Når man har gået ledig i mere end 26 uger, skal man skifte afdeling på Jobcenter – og sagsbehandler. Det er fabelagtigt at opleve. En ny energisk person bliver sat på mig – og nu skal skeen sateme i den anden hånd. Du skal være jobrotationsvikar! Og hun har sendt mit CV ud til diverse institutioner. Specifikt til en SFO som jo må siges at være min hjemmebane, efter mere end 30 år med denne aldersgruppe. Men min kære sagsbehandler har glemt at orientere sig i min sag. Skide være med det – bare hun er energisk! Faktum er, hvis hun gider kigge i systemer der er til rådighed for hende, at jeg har ferie fra den 26/7 og går på efterløn den 11/8 og at SFO’erne er LUKKET fra på fredag! Men hun er energisk – og det taler selvfølgelig til hendes ros. Men indsigt – det har hun fandeme ikke. Og hun sikre at systemet fungerer. Eller gør hun ;-). Men hun passer i hvert fald sit arbejde og får i bedste fald lønforhøjelse for sin indsats. Det har hun fortjent, men hun arbejder i et sygt system, der ikke kan hjælpe dem der har mest behov!

I dag har vi sendt mor afsted – op til far og Knud. Hvis det er sådan, bliver mor meget glad. Og hvis der ikke . . , ved jeg, at vi fik mor afsted på den allersidste rejse på den bedste måde og ikke mindst i hendes ånd. Præsten holdt en fantastisk tale for mor, en tale  hun havde fortjent. Mor blev ikke begravet, men fejret som det fantastiske menneske hun var. Og mor blev for en stund levendegjort – både af præsten og i arrangementet bagefter. Helt i mors ånd med det kolde bord med lune retter og øl og vand og familien samlet. Og mennesker der hurtigt klarede op – og der lød livlig snakken og masser af grin.  Det er sørgeligt at miste sin mor – og jer er meget ked af det, men dagen idag har været præget af en lethed, som for altid vil gøre det nemmere at mindes. 
 I dag håber jeg at himmeriget findes – for så ved jeg, at du har det godt – med Far og Knud. Du har altid kunnet favne ALLE  – villet det glade og det lette  – det lyse sind. Det er præcis den arv,  jeg vil tage til mig og lære noget af.

    Mor på hendes 90 årsdag

“The Whippoorwill”

I dag er der nøjagtig 30 dage til ferien og ikke mindst efterlønnen. Jeg glæder mig som et svin til at slippe fri af alle systemerne.

Skønheden og udyret

Min mor gået bort – efter et fald i sin lejlighed, blev mor indlagt på Riget idet man mistænkte en blodprop i hjertet. Det var dog “bare” smerter fra faldet. I løbet af et døgn steg mors infektionstal og mor fik en lungebetændelse, som hun ikke kunne komme sig over. Mor døde i går pludseligt og uden smerter de sidste dag. Vi fik en fantastisk afsked med mor i forgårs. Vi havde et par hyggelige timer, og kunne grine sammen – over at det peb og fløjtede fra lungerne. Vi krammede og vinkede til hinanden. Jeg glemmer aldrig mors glade ansigt da vi vinkede farvel til hinanden. I går var min søster og svoger på besøg hos mor. Og de fortalte mig om mors besvær med vejrtrækningen. Et kvarter efter de var kommet hjem fra mor, ringede de fra sygehuset og fortalte at mor var død.
Mor fik sagt farvel og for ikke så længe siden fik hun en sidste tur i en folkevogn. Så mor nåede det hun ville og sagde også sidste gang jeg besøgte hende, at hun var klar til at tage herfra. Så på en eller anden forunderlig måde har mor selv givet op, da hun havde klaret det hun ville og skulle. Meget kendetegnende for hende. Nogenlunde samtidig med at mor gik bort, tog jeg dette billede: Som vel egentlig vise hele livet i en nøddeskal. Life goes on – nye dejlige og smukke mennesker tager over – og livet fortsætter. Jeg elsker begge billeder og det udtryk om yderlighederne i livet. På trods af min alder har jeg i mange været bange for at miste min mor. Men når jeg kigger på nedenstående billede, bliver jeg glad, rørt og taknemmelig for livet. Når jeg får lov til at opleve at livet går videre – mors liv går videre, som en del af hendes efterkommeres liv. Kære mor. Jeg har ingen behov for at have materielle minder om dig. Du lever i mit hjerte og mine tanker.  Farvel Kære Mor

3 solsorteunger sidder i reden og er nærmest ligeglade med at vi kommer tæt på. Dem har vi fulgt de sidste 3 uger og regner med at de er på vingerne i løbet af et par dage, så vi kan indtage terrassen. I vandpumpen har musvitterne lavet en masse unger, de er klækket for et par dage siden, så der gå nok nogle uger inden vi ser noget til dem. Under udhænget har vi en fantastisk nærmest kunstnerisk rede, udført af gærdesmutter! Der er masser af aktivitet, så vi glæder os til at se ungerne.  I går aften hørte jeg nattergalen, så det ER forår!

I forhold til de senere år, mangler vi dog spættemejsen og rødstjerten som ynglefugle. De er ikke set ret meget, og yngler nok ikke i vores have i år. Rødstjerten er den smukkeste fugl, så vi håber . . .

Den eneste forårsbebuder vi mangler at se eller høre, er gøgen, men der kan ikke gå mange dage før vi hører den.

Løvstikkens milde sellerismag passer godt til kartofler. Derfor vil jeg lave en holdbar løvstikkepesto mens skudene er spæde. Den skal holde, fordi jeg vil gemme den til de nye kartofler. Jeg planlægger fælgende

Ukrudt på gangarealer i flisebelægninger. Pt forsøger vi os med en blanding af salt, eddike opvakemiddel – der sprøjtes på ukrudtet. Det ser ud til at virke. Specielt mælkebøtte er følsom overfor blandingen. Og jeg får lidt bedre samvittighed. Ukrudtsmidler er DYRE og sviner a helvede til.

Det er nok ikke italiensk, men med en hel masse italienske råvare og smagsstoffer.

10 fed hakkede hvidløg og 1 dl havregryn opblødes i 2 dl kogende vand i et kvarter.
Herefter tilsættes 3 dl minimælk – 250 gr. sorte oliven – 2 dl soltørrede tomater i olie – masser af tørret oregano.
2 tsk salt – en tsk sukker – 50 gr. gær og 3 tsk bageenzym.

ca. 500 gr. manitobamel tipo 00.

Hæver lunt en time i skålen. Efterfølelgende æltes og formes til 6 flüte. Efterhøver på pladen mindst ½ time.
Pensles med vand og bage ½ time ved 200 grader.

Det passer så godt til alle mulige pastaretter – supper – – –