I år vil jeg forsøge at gemme smagen af sommerens krydderi høst. For længe siden er jeg stødt på følgende meget enkle måde:

Fyld en masse krydderier i et glas og overhæld med en god dansk rapsolie indtil det dækker. Stil glasene i ovnen ved 120 grader i 2 timer.
Glasene skal stå i bradepanden der er fyldt med vand – læg lågene i vandet.

Jeg har dyb respekt for mennesker – uanset hvor de kommer fra!

Men jeg svært ved at se hvordan vore kulture kan leve sammen, i hvert fald hvis ikke begge parter er indstillet på at tage hensyn.
Vi smider bomber i hovedet på dem – på det seneste kan vi ikke dokumentere at vi har smidt bomber over civile og regeringsstyrker.
Hva’ helvede tænker vi på? Vi køber kampfly for MANGE miliarder og bruger sikkert lige så mange milliarder på at købe bomber. Det MÅ stoppe nu. Vores “modstander” er langt bedre til at føre ukonventionel krig – med sovende celler der vækkes til live – og enkelt individer der vækkes til live. Mennesker der ikke på nogen måde er integreret i vores samfund – og som har udviklet et voldsomt had til vores måde at leve på. Kære venner. Uanset hvor meget vi bomber – så er de i vores samfund – i parralelle universer – på internettets univers.

Det nytter på ingen måde at bruge så mange milliarder på at bombe. Byg dog for helvede nogle sikre nødhjæpsområder dernede – byg skoler – byg arbejdspladser – byg sikre samfund – og beskyt dem! Personligt kan jeg sagtens undvære en Femern-forbindelse og så sørge for at hjælpe mennesker i nød i stedet. Og så lad dog for helvede være med at bombe dernede. Vi får det hele lige i hovedet igen – for vi kan ikke forsvare os mod deres form for krigsførelse.

Jeg er voldsomt i tvivl om hvor meget vi kan hjælpe flygtninge og asylansøgere herhjemme. Mange er voldsomt traumatiseret – og de fleste forstår simpelthen ikke hvordan vores samfund virker – og de er langt fra noget der ligner deres kultur. Som giver dem tryghed i deres hverdag. Samtidig har man samlet en masse unge mænd i diverse teltlejre. Jeg ved godt, at de teltlejre bliver brugt af vores egne soldater i områderne. Men her er der tale om soldater der er fuldstændigt underlagt et hieraki af beslutninger og de ved hvad de skal – selvom der er livsfarligt. At placere en monokultur af unge mænd under de samme vilkår giver ingen mening og store problemer i lejren og i omgivelserne.

Undskyld mig – men jeg synes ikke at vi skal have disse flygtninge og asylansøgere herop. Til gengæld synes jeg at skal sende vores penge derned – hvor de stakkels mennesker kan være i deres egen kultur – hvor vi kan hjælpe med uddannelse – hygiejne -tryghed – beskæftige børn i børnehaver og skoler.

Vi skal ikke ændre i deres livsstil og værdier. Vi skal understøtte så de kan komme videre.

Ja jeg mener at flygtningecentre er langt mere på sin plads i nærområderne – og ja – vi får MEGET mere for pengene – og for min skyld må vi gerne doble hjælpen dernede. Den er intet værd herhjemme!

En rest kylling fra i går (grillet på rotesseri)
Grov pasta – skruer passer så godt til pasta/kylling salat. Kunne være hjemmelavet pasta – evt en rest fra i går.
Hjemmedyrkede tomater – blommetomater – hjemmedyrkede
Ananaskirsebær – hjemmedyrkede
Èn frisk chili – Hungarian Hot Wax – den er spicey – men ikke for stærk – hjemmedyrkede
Revet gulerod – hjemmedyrkede
Èt revet rødløg – hjemmedyrkede
Snackpeber – hjemmedyrkede
Hoved salat.

Jeg foretrækker at grøntsagerne er finthakkede – andre tager det i lidt større chunks.

Det er en kæmpe glæde at kunne bruge så mange hjemmedyrkede produkter.

