Gert
Børn lærer . . . .
Børn lærer ved at eksperimentere og prøve sig frem:
Og lærer ved at være sammen med ansvarlige voksne.
Børn må gerne blive beskidte.
De må også gerne slå sig – måske falde?
Kære voksne – du sætter rammen for dine børn udfoldelse
og sæt gerne barren lidt højt – og tål at dit barn kan komme til at bløde og få blå mærker.
Det lærer de en masser om sig selv af!
Giv barnet mod på at prøve – mod på at eksperimentere.
Og undervurder ikke dit barn! Et barn kan lære MEGET mere end du tror. Potentialet er helt enormt, langt større end det vi regner med i dag. Udfordre dit Barn!
Følg med en gammel rutineret pædagog OG forælder – det næste lange stykke tid vil jeg gøre op med den nye tids forsigtige pædagigik!
Baseret på mere end 35 års erfaring med børn.
Surdejsbrød med Semolamel v1
Det bliver næsten for kedeligt, at bage de sædvanlige brød: Sønderjysk rugbrød, Mørkt rugbrød, Mørkt med diverse kerne, Sigtebrød og diverse boller: Krydderboller, Madboller, Flütes m.v. Derfor vil jeg i denne weekend prøve et brød der virkelig tager tid: Surdejsbrød med Semolamel. Inspireret af Hanna Grant vil jeg prøve følgende:
- 6 dl vand
- 1 dl Surdej*
- 700 g hvedemel
- 300 g Semola
- 5 g gær
- 17 g salt
- 100 g Semola til køkkenbordet på bordet – og rulning af brødene inden bagning
* Dag 1: Surdej. Bland 100 g mel og 1 dl vand sammen i en plast container med låg og lad den stå ved stue temperatur i 24 timer eller til de begynder at boble.
Dag 2: Opløs gær og surdej i vandet. Ælt hvedemel og durummel i – helst på en røremaskine og lad det absorbere vandet. Lad maskinen køre på lav hastighed i minimum 5 minutter til dejen er smidig og glat. Lad dejen hvile i 5 minutter og rør den langsomt igen i 5 minutter. Dæk dejen til og lad den komme op til dobbelt størrelse. Ælt den igen i 5 minutter, overdæk skålen med film og lad den stå på køl natten over.
Dag 3: Tænd ovnen på 240*C. Drys Semolamel på en ren bordoverflade og overfør brøddejen forsigtigt til bordet. Drys dejen med Semola og del den forsigtigt i to med en kniv eller dejspatel. Drys de 2 brød i Semola. Løft de to brød over på en bageplade med bagepapir og overdæk dem med film og lad dem komme op på stue temperatur. Rids brødene. Smid 2 dl kogende vand i bunden af den varme ovn og luk med det samme lågen. Bag i 20-25 minutter indtil brødet er helt gyldent og lyder hult når man banke på det. Afkøl det fuldstændigt før det skæres.
Det ser ud til et voldsomt tidsforbrugt – men samlet bliver det vel til højst en time – selvom det er spredt over flere dage
Unger i haven
3 solsorteunger sidder i reden og er nærmest ligeglade med at vi kommer tæt på. Dem har vi fulgt de sidste 3 uger og regner med at de er på vingerne i løbet af et par dage, så vi kan indtage terrassen. I vandpumpen har musvitterne lavet en masse unger, de er klækket for et par dage siden, så der gå nok nogle uger inden vi ser noget til dem. Under udhænget har vi en fantastisk nærmest kunstnerisk rede, udført af gærdesmutter! Der er masser af aktivitet, så vi glæder os til at se ungerne. I går aften hørte jeg nattergalen, så det ER forår!
I forhold til de senere år, mangler vi dog spættemejsen og rødstjerten som ynglefugle. De er ikke set ret meget, og yngler nok ikke i vores have i år. Rødstjerten er den smukkeste fugl, så vi håber . . .
Den eneste forårsbebuder vi mangler at se eller høre, er gøgen, men der kan ikke gå mange dage før vi hører den.
Løvstikkepesto
Løvstikkens milde sellerismag passer godt til kartofler. Derfor vil jeg lave en holdbar løvstikkepesto mens skudene er spæde. Den skal holde, fordi jeg vil gemme den til de nye kartofler. Jeg planlægger fælgende
Dip
2 dl cremefraise 8%
½ tsk chilipasta
5 dråber tabaso
1 knust hvidløg
1 spsk ketchup
Salt
I køleskabet en time, så er den klar – Den ligner Thousand Island men er pænt stærk . . .
Ramsløgspesto
Det er højsæson for ramsløg, så lavede lige denne velsmagende lille sag:
- 50 g græskarkerner – ristes på tør pande så de småpopper.
