Extravaganza

Jeg har arbejdet indenfor 2 lovgivninger med 6 – 10 årsgruppen. Fritidshjem og SFO. Det ene sted var det en nødvendighed – det andet et nødvendigt onde, der blev påduttet skolerne. Som i så mange andre tilfælde, hvor man “finder på nyt” var den bærende ide besparelser. Ved at flytte fritidshjemmene over på skolerne, kunne man uden videre hæve brugerbetalingen fra 30 til mere end 60% . Indregner man åbningstiden en reel besparelse på omkring 80%. I daginstitutions området var der en ydmyghed over de tildelte budgetter og det var en dyd at forvalte pengene, så ungerne fik mest muligt ud af det. Denne ydmyghed oplevede jeg ikke i skolesystemet. Jeg har i 14 år været med til at øde i millionvis af kroner væk på, på såkaldte møder, kurser og konferencer. Alt sammen betalt af skolen eller skoleafdelingen. Det var ufattelig få at disse arrangementer, der reelt gav et udkomme, der senere kunne bruges, når vi kom hjem. Som en af de positive oplevelser af denne type, vil jeg fremhæve en konference i Tunesien i februar 1999. Et fly var fyldt med oplægsholderer, arrangører og deltagere. 175 i alt. 12 dage på godt hotel lige ud til Middelhavet. 2 skoler fra kommunen deltog. Årsagen til at jeg vil fremhæve denne konference, er at den var meget relevant og vi var godt forbredt, og arbejdede videre med de ting vi lærte. Faktisk en hel ombrydning af fritidsdelen og en anerkendelse af vores opgaver på skolerne. Denne konference trækker, her 16 år efter, stadig spor i virksomheden. Økonomisk var det en meget billig konference, afholdt på et turistresort udenfor sæsonen. En konference der ville have kostet det dobbelte at afholde i Danmark. Møder, kurser og konferencer SKAL trække lange spor i virksomheden – for det er en stor udgift. I perioden efter 2001 blev vi sendt på et utal af kurser, som de mange intelligenser,  indretning af lokalerne, lærinsstile osv osv. Vi var meget motiveret af disse kurser og skreg på tid til at indarbejde tankerne – + de nødvendige ressourcer. Men hver gang skulle vi på et nyt kursus. Det var som om at det at være på kursus, uddannelse, var målet i sig selv – og dermed blev det spild af tid og ressourcer. Jeg vil dog anerkende forholdsvis få kolleger, der forsat ser børn med forskellige intelligenser og læringsstile. På baggrund af kurser i læringsstile og de mange intelligenser brugte jeg 20.000 på indretning af et lokale, baseret på disse tanker. Skoleåret efter overtog en anden kollega lokalet, og de 20.000 blev smidt på lossepladsen! Så er det man spørger sig selv om hvorfor ledelsen sendte os alle på disse kurser, når der ikke blev fulgt op og afsat ressourcer. En ledelse uden mål der ligger under for tindens tendenser. Til at brække sig over. Rigtig mange ressourcer gik fra det direkte børnearbejde.

Ledelses konferencer på de fedeste hoteller. Det samme med bestyrelses konferencer – henlagt til ****stjernede hoteller, med fuld forplejning og druk. Hvor man på sidstedagen ikke så halvdelen af deltagerne, der blæste tømmermænd af på værelset. . . . .