Gennem de sidste 15 – 20 år er der blevet foretaget uendelig mange (ind)greb i skoler og institutioner, for at få en fornuftigt hverdag, med plads til udvikling – læring – ro og fordybelse og glad leg. Det er en kamp at få ro til både undervisning/fritid og ro til sig selv. Personalet bliver uddannet til den nye type børn – og personalet ryger psykisk på røven den ene gang efter den anden. Der er personaleflugt fra området og området “invaderes” af flere og flere underkvalificerede folk med kortere eller ingen relevant uddannelse. Undskyld mig, men det hele falder tilbage på forældrene og deres opdragelse. I den gamle forståelse af begrebet hensyn handlede det om hensyn til hinanden. Det er i løbet af den seneste generation vendt fuldstændigt på hovedet. Nu gælder kun hensynet til sig selv – og med voldsom opbakning hjemmefra. Det er MIG MIG MIG der skal høres og ses – rundsavene på albuerne er erstattet af guillotiner – og fællesskab, der er et ord/begreb jeg har brugt i hele mit professionelle liv, har ingen værdi. Fællesskabet er stadig en bærende værdi i vores samfund, men hvor længe? Fællesskabet angribes nu af de nye generationer – der som skrevet, i stort omfang fokuserer på sig selv. For mig handler fællesskab politisk om fordeling af goder og ressourcer og at alle har et ansvar for fællesskabet og at alle har en sikker plads i fællesskabet. Hvor er værdierne for vores samfund henne. På Christiansborg kæmper de om at give millionerne fri til dem der har millioner i forvejen. Det er ingen naturlov at alle disse millioner/milliarder kanaliseres ud i samfundet til gavn for mennesker og erhversliv. Næ de mange penge ender nok i nye dyre biler – lystyachter – og fede Casa Danois i de varme lande. Frihed uden lighed og broderskab. The American Dream. Undskyld jeg måtte lige bøvse. Det tegner ikke godt, hvis ikke forældrene tager tyren ved hornene og politikerne sadler om.

Den 12. august gik jeg på efterløn. Og jeg synes ikke jeg mærker den store forskel, bortset fra at økonomien er blevet marginalt bedre. Jeg får fortsat mails om ledige jobs og jeg må tage mig i, at tjekke jobforslag på jobnet. Men i tirdags fik jeg et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. En torsdagsbillet til Tønder Festival. Afsted torsdag morgen og hjemme igen 19 timer efter. Godt smadret i ryg og ben, men med en stor oplevelse i rygsækken. Fik hørt en masse musik jeg normalt ikke hører. Irsk folkemusik med fløjte, violiner og harmonik. Det fængede ikke rigtigt, men fremkaldte mange minder fra min seminarietid. Bluegrass fra de dybeste sydstater. Dansk countryrock med Jacob Dinesen – en fantastisk dansk stemme og så den store gave: Jason Isbell – som jeg nu kender lidt:

Glemte lige disse canadiere:

I sommerferien 2015 købte vi på Bornholm en Natlys – eller klokken 8 blomst med hjem. Egentlig behandlede vi den ikke særlig godt, men sidst på sommeren satte vi den ud i staude/skalderkålbedet. Og den levede op til sit ry. Sidst på efteråret gemte jeg frøstandene.. Og i år er det lykkedes at få liv i frøene. Ingen blomster – men planter – og da det er en 2 årig plante, vil jeg plante resultatet ud til næste forår. Og få velduftende, smukke blomster og nye frø.

Foreløbig har jeg gemt frø fra Akeleje, Stokroser, Natlys, Kanna – men der følger også gourmettomat, som har været meget gavmild i år, Hungarian Hot Wax – en mild Chili

Sidste år købte vi en Kanna til terrassen. I løbet af efteråret, efter den var afblomstret, gemte jeg blomsterstandene – jeg synes de var flotte og kunne måske bruge i en juledekoration. Sidst på året opdagede jeg nogle få helt sorte og knaldhårde frø. Dem gemte jeg – og satte frøene i relativ våd jord i en spand i drivhuset. Det gav 3 planter der har blomstret henover sommeren – de blomstre endnu og endnu en blomst er på vej. Samtidig er der sat 6 sideskud fra de 3 planter. Det vil sige, at hvis jeg passe planten rigtigt henover vinteren – får jeg mindst 9 planter i spanden i næste sæson. Samtidig håber jeg på at høste endnu flere frø, så jeg kan lave endnu flere planter. De frø jeg høster, vil jeg gemme, og plante ud en spand i marts næste år – osv. Her i løbet af efteråret, når den er afblomstret og begyndt at visne ned – vil jeg skære planterne tilbage til ca. 10-20 cm over jordniveau. Og sørge for at potten/spanden står frostfrit vinteren over

