Uncategorized
Vidunderlige forår. Februar 2017
Vi har allerede i en måned nydt synet af de smukke Vintergækker og Erantis. Her i slutningen har vi dog ikke set en eneste Krokus endnu. Men der er så meget andet der er begyndt at få forårsfornemmelser.På Brombærbusken er alle de små sideskud brudt igennem. Krokus, påskeliljer, pinseliljer og tulipaner har sendt de første spæde blade over jorden. Det samme med Ramsløgene. Ukrudt viser sig også. En masse frøukrudt er spiret og skvalderkålen har også sendt spæde blade op i lyset.
Træer og buske er kraftigt beskåret – så det er spændende hvordan de ser ud når der kommer blomster og blade.
Min far lærte mig, at når man skal beskære buske, skal man 20 cm over jorden klippe de ældste grene/skud. Det giver konstant frisk vækst. Det skal jeg snarest have gjort med ligusteren ud mod vejen
Jeg er et gammelt fjols
Men jeg synes at nedenstående er så sjovt at det svider i øjnene: Sorry
Mark Twain
Jeg har mange bekymringer . . . . . . Men det er ikke mange der bliver til noget!
Anders Bering Breivik
Er han kvalificeret til at leve i vores pladder humanistiske demokratiske vestlige verden. Manden har med fuldt overlæg slået 77 mennesker ihjel – heraf hovedparten meget unge mennesker. Jeg går ikke ind for dødsstraf, men jeg går ind for at fratage sådan en mand alle hans rettigheder. Undtaget livet. Gid han må rådne op.
Haveplanlægning 2017
Drivhus
Højbedene
Bær
Æbler
Andet
Årets høst 2016
I højbedene har vi høstet rigtig mange og gode kartofler. Det samme gælder løg, rødløg, hvidløg, gulerødder og persille.
Vedr. bær har vi haft et godt år med jordbær – og dårligt med hindbær. Nye blåbærplanter har intet givet. En ny sort hindbær, som stadig bære her midt oktober. Den vil jeg satse meget på i næste sæson. Jeg har simpelthen ikke været opmærksom på hvor meget den har givet.
I drivhuset har der været stor succes med følgende chilier: Hungarian Hot Wax – en mild chili der kan spises direkte . f.eks. i en burger eller i salat. Jalapenös og Habanero har også givet et fint udbytte. Hovedparten er blevet syltet og resten skal jeg tørre senere på sæsonen. Ananaskirsebær har givet rigtig godt – gør det stadig. Og masser af tomater og agurker.
Så alt i alt en sæson over middel.
Af krydderurter er høstet oregano – basilikum og rosmarin.
Snapse er det osse blevet til i år: en med citronmelisse og mynte – dufter rigtig spændende
Og en med colaurten som jeg er noget i tvivl om – måske som afløbsrens?
Og så har det været et helt vildt æbleår. Super
Heftig harissa
En enkel “Harissa” – en nordafrikansk chilipasta. Med de rette chilier kan den give varmen på selv de koldeste vinterdage:
Du skal bruge
125 g røde chilier (cayenne er gode)
2-3 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1/2 tsk salt
3 spsk olie
1 spsk frisk mynte
Sådan gør du
Rens chilierne og fjern stilken, pil hvidløgene og kom alle ingredienser i en blender og blend det til en tyk pasta. Kom pastaen i skoldede glas og hæld olie over, så det dækker. Låg på og så i køleskabet. Den er sådan set klar til brug med det samme, men vinder efter nogle dage. Vil du have den i en mindre stærk version, så fjern frø og frøvægge fra chilierne inden de kommes i, det er nemlig her, det allerstærkeste sidder. Når du har brugt af pastaen, så sørg for at dække overfladen med olie, så holder det sig længere.
Syltet chili
Primært den relativt milde Hungarian Hot Wax – plus hele Jalapenos.
Fyldes og pakkes i et glas. Tilsættes peberkorn og laurbærblade og sukker og overhældes med hvidvinseddike. Sættes i vandbad i ovnen, låget i vandbadet. Simre ca 1½ time – og låget sættes på og lukkes umiddelbart efter. Ingen koserveringsmidler. Bare varme. Nu skal de stå 14 dage og så regner jeg med at jeg skal bruge dem som tilbehør eller direkte på Pizza.
Tønder rykker
Tønder rykker stadig i mig, her mere end 2 uger efter. På Tønder hørte vi folkemusik i mange afskygninger – akustisk og elektrisk. Danske Jakob Dinesen, canadiske Del Barber og Jason Isbell fra Alabama US har gjort et uudsletteligt indtryk. Efterfølgende har jeg søgt massivt på Youtube efter amerikans folk/country/blues og foreløbig stødt på Aaron Lewis og Jamey Johnson. De rammer mig dybt