Jensands Porter Rugbrød
Jeg er så træt af, den manglende smag i meget brød – både lyst og mørkt. Jeg bager et perfekt sønderjysk rugbrød, men vil have mere smag og fylde. Så i dag prøver jeg følgende:
1 dl knækkede hvedekerner
1 dl knækkede rugkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
Udblødes i 4 dl kogende vand – når temp er faldet tilsættes 1 Carlsberg Porter – og det trækker yderligere en time.
Herefter tilsættes 1 dl revet gulerod og 1 dl hvedemel. Nu skal temperaturen ned på omkring 30 grader og der tilsættes 50 gr gær – 3 dl surdej og 4 tsk Nemsur – et bageenzym.
Dejen kommes i en form og hæver mindst 2 timer. Brødet blev bagt i 80 minutter ved 180 grader – hvilket var 10–20 minutter for meget. Afkøler indpakket i rent klæde på en bagerist.