-
Agurker
Levergryde
ca. 500 gr rå kalvelever – skåret ud i grove chunks
2 spsk Hvedemel
Salt & peber
1 spsk Paprika
Bland ovenstående i en pose og ryst og ryst grundigt – så leverstykkerne er helt dækket af melblandingen.
Steges på hård varme 3- 5 minutter – indtil leverstykkerne får en god stgeskorpe.
3 store løg
2 pakker bacon skåret i mindre stykker
Når bacon og løg er svitset tilsæt:
4 store gulerødder i grove chunks
500 gr. champignon
Når champignongerne har smidt en masse væde tilsættes:
Madlavningsfløde 7%
Koncentreret tomatketchup

3 oksebouillion terninger opløst i ca. 5 dl vand
Simre en halv times tid
I vores tilfælde serveres med nye kartofler.
Kan også serveres med ris.
Kæft det smager godt.
I dag, andendagen tilsætter vi en masse cocktailpølser.
En ret jeg har stykket sammen efter research på masser af opskrifter via google.
Man kan kalde det for en paprikagryde og bruge oksekød eller kylling i stedet for lever.
Kartoflerne er naturligvis homegrown på denne årstid 🙂
Systemet kæmper til det sidste.
Når man har gået ledig i mere end 26 uger, skal man skifte afdeling på Jobcenter – og sagsbehandler. Det er fabelagtigt at opleve. En ny energisk person bliver sat på mig – og nu skal skeen sateme i den anden hånd. Du skal være jobrotationsvikar! Og hun har sendt mit CV ud til diverse institutioner. Specifikt til en SFO som jo må siges at være min hjemmebane, efter mere end 30 år med denne aldersgruppe. Men min kære sagsbehandler har glemt at orientere sig i min sag. Skide være med det – bare hun er energisk! Faktum er, hvis hun gider kigge i systemer der er til rådighed for hende, at jeg har ferie fra den 26/7 og går på efterløn den 11/8 og at SFO’erne er LUKKET fra på fredag! Men hun er energisk – og det taler selvfølgelig til hendes ros. Men indsigt – det har hun fandeme ikke. Og hun sikre at systemet fungerer. Eller gør hun ;-). Men hun passer i hvert fald sit arbejde og får i bedste fald lønforhøjelse for sin indsats. Det har hun fortjent, men hun arbejder i et sygt system, der ikke kan hjælpe dem der har mest behov!