Det er tydeligt i lovgivningen, at man fra lovgivernes side IKKE ønsker at folk skal på efterløn. Det er så snedigt indrettet, at hvis man går på efterløn, når man er berettiget til det – ja så bliver man trukket rundt regnet omkring 3200,- om måneden af efterlønnen. Forstå det hvem der kan. Det var s’gu ikke den ordning jeg i sin tid tilmeldte mig.

Jeg må sige til lovgiverne, at når man vælger at gå på efterløn, så er det fordi man af forskellige årsager, er slidt i stykker af et langt arbejdsliv. Ellers ville man formodentlig arbejde indtil folkepensionen, måske endda længere.

Men dem der er fysisk og psykisk nedslidt efter et hårdt og langt arbejdsliv, skal straffes økonomisk. 3200,- det er mere end 38.000,- om året. Men jeg har oplevet den tankegang før. Som sygemeldt bliver man hurtigt hældt ud af systemet og over i skraldespanden: på ressource forløbs ydelse. Ja jeg har skrevet om det tidligere. Så et godt råd – hold dig rask og fitt og lad være med at gå på efterløn. De trækker dig i hoved og røv. Og jeg skal nu kæmpe mod en stigende bitterhed. Jeg har fandeme betalt flere millioner i skat og til a-kasse. Langt mere end jeg har udsigt til som pensionist. Alt bliver modregnet. Jeg har en arbejdsmarkedspension der bliver modregnet uanset om jeg får den udbetalt eller ej

Det er s’gu da mærkeligt.

Em med
Citronmelise og Mynte og
en med Colaurt

Jeg tænker at den med Citronmelisse og Mynte skal serveres til ost
Og den med colaurt skal smages – og evt. blandes i drinks

Spædende hvordan den virker 2. juledag 🙂

Siden november 2015 har jeg søgt 62 jobs. Konstant har jeg haft 8 – 10 ansøgninger aktive. Været til møder på Jobcenter 7 gange – til 2 møder/kortere kurser i A-kassen og flere gange tjekket af A-kassen i f.t. min kvalitet i ansøgningerne – om jeg var seriøs – og jeg er direkte blevet opfordret til at lyve og fortie sandheden.

Jeg er kun modtaget autosvar på mine ansøger – ingen indkaldelser – ingen begrundelser – og i 10 tilfælde overhovedet ingen reaktion.

I dag har jeg sendt min sidste ansøgning – og det er en kæmpe lettelse – efter at have været i systemets vold i næsten 2 år.
I morgen går jeg på ferie – og hvis ellers systemet fungerer, er jeg på efterløn når ferien er slut. Så det er nu tid til at lægge de seneste 4 års helvede bag mig. 2 år med en psykopat af en leder og 2 år med systemet på nakken.

Værst var det år, hvor jeg var sygemeldt med PTSD. Og var erklæret komplet uarbejdsdygtig og at diverse tiltag fra systemets side ville forværre min tilstand. Eneste positive tiltag var at jeg blev sendt til psykolog. Meget mod min vilje, Men det skulle hurtigt vise sig, at blive min redning. Jeg måtte ganske enkelt melde mig rask,  uanset min tilstand. Ellers var jeg havnet i ressource afklaringsforløb, som slår lige så mange mennesker ihjel som det sender i arbejde. Samtidig med at man bliver sendt i dette forløb, får man frataget sine sygedagpenge, frataget retten til at optjene feriedage, frataget retten til at tage på ferie med familien generelt frataget retten til at være menneske. Jeg blev dømt for syg til sygedagpenge. Og blev sat på laveste ydelse. ca. 6000,- udbetalt om måneden. Jeg var gennem mange år vant til at få udbetalt 6000,- om ugen! Så jeg blev ramt på alle måder.  Raskmeldingen bragte mig tilbage på dagpenge på 11700,-