- 30 blade ramsløg
- 2 dl olivenolie
- 100 g parmesanost
Blendes og smages til med:
Det bliver en smuk grøn pesto
Vær opmærksom på begrænset holdbarhed pga brugen af friske krydderurter.
Jeg vil bruges pestoen til en god tomatmad – og den kan sagtens bruges som dip.
Og så tror jeg den passer til en mad med nye kartofler.
Nyt forsøg
Ukrudt på gangarealer i flisebelægninger. Pt forsøger vi os med en blanding af salt, eddike opvakemiddel – der sprøjtes på ukrudtet. Det ser ud til at virke. Specielt mælkebøtte er følsom overfor blandingen. Og jeg får lidt bedre samvittighed. Ukrudtsmidler er DYRE og sviner a helvede til.
Mørkt Rugbrød
25 gram gær
3 dl surdej
5 dl vand
1 spsk akaciehonning
1 spsk. olie
1 spsk. salt
800 gram rugmel, groft
100 gram hvedemel
Pynt: Blå birkes
Dejen er lidt blød. Placeres i en bageform og hæver 1 time på et lunt sted.
Pensles med vand og pyntes med blå birkes.
Bages nederst i ovnen 1 time ved 200 grader.
Afkøler på rist indpakket i rent viskestykke.
Serveres i morgen med ost og et strejf af akaciehonning 🙂
Velbekomme
Sidste dag med systemet!
Så har jeg fået opgjort hvor mange dage jeg kan holde ferie med dagpenge. Så nu kan jeg sætte den præcise dato for sidste dag med systemkrav: 25/7-2016 mindre end 4 måneder tilbage. Mentalt har jeg forberedt mig i 2 år på at forlade arbejdsmarkedet. Nye og gamle interesser er stille og roligt dukket op. Men helt grundliggende har jeg brug for et stille liv tilpasset de ressourcer, både materielt og mentalt, jeg har til rådighed.
Mange parforhold ville være revet i stykker, hvis de havde været udsat for det vi har gået igennem de seneste 5 år.
Alvorlig sygdom både fysisk og psykisk. En kæmpe økonomisk lussing – og et kæmpe tab på grund af finanskrisen.
Alligevel stå vi stadig på fødderne, med mulighed for at komme ud af gælden og komme videre. Med noget at se frem til. Glæder mig til næste skridt!
Præcis 2 år
I dag er det præcis 2 år siden, at jeg blev bortvist og fyret fra min arbejdsplads gennem 19 år. Baggrunden har jeg beskrevet i tidligere indlæg. Det kostede arbejdspladsen en lille halv million at komme af med mig. Mine forseelser var 2 gange forkert sygemelding – og at jeg havde stillet spørgsmålstegn ved 3 kollegers frihed i forbindelse med mødepligt til en pædagogisk dag – en episode der varede mindre end 5 minutter. Desuden har jeg gjort mig morsom over nye garderober, der ikke dækkede behovet. Samtidig har jeg påvist og dokumenteret store fejl i ledelsens håndtering af løn og arbejdsvilkår. Forhold der var klart i strid med overenskomsten. Manglende udbetaling af løn, forkerte årsnormer. Alene arbejde med 45 børn. Og det er de sidste forhold ledelsen ikke kunne holde til blev påpeget – alene overfor ledelsen. Derudover uvarslede ændringer af arbejdsforhold og afholdelse af terrorpersonalemøder. En psykopat af en leder og en souschef uden indsigt i overenskomster og arbejdsvilkår. Folk uden dannelse og uddannelse – og uden indsigt i den reelle ressource de forvaltede. Da ledelsen blev ansat, var mantraet: hvis du ikke kan lide lugten i bageriet kan du skride. Først blev 3 kolleger fjernet fra afdelingen – dernæst blev 3 fyret. Herefter yderligere 3 fjernet. Tilbage var efter 2 år 1 kollega og en kæmpe røvfuld af unge vikarer. Siden har det vist sig, at der var en underliggende dagsorden: Ressourcerne skulle omplaceres fra de ældre børn til de yngste. Og alle tiltag og projekter for de ældre børn afvikles. En proces helt uden involvering eller information af medarbejderne.
Jeg tænker tit på hvor meget børnene blev snydt. Jeg havde skabt en velfungerende afdeling med masser af kontinuitet og traditioner. Hvilket naturligt skabte forventninger hos børn og forældre. Siden jeg blev fyret har de ældste gået for lud og koldt vandt – og det er imponerende, at så få er blevet meldt ud.
Jeg ville så gerne have afsluttet dette arbejde her i august. Det fik jeg ikke lov til – og ledelsen påtog sig en udgift på en halv million for at få det stoppet.
Jeg tror, uden at kunne dokumentere det, at den pågældende leder er blevet opfordret til at finde et andet arbejde. Jeg tror at nogen har kigget hans historik igennem – og set hvordan han agerede.
